Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyske Dobbeltkapeller, Universitetets Festskrift 1879. — J. B. Løffler, Udsigt over
Danmarks Kirkebygninger, S. 242 fl. — J. P. Jørgensen, Ledøje Kirke før og nu samt
personalhist. Optegn. om Gejstligheden og Lærerstanden i Ledøje-Smør. Pastorat, Kbh.
1892. — H. F. Rørdam, Bidr. til Ledøje og Smørum Sognekalds Hist., i Kirkeh. Saml. 4.
R. III. Bd. S. 325 fl.). — I Taarnets søndre Mur er der indmuret en Mindesten over Jens
Bindesbøll, der var Præst her fra 1797 til sin Død 1830, og hvis to Sønner, Arkitekten,
Professor M. G. Bindesbøll og Biskoppen S. Cl. Bindesbøll, ere fødte i Ledøje.
Ifølge det under Kirkens Beskrivelse nævnte er det sandsynligt, at der i Sognet
har ligget en større Gaard, „Ledøjegaard“. Aar 1402 døde Ridderen Hr. Henrik
Jensen (Saltensee) af „Lethowe“, den Gang Kannik i Roskilde, som 1391 havde
givet sit Gods i Lethøwe til et Præbende i Domkirken. En Væbner Jes Olsen nævnes
i Lethowe 1399-1410, og 1433 og 1435 Peder Neb i Lethewe; de sidste have dog
vistnok kun været biskoppelige Lensmænd her.
Smørum Sogn, Anneks til Ledøje, omgives af dette, Ballerup, Maalev
og Sengeløse Sogne, fra hvilket sidste det adskilles ved et Aaløb, Sømme
Herred (Hvedstrup og Gundsømagle S.), fra hvilket det adskilles ved Hove
Aa, og Frederiksborg Amt (Ølstykke H.), fra hvilket det adskilles ved
Værebro Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2¾ Mil V. N. V.
for Kjøbenhavn og 2 M. N. Ø. for Roskilde. De for det meste jævne og
ler- og sandmuldede Jorder have Affald mod N. Ø.; mod N. hæver den af
Hensyn til Generalstabens Opmaalinger fredede Kong Svends Høj sig til 140 F.
(44 M.); langs Aaerne mod Nordvest og Sydvest er der Enge med Tørveskær.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3740 Tdr. Ld., hvoraf 1852 besaaede (deraf med
Hvede 58, Rug 379, Byg 608, Havre 448, Ærter og Vikker 65, Blandsæd til Modenh.
25, til Grøntf. 115, Kartofler 57, andre Rodfr. 96), medens der henlaa til Afgræsn. 464,
Høslæt, Brak, Engm. m. 1134, Haver 33, Skov 6, Moser og Kær 192, Stenmarker 5,
Byggegr. 28, Hegn og Veje 26 Tdr. Kreaturhold 1893: 306 Heste, 1148 Stkr. Hornkv.
(deraf 760 Køer), 900 Faar, 726 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 389½ Tdr. Der var 51 Selvejergaarde med 3063/8, 7
Arvefæstegd. med 435/8, 2 Fæstegd. med 143/4, 135 Huse med 24½ Tdr. Hrtk. og 13 jordløse
Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 37 Tdr.). Befolkningen 1/2 90: 819
(1801: 672, 1840: 917, 1860: 910, 1880: 930), boede i 174 Gaarde og Huse og fordeltes
efter Erhverv saaledes: 19 levede af immat. Virksomh., 485 af Jordbrug, 122 af
Industri, 17 af Handel, 121 af andre Erhv., 41 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Smørumøvre med Kirke, Skole og Kro; Smørumnedre;
Hove med Mølle og Hove Overdrevshuse med Skole; Nybølle. —
Endvidere Hovedgaarden Edelgave af 37 Tdr. Hrtk., 358½ Tdr. Ld., hvoraf
7½ Skov, Resten Ager og Eng; sideordnet Hovedgaarden drives dens to
Ladegaarde, Schæfergaarden og Nybøllegd.; til Gaarden hører 17½ Tdr.
Hrtk. Fæstegods. — Af andre Gaarde mærkes Storgaarden eller
Nonnegaarden, Nonnemosegd. og Skebjærggd.
Smørum S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskreds
som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 29. Lægd. Kirken tilhører
Universitetet.
Smørum Kirke, en gammel Herredskirke, er oprindelig opført af Kamp i Rundbuestil;
senere er den udvidet til et Skib med Hvælvinger; et Vaabenhus af Kridtsten er
tilføjet mod N. og et uanseligt Taarn mod V.; senere er tilføjet et Vaabenhus mod
S. Alter og Altertavle er et rigt Billedskærerarbejde fra 1614; ved Restaurationen
fremdroges de oprindelige Malerier (Chr. paa Korset og Opstandelsen), medens to
Malerier af Eddelien, der tidligere vare anbragte paa Alteret, nu hænge i Koret og
under Taarnet. Prædikestolen fra samme Tid er ligeledes udskaaren og prydet med
Evangelisterne. Under Koret er der en muret, nu lukket Begravelse, hvori hviler
Fredr. III’s Kunstdrejer og Rustmester Jakob Jensen Normand; neden for Koret ligger
Præsten Jørgen Ottesen Grundtvig, † 1787. En af Kirkens Klokker er fra 1396.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
