- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
294

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvoraf 4 Eng, Resten Ager; den anden 145/8 Td. Hrtk., 135 Tdr. Ld., hvoraf
omtr. 15 Eng og Mose, Resten Ager) og 2 Gaarde i Taastrup-Valby (den
ene 17, den anden 14¼ Td. Hrtk.). — Desuden mærkes Cathrinehaab
Mølle
og en lille Del af Hakkemose (se S. 295).

Høje-Taastrup S., der danner en egen Sognekommune, hører under
Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts
søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 5. Folketingskr.
samt 1. Udskrivningskr’. 12. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Benzonsdal.

Høje-Taastrup Kirke er oprindl. bygget af Kridtsten i Rundbuestil (vist i 1.
Halvdel af 13. Aarh.); men henimod Middelalderens Slutn. har en Ombygning fundet Sted,
hvorved det gamle Kor er blevet nedrevet og et nyt opført i Flugt med Skibet til Dels
af røde Mursten. Hvælvingerne indbyggedes ved samme Lejlighed, et Taarn tilføjedes
mod V. saavel som 2 Kapeller paa Nordsiden og et Vaabenhus paa Sydsiden,
hvilket sidstes Gavl dog ifølge sin Stil maa være ombygget i Chr. IV’s Tid. Det
ene af Kapellerne har været anvendt til Gravkapel for Benzonsdal, men Kisterne ere
nu nedsænkede paa Kirkegaarden, og Rummet tjener til Sakristi; det andet Kapel er
nu Ligkapel. Alterbordets Forside er af Træ med Fyldinger, hvorpaa Christus og de
12 Apostle ere malede med Aarstallet 1584; den anselige i Egetræ udskaarne Altertavle
dækker over hele den østlige Mur; en Indskrift forneden melder, at den blev færdig
og stafferet 1614, da Christian Friis til Kragerup var Slotsherre paa Kjøbenhavns
Slot, og da Erland Truidsen var Sognepræst. Den ligeledes i Egetræ udskaarne
Prædikestol er samtidig med Altertavlen. Granitdøbefonten er vistnok fra Kirkens
ældste Tid. Paa Korets Vægge 2 Tavler, hvis Indskrifter oplyse, at Kirken hedder
St. Bartholomei Kirke. Under Hvælvingen længst mod V. hænger et Sværd, der skal
have tilhørt en svensk Officer, som faldt under Kjøbenhavns Belejring 1659.

Ved Taastrup slog Svend Eriksen Knud Magnussen, hvorefter denne maatte flygte
til Jylland, 1148. Høje-Taastrup er ogsaa bekendt ved de Underhandlinger, der
fandt Sted i den svenske Lejr her 18. Febr. 1658, forinden Freden blev underskrevet
i Roskilde; i den gamle, 1855 ombyggede, Præstegaard viste man to Værelser, hvor
disse Underhandlinger skulle have fundet Sted.

Tæt ved Hedehusene, ved Landevejen staar en Runesten („Kallerup-“ eller
Høje-Taastrupstenen“), der fandtes ved Kallerup 1826, og som opstilledes paa sin nuv.
Plads 1851 som fredet Mindesmærke. Dens Indskrift lyder paa Nutids Dansk saaledes:
„Hornbores Svides Søns, Sten“ (Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1874 S. 226) — Ved Høje
Taastrup ligger en af Hensyn til Generalstabens Opmaalinger fredet Høj, „Helgeshøj“.

Baldersbrøndes gamle Form Balthorpsbrunnæ viser, at Navnet intet har at gore
med Balder, hvad flere endnu levende Sagn ville vide (se dog O. Nielsen, Blandinger
til Oplysning af dansk Sprog osv., I. S. 267).

Sengeløse Sogn omgives af Høje-Taastrup, Herstedvester, hvorfra det
adskilles ved Store Vejle Aa, Ledøje og Smørum S., hvorfra det adskilles
ved et lille Aaløb, samt Sømme Herred (Hvedstrup og Fløng S.), hvorfra
det til Dels adskilles ved Hove Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr.
2¾ Mil V. for Kjøbenhavn og 1½ M. Ø. N. Ø. for Roskilde. Jorderne
ere for det meste jævne og lermuldede, kun med nogle ubetydelige
Højdestrækninger og Bakker, særlig mod Ø. omkring Vridsløsemagle; langs
Aaerne er der lave Engstrækninger og Moser (Porsemose mod N.).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4659 Tdr. Ld., hvoraf 2362 besaaede (deraf med
Hvede 9, Rug 501, Byg 821, Havre 535, Ærter og Vikker 73, Blandsæd til Modenh.
10, til Grøntfoder 250, Kartofler 29, andre Rodfrugter 133), medens der henlaa til
Afgræsn. 391, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1364, Haver 43, Skov 18, Moser og Kær 350,
Stenmarker 3, Byggegrunde 57, Veje og Vandareal 71 Tdr. Kreaturhold 1893: 384
Heste, 1416 Stkr. Hornkv. (deraf 915 Køer), 433 Faar, 784 Svin og 17 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 477 Tdr. Der var 70 Selvejergaarde
med 3415/8, 9 Arvefæstegd. med 105¾, 4 Fæstegd. med 8½, 152 Huse med 21 Tdr.
Hrtk. og 35 jordløse Huse. 7 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 155¾ Tdr.).
Befolkningen, 1/2 1890: 1246 (1801: 774, 1840: 1079, 1860: 1425, 1880: 1284),
boede i 250 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free