- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
170

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vare for Aaret 1894 ialt omtr. 270,000 Kr., Stiftelsens Formue var 31/12 1894 4,773,400 Kr.
foruden Godset, Slottet, Opdragelsesanstaltens Bygninger og Inventar, Samlinger m. m.

Slottet benyttes nu, som nævnt, af Opdragelsesanstalten bl. a. til Skolelokaler; men
de Værelser, som særlig benyttedes af Frederik VII og Grevinde Danner, staa
uforandrede ifølge Fundatsens Bestemmelse. Disse Værelser med deres Kostbarheder og
Samlinger, saaledes som mange af Kongens Dragter, han har baaret som Barn og
Voksen, Gaver fra fremmede Fyrster, Genstande, som vare ham særlig kære, have
ikke ringe Betydning som Bidrag til en Karakteristik af ham. Blandt de mærkeligste
kunne anføres forskellige af Guld forarbejdede Oldsager, som bleve tilbageholdte af
Kongens Oldsagsamling, da denne efter hans Død skænkedes til Museet for de
nordiske Oldsager, deribl. to Guldøsekar henhørende til det bekendte Fund fra
Mariasminde Mose (Rønninge Sogn, Fyn), en Del Naale, Knapper o. a. fundne i
Voldtofteegnen, alt fra Broncealderen.


Af Skovene er Nordskoven (der bestaar af Studehaven, 948, og Fællesskoven,
1134 Tdr. Ld.) den ejendommeligste og en af Landets skønneste i sin Slags paa
Grund af dens store Mosedrag, rige Vegetation af Bregner, de mange Birketræer og
frodige unge Naaleplantager, iblandede med Pletter („Holme“) af gamle Ege og Bøge,
der ere Levninger af den tidligere, ødelagte Skovbestand. Den ejendommelige Skønhed,
der mest beror paa dens Karakter af Vildtskov, svinder dog mere, efterhaanden som
Naaletræerne vokse til og fortrænge Birkene og Bregnerne. Særlig bekendt er Skoven
for sine mægtige, maaske tusindaarige Ege, Kongeegen (Stammen 36 F. i Omfang),
Storkeegen og Snoegen. Ligeledes ere dens Højdepunkter, hvorfra der er smuk
Udsigt over Isefjorden og Roskilde Fjord med Omgivelser, bekendte; det højeste er
Frederikshøj (63 F., 19,8 M.), hvor der ligger en af Fr. VII bygget Jagtpavillon.
Dyrehaven, med dens store Rigdom paa Daadyr, er nu nedlagt. — Ogsaa Færgelunden
(308 Tdr. Ld., hvoraf 87 høre til Gjerlev Sogn) har flere Gravhøje (hvoraf nogle
udgravede af Fr. VII) og smukke Punkter, saaledes „Kignæs“. I den vestlige Udkant
Thyrahøj (151 F., 47,5 M.). Ved „Schweizerhuset“, der benyttedes af Juliane Marie
og Arveprinsen til Tepavillon, staar der en Sandstenssøjle med Indskriften „Hædersminde
for d. 2. April 1801“, rejst af Skuespiller Hans Chr. Knudsen, der var Færgemand
ved Jægerspris Færgegaard 1802–11 med Ret til at beværte rejsende, paa
samme Tid som han gjorde Tjeneste ved Teatret. Den berømte „Navnebøg“, der
stod midt paa Vejen gennem Skoven, blev, efter at være udgaaet, fældet 1895.
Kohaven er 290, Slotshegnet 202 Tdr. Ld., Langevads Plantage 22 Tdr. Ld. I den
nyere Tid ere omtr. 100 Tdr. Ld. Sandarealer under Jægerspris tilplantede med
Naaletræer. — I Neder Draaby paa Vejen mellem Færgelunden og Jægerspris ejede
Billedhugger J. A. Jerichau en Bondegaard (nu Kignæsgd.), hvor han boede i sine sidste Aar
og døde 24/8 1883. — Ved Kulhuse findes Resterne af en Skanse fra Beg. af 19. Aarh.

I den nordvestlige Del af Sognet langs det Bakkedrag, der ledsager Kysten ved
Isefjorden, ligger der en stor Mængde Kæmpehøje og Gravkamre (saaledes ved
„Troldegaarde“ (se Aarb. for nord. Oldk. og Hist., 1881, S. 300), udmærkede
Eksemplarer paa sjællandske Oldtidsminder, hvoraf en stor Del ere udgravede af Frederik
VII, enkelte af Nationalmuseet, og som nu næsten alle ere fredlyste.

(Om Jægerspris se C. F. Wegener, Hist. Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i
ældre og nyere Tid, 2 Bd., Kbh. 1855–56, og Stiftelsens Bestyrelses aarl.
Indberetninger for Aarene 1874–94).

Skuldelev Sogn omgives af Roskilde Fjord, Annekset Selsø, Skibby,
Krogstrup og Gjerlev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved
1 Mil S. V. for Frederikssund. De for det meste lavtliggende og jævne
Jorder (dog mærkes Bakkekammen „Bjerren“) ere af god Beskaffenhed.
Mod N. og V. omflydes Sognet af en Aa med sumpet Engbund ved
Bredderne; mod N. Ø. ligger Koholms Mose, mod S. Hov Mose.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2919 Tdr. Ld., hvoraf 1536 besaaede (deraf med
Hvede 18, Rug 346, Byg 411, Havre 372, Ærter og Vikker 32, Blandsæd til Modenh.
183, til Grøntf. 42, Kartofler 67, andre Rodfrugter 55), medens der henlaa til Afgræsning
334, Høslæt, Brak, Eng m. m. 820, Haver 24, Skov 52, Moser og Kær 80, Flyvesand
20, Byggegr. 22, Hegn og Veje 31 Tdr. Kreaturhold 1893: 217 Heste, 837
Stk. Hornkv. (deraf 538 Køer), 485 Faar og 735 Svin. Ager og Engs Hartk. og det
halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 2893/8 Tdr. Der var 7 Selvejergaarde med 61¾,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 18:10:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free