Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
45; Banegaarden tænkes lagt i den sydl. Del af Byen. Om Dampskibsforbindelsen
med Frederiksværk og Nykjøbing Sj. se S. 50.
Hist.: Da Flyvesandet (se S. 94) havde tilstoppet saavel Arresøens gamle For.
bindelse med Kattegattet mod N. som senere dens Forbindelse med Isefjord (se S. 94),
lod Frederik IV grave den nuv. Kanal 1717–19 af danske Soldater under Ledelse
af Major Eberlin v. Feriden. Efter en gammel Overlevering var det dog svenske
Fanger, der udførte Arbejdet, og det kan ogsaa godt forholde sig rigtigt, da svenske
Fanger ofte gik over i dansk Tjeneste eller toges i Arbejde og endog lejedes ud til
Godsejere. Det vare denne Kanal, som gav Stødet til Oprettelsen af de store
Fabriksanlæg, da man vilde benytte Vandkraften, og derved til Anlæggelsen af Byen. 1728
overdroges det Overlandbygmester Joh. Kornelius Krieger at bygge en Agatslibemølle
ved Aaen; den traadte vist i Brug 1729, men nedlagdes allerede straks efter Chr. VI’s
Død (1746). I de næste Aar var der Planer oppe om at omdanne Møllen til en
Læderfabrik, uden at det dog kom til Udførelse, hvorimod den tillige med en større Strækning
ved Aaen 1751 af Regeringen overlodes Franskmanden Etienne Jandin de Peyrembert
for der at anlægge et Kanonværk. Men det mislykkedes, uagtet Regeringen tilskød
betydelige Summer, og 1756 skænkede Frederik V Etatsraad Just Fabricius og Kancelliraad,
senere Generalmajor, Joh. Fr. Classen Agatmøllen med over 90 Tdr. Ld. (et Areal, der
dog snart forøgedes) paa den Betingelse, at de skulde anlægge et Krudtværk. Dette
traadte i Virksomhed 1758 under Navnet Frederiksværk, og for at skaffe Vandkraft
til det blev den Kanal, der bøjer mod N. fra Aaen, som fører Vandet fra Arre Sø til
Roskilde Fjord, udgravet. Ved Indgangen til Krudtværket blev Kanalen bøjet mod V. og
fortsat, indtil den mundede ud i Fjorden; ved Ombøjningen opførtes et Bolværk med
Sluse, for at man kunde lede Vandet, og derpaa bleve Stampe- og Kærnemøller opførte.
Men tillige anlagde de to Kompagnoner et Kanonstøberi; de fik store Leverancer af Krudt
og Kanoner til Hæren under den faretruende Syvaarskrig og bleve stærkt begunstigede
af Staten. Da Fabricius udtraadte af Kompagniskabet 1760, blev Værket egentlig
Statsejendom, da Kongen købte det for 130,000 Rd., men Classen vedblev dog at
herske over det, idet han beholdt Inspektionen, „og at han dermed efter eget Behag
maa skalte og valte, som han vil“. Endelig efter et forgæves Forsøg paa at faa
Frederiksværk (tillige med Kronborg Geværfabrik) gratis tilskødet, blev Classen
Eneejer af Værket mod en Købesum af 100,000 Rd. Gunstige Handelsforhold, navnlig
under den nordamerikanske Frihedskrig, og stor Imødekommenhed fra Regeringens
Side satte Classen i Stand til at udrette meget, saa at ikke alene hans Fabrikker
blomstrede op, men hele Stedet og Egnen gik frem; med Held lod han hele det
sandede Terræn beplante, saa at han ikke alene fik Træ nok til Krudtmøllerne, men ogsaa
skaffede Læ for Byen, og ligeledes virkede han som ivrig Landmand meget for det
omliggende Gods, der ogsaa var kommet i hans Besiddelse (Bøndergodset, der kom
i hans Hænder 1768, udgjorde 798 Tdr. Hrtk.), og paa hvilket han fik Tilladelse
til at oprette Hovedgaardene Arresødal (se S. 108) og Grønnæssegaard (S. 115). Efter
at Classen var død paa Arresødal (24/3 1792), blev ifølge en Bestemmelse i hans
Testament Frederiksværks Etablissement med Bygninger, Maskiner osv. samt de to
Godser Arresødal og Grønnæssegaard overdraget til Landgrev Carl af Hessen, imod
at denne aarlig svarede 7000 Rd. til det af Classen ved Testamentet oprettede
Fideikommis. I Aaret 1804 overdrog Landgreven Frederiksværk (hvis Gæld imidlertid var
vokset, saa at den oversteg Ejendommens Værdi) og Godserne til sin Svigersøn,
Kronprins Frederik (senere Fr. VI), der oprettede en egen Administration for dem,
indtil de helt kunde blive Statsejendom efter Udløsning af Medarvingerne; men disse
Forhandlinger vedvarede under hele Frederik VI’s Regeringstid og ordnedes først i
Begyndelsen af Christian VIII’s (1840). Ifølge Lov af 8/4 1851 blev Fæstegodset
solgt til Selvejendom 1854—55, Arresødal blev solgt 1855, Grønnæssegaard 1859;
Fabrikkerne bleve (if. Lov af 4/5 1856) 1857 afhændede til Fabrikejer Anker Heegaard,
der tiltraadte dem 1/1 1858, medens Krudtværket bevaredes som Statsejendom og gik
over til Landmilitæretaten. — Anton Fr. Tscherning er født i Fr. (1795).
Krudtværket, der nu er underlagt Direktøren for Artilleriets tekniske Tjeneste,
har lige fra Anlæggelsen været Hærens Hovedleverandør, og fra 1884 leverer det
ogsaa Krudt til Flaaden (se S. 69). Det ældste Krudt, der fabrikeredes, var
Stampemøllekrudt; 1862 bleve de gamle Stampemøller nedlagte, og Valsepressekrudtet
(Laminoirkrudtet) blev indført. Senere blev indført Fabrikationen af Krudt, tilvirket ved
hydraulisk Presning, og dernæst Fabrikation af prismatisk Krudt, først sort, senere
brunt, og Værket har saa godt som ene leveret alt det brune Krudt, der benyttes til
Ladninger selv til vore sværeste Kystkanoner. Endelig blev 1891 Fabrikationen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
