- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
225

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Opgangen en smukt udskaaren Dør og en meget sjælden høj
Lydhimmel i Tabernakelform i tre Etager; i den nederste ses Jesu Daab med
Johannes i fritstaaende Figurer. Døbefonten, i Skibets vestre Ende, er
af sort poleret Marmor med en forgyldt Indskrift, der melder, at Borgmester
Claus Bagger har skænket den 1613 til Minde om Kalmarkrigens Afslutning.
Koret er skilt fra Skibet ved smukke Malm-Balustersøjler, skænkede
af Kjøge Borgere 1682. Paa Korets søndre Væg Mindetavle over Rasmus
Brochmand med 4 Portrætter; over dem Christi Nedtagelse af Korset. Paa
samme Væg et i Sandstensramme indfattet fortrinligt Oliemaleri (antages at
være at Henr. Ditmer), forestillende Borgmester Chr. Caspersen Schøller.
† 1677, med Hustru og øvrige Familie i Datidens Dragter. Paa Korets
søndre Væg Mindetavle over Borgmester Rasmus Sørensen Brochmand,
† 1559, Maleri med Christi Opstandelse og forneden Borgmesteren og hans
2 Hustruer og Børn. Paa Skibets søndre Væg et stort Maleri med
Portrætter af Provst Christen Glob, † 1633, og hans 4 Hustruer og mange
Børn. Endvidere en Mindetavle over den. i Kirken begravne Schoutbynacht
Laur. Christoffer Ulfeldt, † 1762, og Frue Catherine Due, † 1768. Paa
Skibets nordre Væg et smukt, stort Maleri (skal være udført af Reinhold
Timm i Sorø) med Christi Gravlæggelse, skænket af Borgmester Hans
Christensen, † 1657, og Hustru, hvis Portrætter ses forneden. I søndre
Sideskib en Mindetavle over Borgmester Peder Pedersøn, † 1595, og hans to
Hustruer med deres Portrætter. I søndre Forhal, tidligere Gravkapel og
senere Daabskapel, hænge to Mindetavler med fortrinlige Portrætter af Rasmus
Christensen Schøller, † 1690, og Anna Rasmusdatter, † 1672, samt over
Præst ved Kirken og Provst i Ramsø Herred Oluf Chr. Lüxdorph, † 1676,
og Hustru. (Disse 4 sidste Portrætter ere maaske malede af Abraham
Wuchters). Gravkapellet — det nuv. søndre Vaabenhus — er skilt fra
Kirken ved en pragtfuld Skranke med korinthiske Sidesøjler og Malm-Balustersøjler,
skænket af Raadmand Jens Hansen Riber og Hustru. Af andre
Mærkværdigheder maa nævnes en Række Stolestader fra Slutn. af Middelalderen
i nordre Sideskib, paa hvilke ere udskaarne Skjolde med Øvrighedspersoners
og Haandværksmesteres Bomærker og Attributter. De andre Stolestader ere
fra Christian IV’s Tid. Næserne paa de paa Stolestaderne udskaarne
Englehoveder ere afhuggede; efter Sigende skyldes det nogle her 1807
indespærrede Krigsfanger. I søndre Sideskib paa en af Pillerne et gammelt
Kalkmaleri af Christus med Indskriften: „Hæc altitudo est Salvatoris“ (Figuren er
3½ Al. høj!), der velsigner Menigheden og holder Jordkloden i venstre Haand.
Endvidere over søndre Indgang et smukt Pulpitur, opsat 1642 af Christen
Skeel til Fusingø og Beritte Rud til Vallø, nu tilhørende Gammel-Kjøgegaard. —
Kirken indeholder desuden en stor Mængde Ligsten (jvfr. J. B. Løfflers
Indberetn. til Nationalmus. 1887) fra 16., 17. og 18. Aarh., hvoraf en Del
dog ere afslidte og i Stykker. Nogle enkelte navnlig i nordre Sideskib, ere
dog fra Middelalderen, saaledes en smal trapezformet Sten fra omtr. 1325
over „Cecilia Karoli“ (i 16. Aarh.’s 2. Halvdel er Stenen benyttet af en
Mand ved Navn Chasten Skredere og hans Kone, 1557); endvidere en
lignende trapezformet Sten fra omtr. 1450 over en „Johannes Petri“ og Hustru
Botilda. I Hovedskibet en Ligsten over Schoutbynacht Ulfeldt og Hustru (en
ældre Sten fra omtr. 1560, hvorpaa den gamle Indskrift er udsleben, men de
oprindelige Figurer, en Mand og Kone i hel Figur, staa der endnu); i
søndre Sideskibs østl. Ende en smuk Ligsten (restaureret) over Rasmus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free