Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Skomagergade beliggende 94 F. høje St. Laurentii Taarn (se Løffler,
Sjæll. Stifts-Landsbykirker, S. 11)., der vist stammer fra Midten af 15. Aarh.
og er en Levning af den 1537 nedrevne St. Laurentii Kirke. Raadhuset, til
hvilket Taarnet umiddelbart er knyttet, er bygget i to Stokværk med Skifertag
og af store røde Mursten i Taarnets simple, gotiske Stil med stor, rolig Façade;
men ligesom Taarnets Gavle ere ogsaa dets Gavle rigt udstyrede med smukke
Blindinger. Over Portalen til Hovedindgangen, som er i selve Taarnet, staar
Roskilde Vaaben. Raadhuset indeholder, foruden Byens offentlige Kontorer,
paa 1. Sal Raadhussalen med dekoreret Bjælkeloft og en Kamin med Friser af
brændt Ler med Farver og Glasur. Paa Sydsiden af Taarnet danner
Politistationen en særlig Tilbygning, hvorfra der er Forbindelse med Taarnet
(restaureret 1867). Dette har afvekslende Skifter af Mursten og Kridtsten,
og paa dets østre Gavl findes der en 3 F. høj Kridtstensfigur af St.
Laurentius, med venstre Haand støttende sig til Risten. I Taarnet, der efter Kirkens
Nedriveise har været benyttet som Vagttaarn, hænger en af Joh. Fastenove
1515 støbt Klokke[1]). — Paa Raadhuspladsen er (1895) rejst et
Springvand, der er skænket af Agent Schmeltz og bestaar af et ottekantet Bassin af
Granit og gotlandsk Sandsten, indenfor hvilket en Sandstenskumme med en
ottekantet Søjle i Midten med Ørnehoveder og en Kongekrone (efter Tegn.
af Arkitekt Mørk Hansen).
Lige ved Raadhuset, mellem dette og Domkirken, langs vestre Side af
Fondens Bro og forbunden med Raadhuset ved en Mur med Portparti,
hvori en Smedejærnsport, ligger Duebrødre Hospital hvis Filial i
Bredgade (se S. 194) kaldes Duebrødre Kloster. Det ældste Duebrødre
Hospital opførtes i 14. Aarh. (vist mellem Aarene 1308 og 1367) lige V.
uden for Roskilde for Enden af Gaden „Støden“ Trods Navnet var det
dog lige saa lidt som Helligaandshuset (se S. 201) noget Kloster, men kun
en Stiftelse for fattige og svage Folk; dette forklarer ogsaa, at disse to
Hospitaler, i alt Fald i en Del af 15. Aarh., vare forenede under een
Forstander (Morten Plog). 1478 blev Duebrødre et Kanonikat ved Roskilde
Domkirke, idet Christian I forordnede, at Duebrødres Midler fremtidig skulde
anvendes til Underholdning for en af Kannikkerne, som dog til Gengæld
skulde underholde 4 fattige i Hospitalet og bespise to Skoledisciple. Da
efter Reformationen hele Ordningen med flere Hospitaler i Roskilde, hvilke
tilmed hver for sig daarlig svarede til deres oprindelige Bestemmelse, var
forældet, udgik der under 24/8 1570 Kongebrev om, at Helliggesthus og St.
Jørgensgaard (se under Sømme Herred) skulde henlægges til Duebrødre og Lemmerne
overføres dertil. Af Duebrødres Midler skulde fremtidig 16 gamle og
værdige Folk underholdes for Livstid og 1 Hører, 19 Degne (ældre
Skoledisciple) og 4 Primsinker af Roskilde Katedralskole have deres Kost. En
Ombygning af Hospitalet foregik 1577 som Følge af den nye Ordning;
men først ved Midten af 17. Aarh. kan Duebrødre antages at være
indflyttet i Byen. Krigen med Karl Gustav 1658–60 bragte Nød og Ulykke
over det; Fjenden bemægtigede sig dets Indkomster, og samtidig forfaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
