- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
176

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overgaas af det med Kirkens Opførelse samtidige Maleri (senest restaureret af
Kunstmaler Rondahl), der fylder Halvkuglen i Korrundingen: Christus i Højsædet velsignende
Menigheden, og omkring ham paa den dybe blaa Grund en ægdannet Regnbue, uden
om hvilken de 4 Evangelisters vingede Symboler; neden under Billedet en Bort af
Løver, Drager og Fugle. I Taarnhvælvingen et Epitafium over Sognepræst Peder
Gødessøn, † 1751, og en Ligsten, med et Vaaben med to Uldsakse, over Nicolaus
dictus Manthorp, † 1305, samt Brudstykker af et Par andre Sten med samme Families
Vaaben (Elisabeth, Datter af Hr. Niels Knudsen (Manthorp), blev i Slutn. af 14. Aarh.
indgiftet i den Slægt, der da ejede Svanholm); i Koret en Ligsten over Peter Sever
Bage fra 1666. — Aaret 1650 fandt man i et Rum i Kirkevæggen den mærkelige
Krønike fra Middelalderen, som kaldes „Skibbykrøniken“, og hvis Forfatter er den
fra Reformationen bekendte Povl Helgesen, Katolicismens Talsmand. (Om Muligheden
af at Povl Helgesen har været Kirkeværge i Skibby, se Skibbykrøniken, overs. af
B. Heise, S. 10, og H. F. Rørdam, Hist. Saml. og Studier I. S. 320. Om Kirken se
J. Kornerup, Om Kalkmalerier, i Aarb. for nord. Oldk. og Hist., 1868, S. 19; M.
Petersen
, Kalkmalerier, S. 95; Aarb. for nord. Oldk. og Hist., 1887, S. 192).

Kirkens Størrelse forklares vistnok af, at Skibby i en Fortegnelse fra 13. Aarh.
nævnes blandt Sjællands Købstæder. Den har, som dens Navn antyder, ligget ved
en Vig af Fjorden, der atter ved et Vanddrag stod i Forbindelse med den til
Isefjorden søgende lille Vejle Aa, saaledes at Horns Herred dengang har været en ø.

Ved Bonderup oppløjedes 1822 over 1300 Sølvmønter, der maa antages at være
nedlagte i Jorden paa Svend Estridsens Tid.

Kyndby Sogn omgives af Annekset Krogstrup, Ferslev Sogn og
Isefjorden. Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil S. V. for Frederikssund.
De højtliggende Jorder ere i det hele muldsandede og gode.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1664 Tdr. Ld., hvoraf 837 Tdr. besaaede (deraf
med Rug 212, Byg 214, Havre 216, Blandsæd til Modenh. 93, til Grøntf. 14,
Kartofler 33, andre Rodfrugter 42), medens der henlaa til Afgræsn. 264, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 439, Haver 29, Skov 40, Moser og Kær 10, Byggegr. 12, Hegn og
Veje 27 Tdr. Kreaturhold 1893: 108 Heste, 378 Stk. Hornkv. (deraf 220 Køer),
293 Faar, 413 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk.
var 1/1 1885: 1665/8 Tdr. Der var 15 Selvejergaarde med 111¼, 6 Fæstegd. med 42
og 58 Huse med 133/8 Tdr. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 392 (1801: 303, 1840:
380, 1860: 535, 1880: 448), boede i 76 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 11 levede af immat. Virksomhed, 133 af Jordbrug, 44 af Industri, 5 af Handel,
190 af andre Erhv., 6 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Kyndby med Kirke, Præstegd. og Skole.

Sognet, der danner een Sognekommune med Annekset Krogstrup, hører
under Horns Herreds Jurisdiktion (Frederikssund), Roskilde Amtstue- og
Skibby Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Fredborg Amts 5. Folketingskr.
samt 1. Udskrivningskr’. 91. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Svanholm
Hovedgaard.

Kyndby Kirkes ældste Del (vist i Beg. af 12. Aarh.) er opført af Fraadsten i
Rundbuestil og har været prydet med Kalkmalerier, af hvilke endnu ses Rester
ovenover de senere indbyggede Hvælvinger (særlig over de oprindelige Vinduer og
i disses Smug). Allerede tidligt er Skibet blevet udvidet mod V. med røde Mursten
og med rundbuede Vinduer. I Spidsbuetiden blev Koret nedbrudt og Skibet forlænget
mod Ø., ligesom der indbyggedes Hvælvinger. I den nyeste Tid (1876) er et
lavt Taarn med Trappetaarn tilbygget mod V. Altertavlen er et Maleri, Christus
velsignende Kalken, i en klodset Ramme; Prædikestol fra Renæssancetiden;
Sandstensdøbefonten, fra Renæssancetiden med Scener af Christi Liv i Relief, bærer Bille’rnes
og Skram’ernes Vaaben (Esge Bille til Svanholm og Elsebe Skram). Marmortavle over
Axel Ursin, Sognepræst her, og Provst i Horns Herred, † 1770.

Tæt ved Kirken har tidligere ligget en Herregaard, hvis Tomt og Grave, der
ere fredlyste, endnu ses. Den ejedes af den sjællandske Adelsslægt Krag:
Hemming Jensen af Kindby 1380–1401, hans Søn Albrecht Hemmingsen 1416–29,
dennes Enke Fru Elsebe 1453; deres Datter Elne ægtede Jep Jensen (Ravensberg)
— deres Gravsten ligger i Kirkens Skib —, og herved kom Gaarden, der nu kaldtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free