Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en 55 F. høj Acer rubrum, en 60 F. høj Magnolia acuminata (Stammens Omf.
4 F. 7 T.) og en 40 F. høj Chamacyparis thujoides. Efter at det var gaaet tilbage
for Familien de Coninck i Beg. af 19. Aarh., maatte Fr. de Conincks Søn sælge
Ejendommen 1822 (for 50,000 Rd.) til en rig hamburgsk Patricier Jänisch, og under
ham og de følgende Ejere, Kammerherre R. Fønss, H. Hansen, Etatsraad Nyholm
og Etatsraad Westenholz, forfaldt Ejendommen mere og mere, og Slottet stod for
det meste ubeboet. Efter den sidste Ejers Død solgtes Ejendommen 1895 til
ovennævnte Aktieselskab, der agter at udstykke Ejendommen til Villagrunde og bevare
Hovedbygningen og Parken, formentlig i den oprindelige Skikkelse, som Sommer- og
Badehotel (se Ch. A. Been, Dronninggd. i Fr. de Conincks Tid, i Tidsskr. for
Kunstindustri, 1895, S. 141 fl.).
Ved Skodsborg havde Grev Plélo, fransk Gesandt i Kbh. (1728–34), nogle Somre et
Landsted. Gehejmeraad Carl v. Holstein († 1763) ejede Landstedet „Retraite“, det nuv.
Skodsborg, indtil 1760; senere ejedes det af Overkammerjunker v. der Lühe, Mægler
Holten, Broder til Gehejmekonferensraad N. A. Holten, og Prins Ernst af
Hessen-Philipsthal. I Aarene 1853–63 havde Frederik VII Sommerbolig paa Skodsborg,
hvor han lod opføre en større Bygning til Spisesal. Paa Højden ovenfor
Skodsborg har ligget en Befæstning.
Søllerødgaard er kun en Levning af det Slot, som Generaladmirallieutenant Grev
Fr. Danneskjold-Samsøe opførte noget før Midten af 18. Aarh.; Slottet, der var
bekendt for sin vide Udsigt fra Altanen og sin store Have, udvidedes 1756 af den
senere Ejer Gehejmeraad, senere Grev Fr. L. Dehn; derpaa beboedes det i nogle Aar
af General St.-Germain, hvorefter det en Tid ejedes af Arveprins Frederik; vist i Slutn.
af 18. Aarh. nedreves Hovedbygningen, af hvilken et Dørstykke paa Bernstorf endnu
har en Afbildning. Til Slottet hørte et Kapel, som Struensee indrettede til et Hospital
for veneriske syge, og som nu benyttes som Lade. Ny Hovedbygning opf. 1888.
Frydenlund er opført af Dronning Anna Sophies Fader, Grev Reventlow og
ejedes senere af hende og derefter af Kronen; en Tid beboedes det af Carl Chr.
Erdmann, Hertug af Württemberg-Oels, efter at han 1741 havde ægtet Marie Sophie
Wilhelmine Grevinde af Solms-Laubach, og han modtog ofte her Besøg af Christian VI
og hans Dronning. Under Christian VII benyttede Struensee det som Sommerbolig.
Hen imod Slutn. af 18. Aarh. købtes Fr. af den svenske Mystiker, Frimurer K. A.
Boheman († 1831), som forte et stort Hus her, men maatte sælge det, da han 1805
forvistes fra Danmark. Ogsaa Gehejmestatsminister Grev Carl Moltke beboede
Landstedet en Tid om Sommeren i 1860’erne. Det ejes nu af Kammerherre Castenskjold.
Ved Vedbæk (gl. Form Withebek, maaske af Vid, Havet) gjorde den engelske
Hær Landgang 1807. Enrum ejedes i 18. Aarh. bl. a. af Chr. Colbjørnsen, fra
hvis Tid der er flere Minder i Haven, saaledes „Carls Kilde“ med en Indskrift, der
siger, at Carl XII hentede selv daglig Vand fra denne Kilde, medens han 28. Aug.–4.
Sept. 1700 indskibede sin Krigshær i Vedbæk, og to Vers, det ene af Chr.
Colbjørnsen, det andet af Fr. Leop. Greve af Stolberg. Det nuv. Enrums Hovedbygning er
opført af Ejeren Grev Danneskjold-Samsøe i Aarene 1862-64 efter Tegn. af Etatsraad
Herholdt i gotisk-engelsk Renæssancestil af røde Sten med graa Stenpuds.
Ved Nærum (1186: Niartherum, af Niord) findes i en Have et 83 F. højt Æretræ
(Acer Pseudoplatanus), Stammens Omf. 9 F. 6 T., og et Valnødtræ, Stammens Omf.
9. F. 6 T. — Nærumgaard ejedes i 18. Aarh. en Tid af Gehejmeraad B. V.
Luxdorph; for omtr. 30 Aar siden udflyttedes den fra Nærum By. — Holtegaard er
oprindelig bygget af Generalmajor, Bygmester Laur. Thurah.
Den mest af Naale- og Bøgetræer bestaaende Geelsskov (Gjelteskov) har et stærkt
bakket Terræn og en interessant Vegetation, navnlig store Plantninger af Ædelgraner.
I hvert af de 4 Hjørner af Planteskolen ved Geelshus er der plantet 4 mægtige
Ædelgraner (Abies pectinata), hvoraf den højeste er 107 F., Stammens Omfang 9 F.
3 T. — I Ravneholmene, særlig i Omegnen af Ørholm, ligesom ogsaa i andre af
Nordsjællands Skove, foraarsagede en voldsom Storm 12/2 1894 stor Skade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
