- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
124

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Søen; Kirkens og Prinsessefløjens Gavlmure mod den mellemste Holm ere
forsynede med Karnapper ligesom Yderhjørnerne med to lave sekskantede
Runddele; de to tilsvarende Hjørner mod Søen ere derimod prydede med Taarne,
„Kongens Runddel“ eller „Mønttaarnet“ og „Dronningens Runddel“ eller
„Jægerbakketaarnet“, der have Balkoner og de for Chr. IV’s Slotte
ejendommelige slanke og aabne Spir. Kongefløjens Ydermur brydes paa Midten af en
fremspringende firkantet Bygning med fladt Tag („Krydshuset“) og paa hver
Side af denne af en Karnap paa 1. Sal. Fra „Kongens Runddel“, ɔ:
Hjørnetaarnet mod N. V., fører en to Stokværk høj Løngang paa murede Buer fra
Stue og 1. Sal over Graven til en firkantet, enligt liggende Bygning, Audienshuset,
der egentlig danner en Portbygning, den prægtige Møntport (se
S. 120), over Vejen til Fredensborg. Inden for denne Bygning findes
Ridebanen med Karousselporten. Slottets store, kun lidet brudte Murflader mod
Søsiden have muligt virket noget ensformigt. Til Gengæld var Indersiden saa
meget rigere udsmykket. Var man kommen gennem det lange, smalle Stræde
mellem de gamle Stald- og Domestikbygninger, over S-Broen og ind gennem
Porten, over hvilken det kraftige Porttaarn knejser med sit karakteristiske
Spir (færdigt 1621), saa havde man i de to Sidebygninger paa den mellemste
Slotsholm — til venstre Slotsherrens Bygning (den senere Amtmandsbolig),
til højre Kancellibygningen (opført 1614–16) — en dyb Ramme om det
blændende Billede, som selve Slottet frembød i sin Velmagt.

Midt i den forreste Slotsgaard, der havde en Slags grov
Mosaikbrolægning, saas den prægtige „Vandkunst“ Neptunbrønden, der var
udført af Adrian de Fries i Prag og blev færdig 1623, og som bestod af en høj,
sekskantet Kumme af sort poleret Marmor med Statuer paa Hjørnepiedestalerne
og Neptun paa en trekantet Sokkel i Midten; fra alle Figurerne
hvoraf der var 16, strømmede Vandet i mangfoldige Straaler ud i Kummen[1].
Forbindelsen mellem den ydre og den indre Slotsgaard skete over en
muret Bro (i sin Tid med bevægelig Klap) og gennem den store
Indkørselsport, som fandtes paa Midten af Terrassen eller Galleriet, der var bygget
paa tolv, paa toscanske Kolonner hvilende Stenbuer; i hver Bueniche fandtes
en forgyldt græsk Gude- eller Heltestatue. I samme Plan som denne Terrasse
laa Endemurene af Kirke- og Prinsessefløjen med deres svejfede
Sandstensforsiringer paa Gavllinierne, de lange Sandstenskarnapper og de låve
Runddele ved Hjørnerne. Terrassens flade Tag, der laa i Linie med Solbænken
i Vinduerne paa 1. Sal, var foroven forsynet med et Rækværk, og den
havde aabne Hvælvinger ind til den indre Slotsgaard. I denne, der
var mosaikbelagt, knejsede til venstre Kirkens prægtige Klokketaarn (275
Fod til Spirets Top) med 6 Klokker, hvoraf to maaske fra Esrom Kloster,
og et stort Klokkespil (se nærmere neden for), til højre Trappetaarnet midt
paa Prinsessefløjen og i Baggrunden paa Kongefløjen de to Trappetaarne,
Kongens og Dronningens (med Vindeltrapper af Sten ligesom alle Trapper paa
Slottet). Mellem disse to Taarne ligesom mellem dem og de to Sidefløje løb
langs Kongefløjen et dobbelt aabent Galleri af sort Marmor med hvide Figurer
(opført 1621). Det dannede i Linie med Stue og 1. Sal en udvendig og dog
lukket Forbindelse mellem de to Sidefløje og Værelserne i Kongefløjen; alle
tre Huse vare nemlig byggede paa gammeldags Vis, uden indbyrdes


[1] I en Rejsebeskrivelse fra 1663 (Dsk. Samlinger 2. R. II Bd. pag. 154) siges, at Vandet havde
sprunget i 95 Straaler, meget højt og klart.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free