- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
122

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opførte Bygninger, at Materialet fra de nedrevne Slotte Dronningholm og
Gurre, Æbelholt Kloster med flere er benyttet), som den tidligere Ejer ikke
havde Brug for, eller som han kunde nøjes med i saa beskedne Forhold,
at de kunde knyttes umiddelbart til Hovedbygningen. Apotek, Kirke og
Fadebur synes at have ligget lige over for Køkken, Kancelli og Sølvkammer,
saaledes at der — ligesom nu paa den mellemste Slotsholm — har ligget
to Huse eller to Rækker af Huse lige over for hinanden. Paa Pladsen
imellem dem fandtes en »Vandkunst«, der havde Afløb til Køkken og Bryggers.
Fra Pladsen førte en høj Bro paa flere Buer over Graven til Hovedbygningen.
Denne, hvis Bestemmelse som Jagtslot angaves af de over hvert
Vindue og andre Steder i rigelig Mængde anbragte Opsatse, var omgivet
med Palisadeværk og en lav Mur, der var forsynet med runde Taarne paa
Hjørnerne. — En Bro i S-Form (en Bro anføres allerede opført af Herluf
Trolle) førte fra Pladsen over Graven til den nærmest Land liggende,
langstrakte Holm, der sandsynligvis oprindelig har været en „Vase", som førte
ud til Borgholmen. Her lod Frederik II opføre de endnu staaende lange
Stald- og Domestikbygninger, der afsluttes af de to runde Taarne paa hver
Side af S-Broen; de bære Aarstallet 1562 og Fr. II’s Valgsprog: Mein
Hoffnung zu Gott allein og flankere Graven og Øst- og Vestsiden af
Bygningerne paa den inderste Holm. Mod Land dækkes Broen og Porten af
de senere af Christian IV opførte Fæstningsværker.

Frederik II opholdt sig ofte paa Frederiksborg, og her fødtes 12/4 1577
hans og Dronning Sophies ældste Søn Christian IV (efter et uhjemlet Sagn
foregik Fødselen under en Tornebusk; hos Resen findes endog Tornebusken
angivet, og lang Tid viste man endnu Pladsen i den saakaldte Amtmandshave
paa et lille Næs i Søen). Ogsaa Datteren Hedevig, g. m. Kurfyrst
Christian II af Sachsen, fødtes her 5/8 1581.

Christian IV holdt allerede i sine første Regeringsaar Hof paa Frederiksborg,
og 15/8 1599 fødtes her hans og Anna Cathrinas første Barn, Sønnen Frederik,
som imidlertid allerede døde 4 Uger efter. Christian IV lod i Slutn. af
Aarhundredet opføre et Lysthus med samme Navn som en tidligere af Fredr. II
opført Bygning, Sparepenge[1], og nogle Stalde ved Jægergaarden paa
Frederiksborg og synes først i 1601 at have fattet den Plan at nedrive
Faderens Jagtslot og bygge sig en tidssvarende Kongebolig. I Aaret 1602
(15. Jan.) sluttede han Kontrakt med Bygmester Jørgen Friborg i Slangerup
om Nedbrydelse af den gamle Hovedbygning m. m., og 1. Maj s. Aar
forpligtede denne sig til „at skulle af Grunden opmure og forfærdige hvis
Huse og Bygning vi ville have opmuret og opsat der paa vort Slot
Frederiksborg, eftersom den Skabelon udviser, vi hannem naadigst have
overantvordet“. Det følgende Aar blev Grunden lagt, og i 1606–8 stod de
tre Fløje under Tag.

Slottet blev opført i den saakaldte nederlandske Renæssancestil og vistnok
til Dels efter Kongens Udkast; i alt Fald har han med stor Iver selv
deltaget i Planens Udførelse og stadig haft Tilsyn med Arbejdet.
Hovedbygningen bestaar af tre store sammenbyggede 4 Stokværk høje Huse:
Kongefløjen i Midten (100 Alen lang) og, udgaaende fra den, Kirkefløjen
til venstre og Prinsessefløjen til højre (hver 85 Alen lange). Disse
to Fløje forbindes ved en lav Terrasse eller et Galleri (opført 1609, forandret


[1] Om Oprindelsen til Navnet Sparepenge se Hist. Tidsskr. 6. Række, III, S. 235.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free