Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pederstrup. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Lautrupgd. (25½ Tdr.
Hrtk., 314 Tdr. Ld., hvoraf 4 Eng, Resten Ager; 12 Tdr. Ld. ligge i Herlev
Sogn), Kirstinelund (12¼ Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld., alt Ager; 1 Arbejdsbolig;
½ af Arealet dyrkes med Sukkerroer, med Foderroer) og 1 Gaard
i Skovlunde (125/8 Tdr. Hrtk., 101 Tdr. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager). —
Af andre Gaarde mærkes Hedegd. og Dommergd., Knudsminde (med nogen
Fredskov), Maglegaard Tapetfabrik og Petersminde Teglværk og
Lervarefabrik.
Ballerup S., der danner een Sognekommune med Annekset Maalev, hører
under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og
Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds, og Khh’s Amts 4.
Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 30. Lægd. Kirken tilhører Staten.
Ballerup Kirke bestaar af Skib med firkantet Kor, opført af utilhuggen Kamp
med Kvadre paa Hjørnerne, halvrund Korbue, Spor af smaa runde Vinduer. Taarnet,
Hvælvingerne og et Sideskib mod N. ere senere Tilføjelser, det sidste opført 1885–86
efter Tegn. af Herholdt. Alterbord med Krucifiks; selve Altervæggen med et imiteret
Glasmaleri i det runde Vindue tjener som Altertavle; en Altertavle (Christi
Opstandelse), der er malet af A. Küchler 1848, er anbragt i Sideskibet; den af Egetræ
udskaarne, malede og forgyldte Prædikestol er fra Chr. IV’s Tid. Hvad der giver Kirken
særlig Betjening, ere de ved dens Restauration 1885 fundne smukke Kalkmalerier
(restaurerede af V. Sørensen 1886 paa Nationalmuseets Foranstaltning). Paa Korets
Hvælving ses Dommedag, Jomfr. Maria, Gud Fader med Verdenskuglen og Peder med
Nøglen; paa Skibets Hvælving i Kappen over Korbuen Apostlen Jacob (maaske har han
været Kirkens Værnehelgen); paa Kappen lige overfor en Pave, maaske St. Lucius; paa
de to andre Kapper St. Mikkels Kamp med Dragen, Maria Magdalene; endvidere paa
den næste Hvælving Christi Korsfæstelse, hans Daab, St. Mikkel, der vejer en Sjæl
paa Dommens Dag, og St. Jørgens Kamp med Dragen. Efter Rustning og Hjælm at
dømme synes disse Billeder ikke at være meget yngre end Aar 1400. Men endnu
ældre Kalkmalerier (fra omtr. 1200) findes paa Altervæggen og i Korbuen, paa den
første en Bisp og det Guds Lam, af hvis Bryst Blodet strømmer ud i et Alterbæger,
paa den anden atter Lammet, medens Kain og Abel staa paa hver Side og ofre; om
Kanten et romansk Ornament (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 83).
N. for Ballerup By laa tidligere et Tinghus (paa den nuv. Dommergaards Plads),
hvor Kjøbenhavns Amts Rytterdistrikts Birketing holdtes fra dets Oprettelse 1683,
indtil det henlagdes til Kbh. 1803.
Johannes Nielsen kaldet Smech de Balderup nævnes 1388. — Bo Jensen af Watnløsæ
og Poul Ebbesen af Pætherstorp solgte 1355 Gods i Pætherstorp og Holthæ
m. m. til Kong Valdemar.
Maalev Sogn, det mindste Sogn i Herredet og Anneks til Ballerup,
omgives af dette, Smørum og Værløse Sogne samt Frederiksborg Amt
(Ølstykke H.), fra hvilket det adskilles ved Værebro Aa. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger omtr. 2½ Mil N. V. for Kjøbenhavn og lige saa
langt S. Ø. for Frederikssund og N. Ø. for Roskilde. De for det meste
bakkede Jorder ere mod S. ler-, mod N. sandmuldede.
Fladeindholdet var 16/7 88: 1293 Tdr. Ld., hvoraf 692 vare besaaede (deraf med
Rug 164, Byg 199, Havre 147, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 10, til Grøntf.
53, Kartofler 29, andre Rodfr. 71), medens der henlaa til Afgræsn. 107, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 403, Have 14, Moser og Kær 7, Byggegr. 19, Hegn og Veje 51 Tdr.
Kreaturhold 1893: 118 Heste, 414 Stkr. Hornkv. (deraf 314 Køer), 104 Faar, 142
Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85:
128 Tdr. Der var 21 Arvefæstegd. med 119½, 54 Huse med 83/8 Tdr. Hrtk. og 2
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 345 (1801: 313, 1840: 376, 1860: 323, 1880: 371),
boede i 72 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 30 levede af immat.
Virksomh., 217 af Jordbrug, 47 af Industri, 13 af Handel, 18 af andre Erhverv, 10 af
deres Midler, og 10 vare under Fattigv. Ved Sydgrænsen af Sognet gaa Landevejen
og Jærnbanen mellem Kjøbenhavn og Frederikssund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
