Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtidige med Kirkens Opførelse (temmelig store Figurer i gule og rødbrune Farver
paa blaa Grund; et af Billederne har forestillet Marie Bebudelse). Ved Kirkens
Restauration 1866 fjernedes Cementpudset, der dækkede Murværket. I Koret en
Marmormindetavle over Jens Danielsen (Ranchel), Provst, † 1684. Den ene af Klokkerne
fra 1425. — Paa Kirkegaarden ligger begravet Besidderen af Stamhuset Egholm, den
bekendte Politiker og General Wolfgang Haffner († 1887).
En Hovedgaard i Venslev solgtes 1364 af Folmer Clausen i Torup (der havde
faaet den med sin Hustru Johanne) til Hr. Niels Knudsen (Manderup).
Ferslev Sogn er usædvanlig rigt paa Gravhøje (1873, da et antikvarisk Kort optoges
af Dr. Henry Petersen, kunde man angive Pladsen for omtr. 170), hvoraf en Del nu ere
fredlyste (de fleste 1890), saaledes ved Vejleby to Rundhøje og ved Venslev et
Gravkammer i en lav Rundhøj, „Trehøjdysse“ med Kammer, den etkamrede Langdysse
„Ladagerdys“, Rundhøjene „Risbjærg“, „Favrhøj“, „Mørkebjærg“ og „Maredys“,
Langhøjen „Orkenspendsdys“, m. m. Desuden er der ved Ferslev fredlyst (1890) en
mærkelig Stensætning i Form af et Skib, fra den senere Oldtid.
Vellerup Sogn, et meget lille Sogn, Anneks til Ferslev, omgives af
dette, Isefjorden og Kjøbenhavns Amt, hvorfra det skilles ved Vejle Aa.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil S. V. for Frederikssund.
Jorderne, som i den nordøstlige Del ere højtliggende, ere mest sandmuldede.
Fladeindholdet var 16/7 88: 575 Tdr. Ld., hvoraf 309 besaaede (deraf med Rug
72, Byg 111, Havre 75, Blandsæd til Modenh. 28, til Grøntf. 9, Kartofler 6), medens der
henlaa til Afgræsn. 103, Høslæt, Brak, Eng m. m. 143, Haver 4, Moser og Kær 8,
Byggegr., Hegn og Veje 8 Tdr. Kreaturhold 1893: 47 Heste, 179 Stkr. Hornkv.
(deraf 113 Køer), 132 Faar, og 163 Svin. Ager og Engs Hartk. og det halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 59½ Tdr. Der var 9 Selvejergaarde med 47, 1 Fæstegd. med
53/8 og 22 Huse med 7 Tdr. Hrtk., og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90:
180 (1801: 153, 1840: 183, 1860: 172, 1880: 180), boede i 38 Gaarde og Huse og
fordeltes efter Erhverv saaledes: 117 levede af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 27 af Industri,
17 af Handel, 3 af Skibsfart, 6 af andre Erhv. og 3 af deres Midler.
I Sognet Byen Vellerup med Kirke, Hospital eller Fattighus (for 8 Lemmer;
stiftet 1713 af Gehejmeraad O. Krabbe, udvidet 1741 af Gehejmer. Iver
Rosenkrantz, begge Ejere af Egholm) og Købmandshandel.
Vellerup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Ferslev,
hører i administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og
Folketingskr. som dette samt (med Vejleby og Røgerup, se under Hovedsognet)
til 1. Udskrivningskr.’ 64. Lægd. Kirken ejes af Stamhuset Egholm.
Vellerup Kirke er lille og bestaar af Skib og firkantet Kor, bygget (vist i 1. Halvdel
af 12. Aarh.) af huggen Kamp oprindelig i Rundbuestil og med smaa Vinduer, hvis
Indfatning var af Fraadsten. Korbuen er høj og slank med Kragbaand af Kridtsten.
Kirken er tidlig bleven udvidet mod V., endnu senere er der indbygget Hvælvinger.
Senere Tilbygninger ere Vaabenhuset mod S. og Taarnet mod V., hvilket sidste dog
atter blev nedbrudt, saa at kun den nedre Del stod tilbage i Højde med Skibets
Mure; 1862 er der paa Nordsiden af Skibet (efter Tegn. af H. Sibbern) opført et
nyt lavt Taarn i romansk Stil, hvis nederste Del er af huggen Kamp, den øverste
Del af røde Mursten, med et kegledannet Spir af Mursten. Altertavle (med et senere
Maleri: Christus paa Korset) og Prædikestol ere i Renæssancestil, den sidste med
Aarstallet 1640 og Krafsernes og Bannernes Vaaben (Christoffer Krafse til Egholm
og Dorthe Banner); Granitdøbefont fra Kirkens ældste Tid med Ornamenter i romansk
Stil. Paa Vaabenhusloftet et mærkeligt Krucifiks fra Slutn. af 12. Aarh. (vistnok af
samme Kunstner som det, der har været i Skuldelev og nu er i Nationalmuseet)
Bo Herlufsen „de Wetlethorp“ nævnes 1402–8. Senere levede her Væbneren Jon
Iis af „Wællorp“, der nævnes 1443–56, hvis Søn Bo Iis, sagtens Dattersøn af Bo
Herlufsen, endnu 1486 skrev sig til Vellerup.
Ved Vellerup ere to Rundhøje, „Kirkehøj“ og „Sandhøj“ fredlyste (1874).
Ovrø (eller Bybjærg) Sogn bestaar af Øen Ovrø (udt. Orø), gl. Form
„Warthærø“,med nogle Smaaholme (0,26 □ Mil, 14 □ Km.) i Isefjorden mellem Horns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
