Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvindefigurer, udført af Wiedewelt, i Sidekapellet til højre hans Dronning
Sophie Magdalene i en med sort Fløjl betrukken Kiste. Midt i Kapellet
henstaa alle de følgende Konger og Dronninger (undtagen den i Celle bisatte
Caroline Mathilde), nemlig Christian VII til hvis Kiste Maleren Abildgaard
skal have givet Tegningen, Christian VIII med Dronning Caroline Amalie,
og Frederik VII som hviler i en Egetræskiste, paa hvis Laag der ligger
en Guldkrans af Egeløv, skænket af danske Kvinder. Endvidere hvile
følgende i Kapellet: Juliane Marie, Frederik V’s anden Dronning, Arveprins
Frederik og hans Gemalinde Sophie Frederikke, og Arveprins Frederik
Ferdinand, Christian VIII’s Broder, med Gemalinde Prinsesse Caroline,
Frederik VI’s Datter, Landgrevinde Louise Charlotte af Hessen, Prinsen
af Philipsthal med Gemalinde Prinsesse Juliane Sophie, Christian VIII’s
Søster, Prins Vilhelm af Glücksborg, Christian IX’s Broder. I øvrigt henstaa
i Kældrene under dette Kapel saavel som under Højkoret og under Chr. IV’s
Kapel adskillige kongelige Personers Kister[1].
To mindre Kapeller maa endnu omtales, nemlig det før omtalte St.
Sigfrids Kapel (se S. 209), som 1644 blev omdannet til Gravkapel for den
adelige Slægt Trolle; paa det prægtige Jærngitter staar Trollernes Vaaben;
men Kapellet blev købt af Christian VI 1743 og omdannet til Gravkapel
for hans Stifmoder, Frederik IV’s anden Dronning Anna Sophie og hendes
Børn, medens Trollernes Kister nedsattes i Kælderen under Kapellet. Det
andet Taarnkapel, det ligeledes omtalte Bethlehemskapel, blev 1649 ogsaa
omdannet til Gravkapel, nemlig for Adelsslægten Krag, og det er det
endnu; det var Otte Krag, den fra 1660 bekendte Rigsraad, der stiftede det.
Af Ligsten (se J. B. Løffler Gravstenene i Roskilde Købstad, Kbh.
1885) over de gamle Roskilde Bisper er der nu kun 4 tilbage, nemlig
over Peder Jensen (Lodehat), Dronning Margrethes Kansler († 1416), som
paa Stenen er fremstillet i hel Figur med Krumstaven i Haanden, over Oluf
Mortensen (Baden) (den er restaureret i den nyere Tid), Universitetets første
Kansler († 1435), Niels Skave († 1500), og Johan Jepsen (Ravensberg)
(† 1512). Den ældste Gravsten i Kirken er fra 1360 over en Præst Nicolaus
Petri. En Levning fra Svend Norbagges Stenkirke er den i Kapitelhuset
indsatte Mindetavle over Kong Niels’s Kansler Helgi († 1128). For
hen ved 200 Aar siden var den kommen i Fr. Rostgaards og fra ham i
Universitetsbibliotekets Eje; men dette skænkede den 1808 til Museet for
nord. Oldsager, som atter 1866 gav dens Rester tilbage til Kirken.
Figurerne paa det gamle Urværk i Kirkens Indre, „Per Døver og Kirsten Kimer“,
samt St. Jørgen og Dragen ere fra Tiden omkring 1500.
Af mere berømte eller bekendte Mænd, hvis Ligstene og Grave findes i
Kirken, nævnes følgende: Saxo, over hvis Grav en indskriftsløs Gravsten
i nordre Korsfløj skal dække (hvad der dog er meget tvivlsomt, se bl. a.
C. Paludan-Müller, Hvad var Saxo Grammaticus, og hvor er hans Grav?
i Nykjøbing Skoles Progr. 1861), Franciscus Hispanier, Christian III’s Herold
(† 1553), en af Kirkens smukkeste Ligstene, Axel Walkendorf til Glorup, som
faldt i Slaget paa Falkenberg Hede 1565, Erik Walkendorf til Glorup, † 1568,
Andreas Barby, Christian III’s Kansler, † 1559, Otte Brockenhuus til
Volderslev, † 1594, Teologen Niels Hemmingsen, † 1600 (paa Stenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
