- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
173

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for) stammer oprindelig vist fra 12. Aarh’s 1. Halvdel, men har undergaaet store
Forandringer. De ældste Dele ere opførte af Kamp og Fraadsten, Korrundingen
alene af Fraadstenskvadre. De smaa oprindelige, nu tilmurede rundbuede Vinduer
ses endnu paa Nordsiden, saavel som en rundbuet Portal. Hvælvingerne ere senere
indsatte, ligeledes er Taarnet yngre. (En smagløs ny Tilbygning bagved Korrundingen
benyttes til Sakristi, men skal nu borttages). Hvad man længe har været i Tvivl
om, maa nu vist siges at være slaaet fast: Kirken har oprindelig været en
Rundbygning med et indvendigt Tværmaal af omtr. 18–19 Al. Langhusets østre Væg
omkring Korbuen viser endnu en svag Runding, og ved Gravning 1895 N. for
Langhuset fandt man et stort Stykke fast Kampestensgrund af halvrund Form, hvilken
Grund ogsaa kunde forfølges ind i Kirkens vestre Ende og ydede Bevis for, at Kirken
virkelig fra Begyndelsen har været rund. Langhusets Materiale og Stil viser dog, at
Ombygningen allerede er foregaaet i en meget tidlig Tid, maaske efter en Brand.

illustration placeholder
Selsø Kirkes Indre.


Koret er ejendommeligt med den cirkelrunde Korrunding og to runde Bueaabninger;
det er skilt fra Kirken ved en smuk Skranke med Søjler i Barokstil fra 1690. Inden for
den staar en Korstol fra 1637. Endestykkerne til de første Stolestader bære Jacob
Ulfelds og Fru Anne Flemmings Vaaben 1593. Den rigt udskaarne Altertavle, med
Ulfeldernes Vaaben og Aarstallet 1605, har et Maleri af N. Simonsen: Christus i Emaus,
som er skænket af Gehejmeraad Holten til Krabbesholm; paa Alteret et Broncekrucifiks,
af J. A. Jerichau, skænket af Universitetet; Prædikestolens Opgang er prydet
med en smuk udskaaren Egetræsportal fra 1637 med Universitetets Vaaben i
Frontespicen. Den største Klokke fra 1467, den anden, uden Indskrift, vist fra 14. Aarh.
Under Koret en nu tilmuret Begravelse for Familien Normand, som i 17. Aarh.
ejede Selsø. I Skibet Rester af Kalkmalerier. — I den sydl. Del af Kirkegaarden støder
man ofte paa Kampesten og Murværk, som vise, at der har staaet en Bygning (se Løffler,
Udsigt over Danmarks Kirkebygn., S. 85; M. Petersen Kalkmalerier, S. 95).

Paa Nordvestsiden af Eskilsø stiftedes i Beg. af 12. Aarh. et Kloster for
regelbundne Kanniker af den hellige Augustinus’ Regel. Efter en ældre Beretning skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free