- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
209

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det skønne, rigt belyste Kor med sit dristige Søjlegalleri, Munkestolenes
Række og den udskaarne, forgyldte Altertavle drager Øjet til sig og maner
Fortidens store Minder frem for Bevidstheden.

Til Kirkens Bygningshistorie er der i de senere Aar fremkommet vigtige
Bidrag. Allerede N. Høyen fremsatte samtidig med, at han paaviste, at
den Bygning, som nu staar, umuligt kunde være Svend Norbagges, den
Mening, at Kirkens arkitektoniske Forudsætninger nærmest maatte søges i
Forbilleder i det nordlige Frankrig, og senere har Julius Lange gjort opmærksom
paa det nære Forhold, der rimeligvis har bestaaet mellem den unge Peder
Sunesøn, hvem Kornerup og Løffler tidligere have givet Æren for at
have opført Kirken, og Abbed Stephan i Paris, fra 1192 Biskop i Tournay.
Det vilde føre for vidt at følge den lange Undersøgelse; her kan der blot
peges paa den (Jul. Lange, „Bemærkninger om Roskilde Domkirke“, 1890),
hvorved det er godtgjort, at Tournays Domkirke har været Forbillede for
Roskildes; navnlig i Koret med Søjlegallerierne er Ligheden slaaende.

I Middelalderen tilflød der Domkirken mange rige „Sjælegaver“, og der
oprettedes hen imod et halvthundrede Helgenaltere i den. Men Ønsket om
at blive begravet der og stifte Altere der blev Anledningen til, at Bygningen
efterhaanden omgaves af en Kreds af Kapeller, hvorved dens simple, men
ædle Form tabte overmaade meget. Saaledes blev allerede i 13. Aarh.
Kapitelhusets ældre Del føjet til Korets Sydside. 1310 byggede
Biskop Oluf, som alt omtalt, paa Skibets søndre Side Vor Frue Kapel,
som blev nedbrudt 1772 (se S. 208); 1384 stiftede Niels Jepsen (Ulfeld)
St. Laurentii Kapel paa Nordsiden, hvor han blev begraven 1396
under en prægtig udgraveret Messingplade. Biskop Peder Jensen (Lodehat)
stiftede 1406 nederst i nordre Taarn St. Sigfrids Kapel, hvor han 1416
blev begraven. Ligeledes stiftede Dronning Margrethe 1411 i det søndre
Taarn Kapellet Bethlehem til Sjælefrelse for Adelsmanden Abraham
Brodersen (Baad), der var henrettet i Sønderborg. Aaret efter at denne
Dronning var bleven bisat i Sorø Klosterkirke, lod fornævnte Biskop Peder
Jensen hendes Lig med Magt bortføre til Roskilde, hvor senere Erik af
Pommern 1423 lod et prægtigt Gravminde (se S. 217) opstille over hende
midt i Koret, som samtidigt blev udvidet og forskønnet med udskaarne
Kannikestole.

Domkirken stod saaledes hen imod Midten af 15. Aarh. i al den Pragt,
som Mure og Inventarium i Middelalderen kunde udfolde, med malede Ruder,
forgyldte Altertavler, Margrethes Gravkor og kun enkelte Kapeller, der endnu
ikke skjulte den rundt om Sideskibene knejsende Gavlkrans. Da ramtes
Kirken paany af en ødelæggende Brand. Den 14. Maj 1443, beretter Kirkens
Gavebog, „brændte Roskilde Kirke med sine Klokker og Taarne tillige med
alle Kannikernes Boliger med Undtagelse af 3, ligeledes alle Vikarernes
Boliger tillige med den større Del af Roskilde By.“

Det varede længe, inden der kunde raades Bod paa denne Skade, som
dog ikke synes at have ødelagt Kirkens Indre, eftersom Korstolene fra 1420
og Dronning Margrethes Monument fra 1423 endnu vare i Behold; det er
ogsaa særlig „Blytaget, Taarnspirene og Tagkonstruktionerne“, der nævnes
som ødelagte. Baade Christian I. og Biskop Oluf Mortensen af Roskilde
toge sig med stor Iver af Kirkens Istandsættelse. Koret synes at have været
i Orden 1448, da Christoffer af Bayern blev begravet der i det nævnte
Aar. Dog først efter 21 Aars Arbejde var hele Kirken færdig, saa at Biskop

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free