- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
117

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faurholm, med Mølle og Bageri), men derimod en Del spredt liggende Huse i de fra
Hovedgaardene udlagte, udparcellerede og bebyggede Vange, Hestehaven,
Rønnevang, Tolvkarlevang og Strødam. En særlig Afdeling af Strødam
indtages af et som engelsk Park anlagt Landsted med Avlsgaard og Villa med
store Plantninger, tils. c. 160 Tdr. Ld. (tilhører Gehejmeetatsraad Tietgen,
der ejede Hillerødsholm til 1883). Jærnbaneholdeplads Slotspavilionen.

Frederiksborg Slotss., der udgør en egen Sognekommune, hører under
Frederiksborg Birks Jurisdiktion, Frederiksborg Amtstue- (Nyhuse) og
Lægedistr. (Hillerød), 2. Landstingskr., Frdborg Amts 3. Folketingskr. og
1. Udskrivningskr’. 140. Lægd.

Slotssognet kan siges i Tidens Lob at have samlet sig af de Arealer, der ved
Nabosognenes Udskiftning bleve udelukkede fra disse. Nyhuses Oprindelse er ikke
ældre end 1803–4, idet der i 1803 udkom alm. Regulativ for Fattigvæsen paa Landet,
ifølge hvilket ved kgl. Anordning oprettedes „Nyhuse Fattigdistr. i Frederiksborg
Slotssogn“; 1804 oprettedes ligeledes et særligt „Nyhuse Skoledistr.“, og der blev
anlagt egen Kirkegaard for de Lig af den samlede Menighed, der hverken kunde
anses at henhøre til Hillerød Købstad eller til Herlev Sogn. Den fulde Uddannelse
som eget Sogn fik Slotsmenigheden dog først efter Kommunalanordn. af 13/8 1841.
Til Slotssognet hører ogsaa (siden 1858) Hestehaven, der i Begyndelsen af 19. Aarh.
henlaa som Skovdistr., men omtr. 1810 for største Delen blev ryddet og udelukkende
brugtes til Græsgang for Frederiksborg Stutteris Heste; den var fra gammel Tid
delt i „Store Hestehave“, der var henregnet til Gaarden Faurholm, og „Lille
Hestehave“, som regnedes til Hillerødsholm.

Hillerødsholm er en gammel Hovedgaard, der 1275 synes at have tilhørt Anders
Pedersen Wæther. (Petrus Nicklessøn de Hyllerød Ridder var 1315 nærværende paa
et Danehof i Nyborg; men dette Hyllerød, der ellers kaldes Eljærød, maa sikkert søges
i Skaane). 1354 levede der en Væbner „Johannes Pætherson de Hildrisholm“, hvis
Søster Cecilie 1381 solgte Gaarden til Hr. Jens Andersen Brok, som Aaret før havde
købt Part i Gaarden af Fru Edele Nielsdatter, Lung Nielsens Efterleverske, der havde
arvet den efter sin Fader Niels Duus; 1388 købte Hr. Jens endelig endnu en Part i
Gaarden af Peder Holck i Vejleby, hvis Hustru Ingeborg ogsaa var Datter af Niels
Duus. Fra Hr. Jens er Gaarden saa formodentlig gaaet i Arv (Jens Jensen, Lage
Jensen, Axel Lagesen, Pernille Axelsdatter, g. m. Hr. Albrecht Engelbrechtsen, Mette
Albrechtsdatter, g. m. Hr. Mogens Gøye) til Fru Birgitte Gøye og Herluf Trolle. (En
Væbner Johannes Olsen [Huitfeldt?] til Hildersholm 1401–7 har derfor vist kun haft
Gaarden i Brug). Ved Mageskifte af 1. Juli 1560 overdrog Herluf Trolle Hillerødsholm til
Frederik II (se videre under Frederiksborg).

Da Mageskiftet foregik, har der utvivlsomt ved Hillerødsholm ligget en Ladegaard,
rimeligvis paa samme Sted hvor Hillerødsholms Stutteri og Avlsgaard laa. En
lignende Ladegaard fandtes ved Faurholm (tidligere beliggende i det nu under Herlev
Sogn inddragne Freerslev Sogn). Peder Mortensen Due pantsatte 1366 Faurholm til
Valdemar Atterdag ; Kronen blev senere dens Ejer og forlenede den saa bort; 1482–93
havde Væbneren Peder Steen, derefter hans Enke Mette Knudsdatter Gaarden i Pants;
1496 overførtes Pantet paa deres Svigersøn Jep Nielsen (Bryske); 1523 blev Han#
Villumsen (Baden) hans Eftermand, men mistede Faurholm 1547, da Chr. III gav sin
tyske Kansler Anders Barby Skøde paa Gaarden, som denne 1554 solgte til Peder
Oxe, der atter 1558 solgte den til Prins Frederik (Fr. II). Ladegaarden blev
bevaret; men Hovedbygningen lod Kongen nedbryde 1560. Begge Gaardene bortforpagtedes
hver for sig, indtil Fredr. IV henlagde deres Arealer til Frederiksborg Stutteri.
Ved en i Res. af 21/6 1799 befalet Deling af Stutterijorderne blev en ny
Ladegaardsbygning nødvendig, og denne, det nuv. Faurholm, opførtes 1804–6 omtr. paa den
ældre Faurholm Ladegaards Plads. Ved Stutteriets Reduktion 1839–40 blev den 3.
Hovedgaard, „Trollesminde“, udlagtog opbygget, og Hillerødsholms Ladegaards Jorder
delte i „Hillerødsholm Stutterigaard“ og „Hillerødsholm Avlsgaard“. Efter Stutteriets
Ophævelse 1871 solgtes Hillerødsholm.

En Langdysse ved Trollesminde er fredlyst (1859): Overliggeren paa Kamret kan
rokkes, hvorfor Dyssen almindelig kaldes „Rokkestenen“.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:32:52 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free