Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongeport fra Chr. IV’s Tid blev erstattet med en rundbuet Portal med
Granitsøjler ved Siden, og Gavlpartiet mellem Taarnene ombyggedes. Efter
Friis’ Død fortsatte hans Eftermand, Justitsraad M. Hansen, med Arbejdet, og
i Aarenes Løb bleve bl. a. Sakristiet og Skriftestolen malede efter J. Kornerups
Tegning, Façaden af Chr. IV’s Kapel, der var forvitret, istandsattes, og
betydelige antikvariske Undersøgelser i Kirkens Mure og Gravninger i dens
Gulv foretoges, hvorved som ovenfor berørt værdifulde Oplysninger fremkom
til Kirkens Historie, foruden at en større Mængde Grave fra Middelalderen
undersøgtes af Professor J. B. Løffler. De mange, der have staaet bi med
Raad og Daad ved Restaurationen, kunne ikke nævnes her, blot enkelte
fremhæves, som N. Høyen, Worsaae, Heinr. Hansen og Kornerup. — Der
staar dog formentlig endnu en Del tilbage at gøre, saaledes Gengivelsen af
Korrundingens oprindelige Gavlkrans og Restaurationen af den saakaldte
„Absalonsbue“ (se S. 191 og 219).
Kirkegaarden omkring Domkirken er nedlagt; af dens gamle Ringmur
staa endnu Levninger mod N.; men for øvrigt dannes Muren af en Række
i den inddragne Façader af nedbrudte Bygninger fra Middelalderen,
fornemmelig Konventhuset. En Ligsten ved nordre Taarns Vestside (over en
Købmand Boas Larsen) har i sin Tid dækket over Biskop Jens Andersen († 1431).
1827 bleve 18 Kister med Lig af Konventualinder fra Roskilde adelige
Jomfrukloster udførte af St. Laurentii Kapel og nedgravne paa Kirkegaarden.
Stiftsbiblioteket, der tilhører Domkirken og tidligere (se S. 210)
havde sin Plads i Riddersalen over Hellig tre Kongers Kapel, fik sit eget
Lokale 1859–60 i den af Domkirken opførte Bygning Ø. for Kirken.
Bygningen bestaar egentlig af to Dele, nemlig den ældre, der formodes at
have hørt til den gamle Bispegaard (se S. 191), og som har en smuk
Gavl, og den yngre større Del, som er opført 1858–59 efter Tegn. af
Meldahl i gotisk Stil overensstemmende med den gamle Del (se J. B. Løffler
Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 13). Biblioteket er stiftet af Biskop Münter
1812 (Reskr. 17/1) og bestaar af omtr. 25,000 Bd., mest teologisk, men
ogsaa historisk Litteratur[1]. Det bestyres af Domprovsten og et af Landemodet
valgt Medlem; Stiftets Gejstlighed yder et aarligt Bidrag dertil.
Ved Domkirken er ansat to Præster, Sognepræsten, som fører Titel af
Domprovst, og anden Præst. Domkirkens Midler bestyres af dens Forvalter
og Værge under en af Domprovsten, Borgmesteren som korresponderende
Medlem og et Byraadsmedlem bestaaende Inspektion og under
Stiftsøvrighedens Overbestyrelse.
Roskilde Domkirke er den rigeste Kirke i Landet. Den ejer 676 Tdr.
Hartkorn Bøndergods og 5 Tdr. Hartkorn Købstadjorder. Alt Bøndergodset
er bortarvefæstet paa nær 16 Tdr. Hrtk. Af det bortarvefæstede Bøndergods
svares 2037 Tdr. Byg, af det bortfæstede 293 Tdr. Byg og af
Købstadjorderne 87 Tdr. Byg efter Kapitelstakst. Af Tiender ejer Kirken hel
Kirke- og halv Kongetiende af Roskilde Bys Jorder, 502 Tdr. Byg, hel Kirke- og
halv Kongetiende af Lillevang eller Visbyjorderne[2], 78½ Tdr. Byg, halv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
