- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
134

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirkefløjen vare nederste Stokværk, Lavkirken med det gamle indlagte Stoleværk,
det sølvprydede Alter og Prædikestolen samt Kirkedøren bevarede. Derimod
vare Orgelet og Chr. IV’s Bedekammer brændte, og Loftet i Kirken var til
Dels ødelagt. Af det ødelagte Inventar maa særlig nævnes Carl v. Manderns
Tapeter samt en Mængde Malerier af den historiske Portrætsamling.

Frederiksborg Slots Brand føltes som en Landesorg, og da det viste sig,
at de gamle Mure kunde benyttes, samt da en Del af de kostbareste
Prydelser vare reddede, rejste der sig snart Stemmer for dets Genopførelse.
Ved Indsamling hele Landet over samt ved Tilskud fra Kongen og Kongehuset
og ved Bevillinger fra Rigsdag og Rigsraad tilvejebragtes snart en
saa stor Sum, at Arbejdet, som overdroges dav. Prof. Meldahl som Arkitekt,
kunde paabegyndes. Store Bidrag til Genopførelsen indkom ogsaa fra
Kunstflidslotteriet, oprettet af en Forening, der satte sig som Maal at fremme
Samvirken mellem Kunst og Haandværk. Den traadte i Kraft Nov. 1861
og foranstaltede Bortlodningen af danske Kunstflidsarbejder, og Overskuddet
skænkedes til Frederiksborg. Først genopførtes Kirken (Indvielsen fandt
Sted 28/8 1864), og de tre Fløje bragtes under Tag, og 1875 stod Frederiksborgs
Ydre i sin gamle Skikkelse. Udsmykningen af det Indre tog længere
Tid. Først istandsattes Kirken; Bedestolen fik ved Kaptejn, Brygger Jacobsens
Rundhaandethed rig Erstatning for de tabte Billeder i Carl Blochs 23 Malerier
af Jesu Liv. Et nyt Orgel, efter Tegn. af V. Klein i Renæssancestil, er
opsat som Erstatning for det gamle; i de øverste Arkader findes store
bibelske Malerier, der reddedes fra Branden; ogsaa den ved Siden af
Bedekammeret beliggende Kavalerstol blev istandsat. I Kirken er, vistnok fra
Chr. V’s Tid, ophængt de Vaabenskjolde, som Indehaverne af Elefantordenen
og Danebrogsordenens Storkors føre eller vælge sig (efterhaanden som nye
komme til, skydes de ældste ud og anbringes i nederste Stokværk af
Løngangen). Men Arbejdet i Slottet selv fik dog først rigtig Fart, da Jacobsen
1877 skænkede 200,000 Kr. til Kongefløjens Istandsættelse under den
Forudsætning, at Slottet fremtidig skulde være et nationalhistorisk
Museum
. Senere bestemte han, at 10,000 Kr. af Carlsbergfondet samt
Halvdelen af Renterne af et af ham skænket Beløb paa 1 Mill. Kr. aarlig skulde
anvendes til Museets Oprettelse og Udvidelse. Museet oprettedes ved kgl.
Reskr. 5/4 1878.

Det var paa et meget kritisk Tidspunkt, at Jacobsen i 1877 traadte til
med sine store Gaver. Med Undtagelse af enkelte Rum, der ogsaa skyldte hans
Gavmildhed deres Istandsættelse, var det Indre fuldstændig nøgent, og man
manglede helt Midlerne til at paabegynde dets Udsmykning. Med den af
Jacobsen stillede Forudsætning fik Frederiksborg en ganske anden Stilling end
tidligere. Før havde det været en Kongebolig, men en Kongebolig af almindelig
national historisk Interesse, især fordi det ved Siden af det langt mindre
Rosenborg var det eneste Slot i Landet, der foruden de historiske Minder gemte
enkelte virkelige historiske Interiører fra 17. Aarh, dernæst ogsaa paa Grund
af de mangfoldige Portrætter, Møbler og Kostbarheder, som efterhaanden vare
blevne samlede der. Man havde, som naturligt var, paabegyndt Opførelsen
i den Hensigt, at Slottet som før kunde blive en Bolig for Danmarks Konger;
og med dette Maal for Øje planlagdes forskellige Anlæg, som vilde passe
mindre godt ind i Helheden, men medføre forskellige praktiske Goder, særlig
i Retning af moderne Bekvemmelighedshensyn. Disse bortfaldt imidlertid ved
Vedtagelsen (25/5 1877) af den Plan, med hvilken Jacobsen ledsagede sin første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:38 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free