- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
168

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle ere afbildede i Wegeners S. 170 nævnte Bog om Jægerspris). I Slotshaven
staa 11 Støtter for: Absalon (med Bispehue og Sværd), Niels Juel, Tordenskjold,
Ludv. Holberg, Tyge Brahe (se Billedet S. 169 af Grevinde Danners Gravhøj, hvor
Støtten findes i Baggrunden), Joh. Rantzau, J. H. E. Bernstorff (med et Kort over
Holsten), Snorre Sturlesøn, Mogens Gøye, H. C. Schimmelmann og — den fra den
preussiske Syvaarskrig bekendte Feltherre Ferdinand af Braunschweig, som rigtignok
ikke ganske hører hjemme her, men som var Arveprinsens Morbroder og flere Gange
gæstede Danmark. — I Slotshegnet staa 43 Støtter for: Ansgar, Luther og
Bugenhagen (de 3 Navne paa een Støtte), Svend Estridsens Søn Benedikt, Saxo, Niels
Ebbesen
, Feltherren Iver Lykke, Hans Tavsen, Biskop Peder Plade, Biskopperne
Ove Bille og Hans Gaas samt Peder Svave (de 3 Navne paa een Støtte),
Rigsmarsken Tyge Krabbe, Peder Skram (med Sværd og Sejrskrans), Herluf Trolle
og Birgitte Gøye (een Sten, med Flag og Vimpel), Daniel Rantzau Fribytteren
Mogens Heinesen (med en Mast og et Ror), Kanslerne Joh. Friis til Hesselager,
Niels Kaas, Chr. Friis til Borreby og Chr. Friis til Kragerup (alle 4 Navne paa
een bred Sten), Holger Rosenkrantz til Rosenholm, Rigskansler og Historiker Arild
Huitfeldt
, Oldgranskeren Ole Worm, Biskop Jesper Brochmand, Rigsadmiral Ove
Gjedde
, Borgmester Hans Nansen, Rentemester Christoffer Gabel, Biskop Hans
Svane
, Feltmarskal Hans Schack, Chr. IV’s Søn Ulr. Chr. Gyldenløve, Jens Lassen,
bekendt fra Kjøbenhavns Forsvar 1658–59, Ingeniør O. Steenwinkel, Forvalter Lorens
Tuxen
og Præsten Henrik Gerner (de 4 sidste Navne paa een Sten), Ridefoged
Hans Rostgaard (paa hans Sten staar ogsaa Navnet paa hans Hustru, Kirsten
Pedersdatter
), Hannibal Sehested (en Pyramide), Griffenfeld (en af de anseligste
Støtter), Lægen Caspar Bartholin, dennes Søn Lægen Thomas Caspersen Bartholin
og hans Søn Antikvaren Thomas Bartholin (de 3 sidste Navne paa een, med en
Æskulapstav prydet Sten), kejserlig Feltmarskal Henr. Holck, Admiral Cort Adelaer
og General Povl Vendelbo Løvenørn (de 3 Navne paa een Sten), Fredr. III’s Søn
Ulr. Fredr. Gyldenløve, Løvenhjelm, Hans Vilh. Meerheim og Herm. Fr. v.
Schwaneweide
, bekendte fra den skaanske Krig (de 3 Navne paa een Sten), Hans, Peder og
Anna Colbjørnsen (en afbrudt Mur), Søhelten Ivar Huitfeldt (Stump af et Skibsvrag),
Søhelten Christen Thomesen Sehested (Omrids af Øen Rügen), Generaladmirallieutenant
Fr. Danneskjold-Samsøe, Skibskonstruktør Henr. Gerner, Hans Egede og
Gertrud Rask (Støtten staar paa to korte Søjler og har et Kort over Grønland),
Sorenskriver Niels Limbæk, fortjent af Agerbruget og Husfliden i sin Fødeegn i Norge,
Islænderen, Historiografen Thormod Torfæus, de lærde Islændere Arngrim Jonsson
og Arne Magnusen (een Sten), de 5 Lærde Peder Resen, Hans Gram, Erik
Pontoppidan
, Jak. Langebæk, Gerhard Schøning (de 5 Navne paa een Sten), Digterne
Anders Arrebo, Anders Bording, Thomas Kingo, Chr. Tullin og Johannes Ewald
(de 5 Navne paa een Sten).

I de senere Aar, især efter sin Gemalindes Død 1794, tabte dog Arveprinsen Interessen
for Jægerspris, og 1797 overlod han Godset til Kronen mod et betydeligt Vederlag.
Derefter laa det temmelig upaaagtet og forsømt hen som kgl. Domæne, for det meste
bortforpagtet til private (1807–20 blev der oprettet et Schæferi under den Frederiksborgske
Stutteridirektions Ledelse; Schæfergaarden omdannedes senere til Avlsgaarden
Christiansminde). Christian VIII interesserede sig, som naturligt var, mere for
Jægerspris, der havde saa mange Minder fra hans Barndom, og som han ofte havde besøgt
som Prins; han tog ofte Del i de store aarlige Jagtpartier paa Godset, lod de
forfaldne Mindestøtter istandsætte osv. Men først under Frederik VII kom der virkelig
nyt Liv paa Slottet. Staten havde længe tænkt paa at afhænde Godset, som kun
forvoldte Udgifter, og Kongen, der følte sig tiltrukken af Jægerspris af flere nærliggende
Grunde og særlig, fordi det er saa rigt paa Oltidsminder (allerede under sit ufrivillige
Ophold der i Marts 1834, før han blev sendt til Island, havde han udgravet flere
Kæmpehøje), meldte sig som Køber og fik det 1854, efter at Fæstegodset var
frasolgt, for 600,000 Rd. Han og hans Gemalinde, Grevinde Danner, opholdt sig fra
den Tid hyppig paa Slottet, som han lod istandsætte og pryde i flere Henseender:
han oprettede Avlsgaarden Louiseholm og tilkøbte Egelund (i Gjerlev Sogn). Ved
Frederik VII’s Død 1863 tilfaldt Ejendommen Grevinde Danner, som i Haven lige Ø.
for Slottet lod opstille en Marmorbuste (modelleret af H. V. Bissen) af Kongen (i
Nærheden af den findes en mærkelig Solskive). Selv blev hun, da hun døde 1874,
bisat i Slotshaven i en aaben Gravhøj, hvor Marmorsarkofagen ses bag et Metalgitter.
Omkring Højens Fod ligger paa en lidet betrygget Maade (de ligge ned) tre
Runestene, fundne i Baag Herred, Odense Amt, og førte til Jægerspris af Fr. VII, nemlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:38 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free