Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundene skulde tilfalde St. Nicolai Kirke[1]. Klosterkirken blev først ødelagt af
Svenskerne 1659. Et Kongebrev af 1669 paabød vel, at alle Kirker i Landet skulde
yde Hjælp til Genopførelsen af Klosterkirken, og der rejstes ogsaa en tarvelig
Bindingsværksbygning; men allerede ved Midten af 18. Aarh. var den saa forfalden, at den
maatte nedrives. Klosterets Kirkegaard er derimod endnu i Brug (se S. 228). — I
den nordre Udkant af Byen laa et St. Gertruds Kapel, første Gang nævnt i et
Dokument fra 1394. Da det i Beg. af 15. Aarh. var meget forfaldent, gav
Roskildebispen Peder Jensen (Lodehat) sin Tilladelse til, at der til dets Istandsættelse maatte
indsamles Almisser i Stevns, Bjeverskov, Ramsø og Tune Herreder samt i Dragør.
1440 omtales et St. Katharine Alter i St. Gertruds Kapel, og 1491 nævnes som
Forstandere for Kapellet Henr. Mogensen og Oluf Esbernsen. Aar 1552 anmodede
Borgerne Kongen om at maatte nedrive det forfaldne Kapel og bruge det til at forbedre
Byens Skole og Kirkegaard med, hvad der ogsaa blev tilladt dem samme Aar. Men
endnu i 18. Aarh. stod der Ruiner tilbage af Kapellet.
Ogsaa Grev Christoffer stadfæstede Byens Privilegier 18/6 1534 under Grevens
Fejde; som for øvrigt var en haard Tid for Byen, da den snart var besat af det
ene, snart af det andet Parti; disse Privilegier fornyedes ofte senere, saaledes 1562,
1608, 1648, 1670, 1700 og 1731. Endnu i 17. Aarh. var den en anselig By med
Bebyggelse, Lyststeder og Haver rundt udenom Voldene og i Ry for sin Handel og
sit Haandværk. Et Vidnesbyrd om dette haves i de bekendte Ord: „komme i Orde
som Kjøge Handsker“ og „det varer længere end Kjøge Marked“, ligesom ogsaa
„Kjøge Øl“ havde et godt Lov. I Slutn. af 17. Aarh. (1684) var det, at Chr. V
indkaldte Tapetvæverne Brødrene van der Eicken til Kjøge (se S. 228), og fra dette
Væveri udgik bl. a. de berømte Tapeter paa Rosenborg (Arbejderne skulle have haft
et katolsk Kapel i Kjøge). Men Byens egentlige Glansperiode var dog forbi. Flere
Ulykker have vei ogsaa bidraget til dens begyndende Tilbagegang. Under Landets
Deltagelse i Trediveaarskrigen led den meget af Indkvartering og trykkende Skatter,
og 1633 overgik der Byen en voldsom Ildebrand, hvorfor Kongen gav den Skattefrihed
for 3 Aar. Ogsaa 1644–45 tyngede Krigens Haand haardt paa Kjøge; men
mest led den dog under Krigen 1658–60. Allerede i Aug. 1658 besatte de Svenske
den, da den paa Grund af sin Beliggenhed ved Indgangen til Sundet var af stor
Vigtighed for dem, og under deres Ophold her lode de Befæstningerne udbedre og
nye anlægge for at have et fast Punkt at trække sig tilbage til. Efter Krigens
Slutning ere vist disse Befæstninger i nogen Tid holdte vedlige af de Danske; men
senere bleve de nedbrudte; dog sløjfedes de sidste Rester først over Midten af 18.
Aarh. (endnu findes der svage Spor af dem). Aar 1672 havde Kjøge 1643 Indb.
Med 18. Aarh. begyndte Tilbagegangen for Alvor, da Hollændernes Handel paa
Danmark aftog (et Vidnesbyrd om det fremmede Elements Betydning i Kjøge er, at
Byen en kort Tid i 17. Aarh., 1639–45, havde en tysk Menighed; se Ny kirkeh.
Saml. III S. 174 fl.), og da Havnen tilsandede (se S. 230). Byen sank mere og mere
ned i Armod; 1769 var der 1340 Indb.; den latinske Skole, som vistnok stammer fra
1. Halvdel af 16. Aarh., og hvorfra mange ansete Mænd ere udgaaede (Bisperne Peder
Krag i Trondhjem og Laur. Thurah i Ribe have været Rektorer ved den), blev nedlagt
1776 til stort Tab for Byen; 1820 skildres dens fleste Huse som 1 Etages Bindingsværkshuse.
Først efter Midten af 19. Aarh. kom den ud af sin sygnende Tilværelse, og nu
maa den siges at være i god Opkomst. — Ved Stormfloden 13/11 1827 led Byen en Del.
Kjøge, der som mange af Landets Byer i 16. og 17. Aarh. var i Ry for sine
Hekseprocesser, er særlig bleven berygtet ved „Kjøge Huskors“, en Spøgelses- og
Besættelseshistorie, der foregik (i det nuv. Hotel „Prinsen“?) i Beg. af 17. Aarh., og
som særlig kom i Folkemunde ved det 1674 af Joh. Brunsmand udgivne Skrift „Kiøge
Huus-Kaars“. — Kjøge Bugt er bekendt af Søslaget 1/7 1677, i hvilket Niels Juel sejrede
over den svenske Flaade, og af Søtræfningen 4. Okt. 1710, der gjorde Ivar Huitfelds
Navn udødeligt. — Bekendt er ogsaa Træfningen N. for Kjøge ved Skillingskroen
(nu ligger her i Stedet for den nedlagte Kro Gaarden Driftsbrohus) 29/8 1807, da det
sydsjællandske Landeværnsregiment, under Anførsel af General J. M. Holten v.
Castenschiold, løb fra hinanden for Englændernes Angreb. — I Kjøge er Biskop Jesper
Brochmand født 5/8 1585.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
