Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Prof. Storcks Ledelse ved nogle omfattende Udgravninger i Kirkens
Gulv. Man stødte her paa 2½ Al. tykke Mure af mægtige Fraadstenskvadre,
som viste, at den ældre Domkirke har staaet paa samme
Sted som den nuværende, men har haft smallere Hovedskib og
Sideskibe, ligesom den ogsaa har været lidt kortere[1]. Den har haft en
fremspringende Portal i Hovedskibets vestre Gavl. Rimeligvis har det været en
Korskirke med Korrunding; men Sporene af disse Dele af Bygningen kunne
nu ikke længere forfølges. Derimod gjorde man en mærkelig Opdagelse paa
Nordsiden uden for St. Birgittes Kapel, idet man her fandt tydelige
Levninger af den ovenomtalte „Ambitus“ (paa omtr. 20 Alen i Kvadrat), som
maa antages at have hørt til det af Biskop Svend opførte „Stenkloster“
(se S. 203).
Historien melder intet om Nedbrydelsen af Biskop Svends Domkirke, der
vistnok allerede ved Indvielsen af den nye Kirke og Klosteret paa Svend
Norbagges Tid havde faaet den hellige Pave Lucius til Værnehelgen,
samtidig med at den vedblev at være indviet til den hellige Trefoldighed —
paa Domkapitlets Segl, senest fra omtr. 1130, ses St. Lucii Billede mellem
Taarnene —, heller ikke om, hvem der var Grundlægger af den nye, i alt
væsentlig nu staaende Teglstensbygning, der lidt over 100 Aar senere
afløste Fraadstensbygningen. Vi ere derfor alene henviste til dennes Stil og
Bygningsæmne for at kunne faa Klarhed paa dette Spørgsmaal. Noget
kunde tale for, at Absalon, Biskop i Roskilde 1168–91, kan have
forberedt Opførelsen af en ny og prægtig Stiftskirke paa Sjælland; men den
noget yngre Stil viser dog hen til hans Frænde og Efterfølger paa Roskilde
Bispestol 1191–1214, Peder Sunesøn, Ærkebiskop Andreas’ Broder, som
den, der har grundet og paabegyndt den nuværende Domkirke
(det var ogsaa under ham, at den ældste Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn
blev fuldendt) henimod Slutningen af sit Liv, idet han vel nærmest lod
Koret og Korsfløjene opføre, ved hvilken Lejlighed efter en i Middelalderen
sædvanlig Skik Benene af den gamle Kirkes Stiftere og Velgørere, Harald
Blaatand, Svend Estridsen, hans Moder Estrid og Biskop Vilhelm, bleve
optagne af deres Grave og indmurede i Korets 4 store Piller. Hvor langt
Biskop Peder Sunesøn er naaet med sin Bygning, lader sig nu ikke afgøre.
Hans Efterfølgere, Biskopperne Peder Jacobsen og Niels Stigsøn, maa have
fortsat Værket, indtil den nye prægtige Bygning 1234 ramtes af en Brand,
der synes at have haft en skæbnesvanger Indflydelse paa hele Anlægget.
Prof. Kornerup har allerede tidligere paavist Spor af, at man fra først af
har villet give Domkirken stærkt fremtrædende Korsfløje ligesom i Ringsted,
Sorø og Aarhus Kirker. Ved Prof. Storcks ovenomtalte Undersøgelser, blandt
andet i Bunden af det snævre Mellemrum imellem Domkirken og Frederik V.s
Kapel, fandtes Beviser for, at disse fremspringende Korsfløje virkelig
have været opførte. Ved Kirkens Istandsættelse bleve nu Korsfløjene
trukne tilbage, hvorved hele Anlægget tabte meget, skønt Gavlkransen ved
denne Lejlighed kom op, hvorom nedenfor. Domkirken med Undtagelse af
Taarnene og Hovedskibets Hvælving maa antages at have været færdig
inden 1250, siden den kunde benyttes Allehelgensdag dette Aar, da Kong Abel
og Dronning Mechtild bleve kronede i den af Ærkebiskop Uffe. Paa den hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
