- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
201

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stift en Gang aarlig at lade ombære en Tavle i deres Kirker for St. Agnete Kl., som
led stor Mangel. Klosteret havde 1475 foruden Priorissen 24 Nonner (ogsaa mest
adelige) og 1502: 22. Klosterets Jordtilliggende var stort; ifl. en Jordebog fra 1508–14
havde det Ejendomme i henved 70 sjællandske Landsbyer. Flere Gange fik
det kgl. Beskærmelsesbreve og biskoppelige Afladsbreve, bl. a. 1452 af
Roskildebispen Oluf Daa i Anledn. af en nylig stedfunden Ildebrand, hvorved det for største
Delen var nedbrændt. 1508 gav Priorissen Birgitte Oxe i Forb. med Dominikanernes
Provinciallektor nye Regler for Konventet. Klosteret bestod længe efter Reformationen;
endnu 1568 nævnes en Priorisse. 1571 henlagdes Godset under Roskildegaard,
Kalundborg og Tryggevælde. 1579 fik Lensmanden paa Roskildegaard Kongebrev om, at
der maatte brydes 4000 Sten af St. Agnete Kloster, og snart efter forsvandt det vel
helt. Nu staar der paa Tomten flere Smaahuse for fattige Folk, og det lille Kvarter
kaldes „St. Agnes Kloster“. (Om St. Agnete Kloster se C. Neergaard, Kirkeh. Saml.
4. R., I. Bd., S. 749 11.). — Af de øvrige Klostere var Franciskanerklosteret,
stiftet omtr. 1237, sikkert det mest ansete. Her var det, at Erik Plovpenning
forlangte at blive jordet, og her levede flere Munke med et velberømt Navn. Ved
Slutn. af 13. Aarh. var saaledes Johannes Paaske, kendt som Afskriver af Bibelen
m. m., Guardian; 1496 døde her som simpel Munk Laurentius Brandere, der
efterhaanden havde indført den strengere Ordensregel, Observantsen, i 11 danske Klostere;
og blandt Klosterets sidste Munke var Petrus Olai, den historiske Forfatter og
Samler. Selve Klosterets Historie er kun lidet kendt; 1310 nedbrændte det ganske,
og 1297 havde Munkene en haardnakket Trætte med Roskildebispen Jens Krag, som
bl. a. havde frataget dem et lille Hus, hvori de sade og tiggede i Regnvejr. 1519 berigede
Dronning Christine Klosterets Relikviesamling med 22 Stykker; i alt omfattede den
adskillige hundrede Numre. Ved Reformationen blev Klosteret ophævet (omtr. 1537);
men Bygningerne bleve staaende endnu en Tidlang. 1561 skænkede Frederik II
dem til Corfitz Ulfeldt, og 1581 byggede Jak. Ulfeldt to Fattighuse i Klosteret
(nedrevne 1749 som brøstfældige). Fra denne Gave undtoges dog Klosterkirken, der
var udset til Sognekirke, men allerede 1574–75 bestemtes til at nedrives, da
Sognet henlagdes til Domkirken. (Maaske var det Graabrødrekirken, som i Klemmebrevet
1555 og senere, 1567, kaldtes Helligtrefoldighedskirke eller Trinitatiskirke;
se Kirkehist. Saml., 3. R.. V. Bd., 423 fl.). 1592 byggedes dog et Kapel i Kirkens
Sted. Klosteret er nu forsvundet (efter Sigende brændt i Chr. IV’s Tid); men endnu
i 18. Aarh. stode enkelte Levninger paa Graabrødre Kirkegaard. — Dominikanerklosteret,
stiftet omtr. 1232, laa i Lunden N. for det nuværende adelige Jomfrukloster.
Dets Historie er kun lidet kendt. Flere Gange vides det at være betænkt
med Gaver i Testamenter. Kirken blev 1254 indviet til St. Katharina. 1532 maatte
Klosteret sælge en Gaard i Slagelse paa Grund af sin store Armod, og ved
Reformationens Indførelse ophævedes det. Bygningerne bleve dog staaende indtil 1557,
da det befaledes at nedbryde Klosteret og Kirken; senere solgtes Stenene som
Bygningsmateriale til Erik Krabbe (Aastrup), Anders Barby og Corfitz Ulfeldt (begge
Selsø). 1565 fik Mogens Godske paa Hørbygaard den øde Plads i Roskilde, hvorpaa
Klosteret havde staaet, og 1584 fik Lave Beck paa Roskildegaard den øde Jord,
hvorpaa Klosterets Ladegaard havde staaet. — Til Roskilde hørte desuden i
Middelalderen 3 milde Stiftelser, et Helligaandshus, Duebrødreklosteret og St. Jørgens Gaard.
Duebrødreklosteret er omtalt S. 192, og St. Jørgens Gaard vil blive omtalt under St.
Jørgensbjærg Sogn, Sømme Herred. Helligaandshuset, stiftet i 1. Fjerdedel af 13.
Aarh. (det nævnes første Gang i et Testament udstedt mellem 1211 og 1223), laa
oprindelig uden for Roskilde, uvist hvor. Da denne noget fjerne Beliggenhed fra
Byen imidlertid var til Hinder for Stiftelsens Opkomst, blev den omkring 1253 ved
Roskildebispen Jakob Erlandsens Hjælp indflyttet til Staden og opført paa nogle
Smaajorder tæt N. V. for St. Laurentii Kirke, saaledes at denne Kirke henlagdes til
Helligaandshuset. I Modsætning til den gamle Stiftelse uden for Byen kaldtes den inde
i Byen „det nye Hospital“. Fra først af var Helligaandshuset kun bestemt til 12
Lemmer, men ved at skænke det Bispetiender i Voldborg, Ramsø og Horns Herreder
m. m. satte Jakob Erlandsen det i Stand til at kunne optage flere fattige, ligesom
det ogsaa skulde huse 12 Korpeblinge. Senere synes denne sidste Bestemmelse
delvis at være traadt ud af Kraft; i et Brev fra 1517, hvorved Biskop Lage Urne
forlenede en af Roskildekannikerne med Helligaandshuset, nævnes kun 4 Korpeblinge.
Med Reformationen synes det at være gaaet tilbage for Hospitalet. 1537 nedrev
Borgerne i Roskilde det meste af St. Laurentii Kirke, saa at kun Taarnet staar
tilbage (se S. 192), og 1570 blev Helligaandshuset henlagt til Duebrødrekloster, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:38 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free