- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
228

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kirkegaard
ved Kirken, som er nedlagt fra 1864, Assistentskirkegaarden,
lidt fra Kirken, og Klosterkirkegaarden („de fattiges Kirkegaard“;
se S. 233), paa hvilken der findes en Gravsten over Stiftamtmand,
Overpræsident i Kjøbenhavn, W. J. A. Moltke († 1835), er der 1890
anlagt en ny St. Nicolai Kirkegaard ved Landevejen N. for Byen.

Midt paa Torvet (hvor i gamle Dage Tingstokkene og Byens Kag med
Gabestok stod) blev 5/6 1869 afsløret en af H. V. Bissen modelleret Statue
af Frederik
VII.

Ved Havnen ligger et i 1884 opført Forsamlingshus med Teater.

Gamle Huse. De alt S. 222 omtalte Bindingsværkshuse fra 17. Aarh.
have sædvanlig høje Tage, hvis Skæg rage et godt Stykke ud over Muren,
og et fremspringende øverste Stokværk. Knægtene under de fremspringende
Bjælkehoveder saavel som undertiden Overgangsfødderne ere prydede med
Snitværk, ofte rigtignok af lidet kunstnerisk Værd, og paa Port- og
Dørhamre (Overtræer) eller paa smaa Tavler, en enkelt Gang paa et Løsholt, er
der anbragt Inskriptioner, i Regelen dog kun angivende Aaret for Husets
Opførelse med Bygherrens og hans Hustrus Forbogstaver eller fulde Navn
(f. Eks. M. M. K. I. D. 1634. — Ollif Sandersson. Margareta Jørgensdaater
1638); gudelige Tankesprog ere derimod sjældnere (Herren bevare din
indgang och vdgang fra nw til evig thid T. A. S. 1631). Af de gamle
Svalegange ind til Gaardene findes nu kun 7 Fag tilbage ved Nr. 194 i
Nørregade. —- Til de smukkeste Bindingsværkshuse høre Stederne Nr. 23
og 50 i Vestergade; Nr. 55 i samme har ejendommelige, søjlelignende
Knægte. Uden for et Bindingsværkshus i Kirkestræde fra 1690 (Nr. 112)
findes to Bænke med de oprindelige Sandstensstøtter for Enderne (fredlyste
1895 af Nationalmuseet, som har købt dem paa den Betingelse, at de
skulle blive staaende paa deres Plads, saalænge Bygningens Ydre bevares
uforandret) og et Par gamle Lindetræer, Minder fra den Tid da Borgerne
om Sommeraftenerne samledes uden for Husenes Bislag. Af de saakaldte
Stenhuse har der i Kjøge inden Aar 1600 sikkert kun været faa; foruden
de 1523 opførte Steens Boder nævnes 1504 St. Thomas’ Stenhusgaard og
1507 St. Birgittes Stenhusgaard i Kirkestræde. I Hans Lundes Stenhus
paa Torvet (Nr. 17) har det almindelig været antaget, at de af Chr. V
indkaldte Tapetvævere (se S. 233) havde deres Fabrik[1].

*



Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 3282;
1801 havde Byen 1527, 1840: 2086, 1860: 2734, 1880: 3122 Indb.

Landdistriktet (se S. 223) havde i den mindre Del 60 (1880: 56)
og i den større Del 196 (1880: 212) Indb.

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i følgende Grupper, omfattende
baade Forsørgere og forsørgede: 313 levede af immateriel Virksomhed,
1272 af Industri, 871 af Handel og Omsætning, 59 af Søfart, 17 af Fiskeri,
14 af Jordbrug, 20 af Gartneri, medens 500 fordeltes paa andre Erhverv,
(hvoraf 460 Arbejdsmænd og Daglejere), 141 levede af deres Midler, 67
nød Almisse og 8 hensade i Fængsel. Man vil heraf se, at Industri og
Handel og Omsætning indtage en meget betydelig Plads i Forhold til Byens
Folketal; især med Hensyn til Omsætningen med Kul, Trælast og Foderstoffer
har Kjøge en fremskudt Plads blandt Sjællands Byer.

[1] Se dog A. Petersen, Kjøge Bys Historie S. 49 fl., hvor det antages, at Tapetvæveriet har været
i Stedet Matr. Nr 227, ved Siden af Apoteket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free