- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
128

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marmor med drevne Sølvfigurer, og paa det tavlede Marmorgulv stode paa
hver Side af Indgangsdøren (fra Kirketaarnet) Trompeterstolene og
Skænkeskabene af poleret Pæretræ med Sølvornamenter med deres straalende Opdækning
af Sølvkander, Bægere og Krus. — I Kongefløjen rummedes i Stueetagen
Forstuen, Apotek, Sølvkammer og Drabantsal, og fra denne kom man ind i
Ridderstuen eller Rosen, et af Slottets ejendommeligste Rum. Fem
blankpolerede sorte Marmorsøjler bar Loftets lave Hvælvinger, der vare smykkede
med Stukaturarbejde. Væggene vare prydede med sort Gyldenlæder fra Cordoba;
for Midten af hver Hvælving sad en Messinglampet, og oven over det mørke
Panel fandtes i Stukatur en Mængde Hjorte med virkelige Hjortetakker. Langs
Væggene stode Skænkeskabe og for den ene Ende af Salen Musikanterstolen

illustration placeholder
Conseilsalen i Frederiksborg Slot.


af Ibenholt og Sølv. Oven over Rosen laa paa 1. Sal Kongens Værelser,
med Udgang gennem „Kongens Runddel“ og Løngangen til Audienshuset;
paa 1. Sal laa her Audienssalen (nu kaldet Conseilsalen); i Stuen,
paa hver sin Side af Møntporten, fandtes Drejekammeret og Mønten. Gennem
en tragtformet Aabning i Gulvet i Runddelen kunde Christian IV skovle
gammel eller nyslagen Mønt ned i en Slidsken, ad hvilken det gled ned i de
faste Skatkamre i Kældrene. I den modsatte Del af Bygningen fandtes
Dronningens Værelser, svarende til Dronningetrappen og Dronninge- eller
Jægerbakketaarnet. Paa 2. Sal laa over Kongens Værelser Sommersalen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free