- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
126

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vistnok støbte af Peter Husum, som ogsaa paabegyndte den endnu eksisterende
Hest og Løve i Rosenborg Have), og paa den modsatte Fløj, Kirkefløjen,
fandtes et kunstfærdigt Smedejærnsgitter for Kirkevinduet (med Aarst.
1617, maaske af Kaspar Fincke) og den prægtige Kirkedør, med særlig
smukt Træskærerarbejde, forestillende Christi Daab og Opstandelse og de
to første christne Konger i Danmark. For yderligere at forhøje det farverige
Billede, som hele Slottet frembød, lod Christian IV en stor Del af
Sandstensornamenterne forgylde. I sin Beskrivelse af Kjøbenhavn (1783) omtaler
Hauber ogsaa Frederiksborg og udtaler Side 207, at af den smukt
iøjnefaldende Forgyldning paa den inderste Slotsside er der nu (ɔ: 1766) meget
lidt at se.

Men Slottets Indre svarede fuldstændig til det pragtfulde Ydre, da det i
Aarene 1623–25 stod fuldfærdigt. Intet af Rummene overgik dog Kirken
og den oven over denne liggende lange Sal i Pragt. En dobbelt Buerække
paa hver Side delte Kirken i Langskib og to Sideskibe. Fra de høje
spidsbuede Vinduer faldt Lyset gennem den øverste Arkades Buer ned i Kirken,
fuldt belysende Hvælvingerne og de afvekslende enkelte og dobbelte,
blankpolerede Søjler, der bar de stærkt forgyldte Hvælvingsribber. Rummet
forneden laa i dæmpet Halvlys; men desbedre virkede Sølvfigurerne, Relieffer
og Ornamenter paa den sorte Ibenholts Prædikestol og paa Alteret. Fra de
matte sorte Tudssten i Balustraden over de nederste Buer lyste Bibelsprog i
gylden Skrift, og oppe fra den nordre Endegavl straalede det store Orgels
blanke Piber og rige Farvepragt (forfærdiget af Nikolaus Maas, vist først
færdigt 1616; desuden var der to flyttelige Orgeler, hvoraf det ene, forfærdiget
af Esaias Compenius i Braunschweig, nu efter stærk Omtumling atter er
havnet i Kirken og restaureret; se Levysohn, Et glt. Orgel paa Frdb., i Museum
1891 II, S. 364 flg.). Inde bag Orgelet med Udsigt ud i Kirken laa et lille,
ikke synderlig højt Rum, Christian IV’s Bedekammer, i hvis mørke Panel
der fra Loft til Gulv sad en Mængde bibelske Malerier af hollandske Mestre.
Midt paa Gulvet foran et Sølvalter (nu i Nationalmuseet) stod et hvidt
Marmorbord, og det mørke Loft var prydet med indlagte Sølvornamenter
og med nedhængende Druer og Tapper i samme Metal. — I Salen over
Kirken, kaldet Dansesalen, nu Riddersalen, var der ødslet med
Billedskæren og Malerarbejde. Paa Loftet, siger en Beskrivelse fra 1646, var
der arbejdet i 7 Aar af 26 Billedhuggere, og det gjorde i den lange, smalle
og ikke særlig høje Sal (77 Al. lang, 21 Al. bred, 10 Al. høj) mulig et
noget broget og forstyrrende Indtryk. Her saas Fremstillinger af de
forskellige Haandværk, som Møllebyggen, Bogtrykkeri, Urmageri m. m., omgivne af
Allegorier paa Guds Egenskaber og paa forskellige Dyder, og imellem dem
slyngede sig Blomsterornamenter, iblandede med Masker eller med
Menneskeeller Dyreskikkelser, alt i Træskærerarbejde i stærkt Relief og dekoreret med
rige Farver. Gyldenlæders Tapeter prydede Væggen fra Fodpanelet til
Loftsfrisen, hvor Jordens Dyr og Himlens Fugle vare afbildede; men ved store
Højtideligheder bleve de store vævede Tapeter, paa hvilke Carl v. Mandern
i Delft havde fremstillet Christian IV’s Kroning og Sejrene i Kalmarkrigen,
ophængte uvden paa de andre[1]. For Endevæggene stode Kaminer af sort


[1] Se Burman-Becker, Vævede Tapeter, Kbh. 1878; S. 25 flg.. Tapeterne forestillede: 1) Christian
IV’s Kroning, 2) Kongen rider i Procession fra Frue Kirke til Slottet efter Kroningen, 3) Stormen
paa Kalmar By, 4) Carl IX’s Angreb paa de Danskes Lejr afslaas, 5) Slaget ved Risby, 6) Kalmar
Slots Erobring, 7) den svenske Flaade flygter fra Kalmar, 8) Christian IV’s Angreb 1/9 1612 i
Skærgaarden paa den svenske Flaade, 9) Gustav Adolf hærger og brænder i Skaane i Februar 1612,
10) Træfningen ved Vidsø, 11) Elfsborgs Belejring, 12) Elfsborgs Erobring, 13) Landgangen
paa Øland. 14) Belejring af og. 15) Erobring af Borgholm, 16) Gullbergs Erobring, 17) Den
danske Flaades Angreb paa den lybske ved Travemünde d. 6/10 1612.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:32:52 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free