- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
307

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man intet nærmere ved om det, maa Kirken antages til Dels at være bleven ødelagt
ved Klosterets Brand 1242, hvad der har nødvendiggjort nye store Byggeforetagender;
saaledes ere tilkomne Skibets vestre Del og Taarnet med Undtagelse af det øverste
Stokværk, der senere er tilbygget. Taarnet har forneden en meget smuk Hvælving,
der hviler paa smaa Hjørnesøjler. En tredje Forandring foregik endnu senere, idet
Hovedskibet forhøjedes omtr. 6 Al. og dækkedes med Krydshvælvinger, ligesom
Arkadebuernes Bredde udvidedes til det dobbelte. Efter Reformationens Indførelse,
da Kirken blev Sognekirke for et Landsogn, nedbrødes Tid efter anden store Dele
af Kirken, saa at den mistede over 20 Al. i Længden og tabte sit søndre Sideskib.
Paa hvilken Tid disse forskellige Forandringer ere foretagne, vides ikke; kun
synes Kirken i Slutn. af 17. Aarh. i det væsentlige at have set ud, som den var ved
Midten af 19. Aarh. Ved Reskr. af 30/11 1753 henlagdes Kirken under Stiftsskriveren
for Sjællands Stift; men først 1853 paabegyndtes en Restauration af den i høj Grad
brøstfældige Kirke, et Arbejde, der varede til 1878. Blandt Forandringerne kunne
nævnes, at det gamle Vaabenhus 1857 blev erstattet af en hel ny Bygning efter
Tegn. af Arkitekt Sibbern, og at Hvælvingerne under Etatsraad Chr. Hansens Ledelse
1863 nedtoges og erstattedes med et Bjælkeloft, som kom til at ligge omtr. 6 Al.
højere end i den oprindelige Kirke. Ved Justitsraad Steen Friis’ Omsorg blev Loftet og
hele Kirken dekoreret med Farver i Middelalderens
Stil under Prof. J. Kornerups Ledelse. I Taarnet
og Sideskibet fandtes mærkelige Levninger af den
ældre Dekoration fra 13. Aarh., og paa disse
Antydninger grundedes den nye Dekoration. Endelig
opførtes 1887 efter Etatsraad Herholdts Tegn. et nyt
søndre Skib paa Grundvolden af det gamle
nedbrudte og ganske i Lighed med det nordre
bevarede, vist noget forlænget mod V. Hvælvingerne
dekoreredes af Kornerup. Kirken har ved denne
Forandring vundet meget. — Altertavlen, et dygtigt
Arbejde, bestaar af en Egetræs Ramme med Søjler,
Snitværk og Farver fra Christian IV’s Tid; i Rammen
indsattes 1866 nyere Malerier af Const. Hansen
(Nadverens Indstiftelse og Christus i Emaus), i
Sidefelterne de 4 Evangelister af F. Lund (1872).
Prædikestolen er ligeledes et farvesmykket
Billedskærerarbejde fra Chr. IV’s Tid (restaur. 1866);
Døbefonten er et raat udskaaret Arbejde i Egetræ. Over
Buen ind til Hvælvingen i Taarnet hænger et
gammelt Krucifiks af Egetræ, vist det ældste af
Kirkens Inventarium, dog kun fra 15. Aarh’s Slutn.
To mærkelige Ligstene ere bevarede i Kirken,
indmurede i Væggen. Paa den ene, omtr. fra Slutn. af
13. Aarh., læses paa Latin: „Her ligger Ditmar
Veksellerer med sin Søn Præsten Ditmar, hvis Sjæle hvile i Fred“. Den anden
Sten, indmuret i vestre Ende af Sideskibet, er over Rigskansler Evert Grubbe, † 1492.
En tredje Sten fandtes ved Nedbrydelsen af det gamle Vaabenhus og er nu
indmuret i den nye Bygnings østre Væg. I Kirkens søndre Mur er anbragt et Epitafium
af hvidt Marmor med Medaillonportræt af Peder Hersleb Abildgaard, Sognepræst
ved Kirken, † 1799. Længere mod V. hænger en Mindetavle over de i Krigen
1848–50 faldne Krigere fra Sognet (se Steen Friis, Vor Frue Kirke i Rosk., Kirkeh.
Saml. 3. R., I. Bd., S. 213 fl., J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 1 fl., og
Udsigt over Danm. Kirkebygn., S. 35 fl.).

Ved Skalstrup staar et 1889 fredlyst Gravkammer med en stor Overligger.

Vor Frue Sogn var indtil 1752 annekteret til nederste Kapellani ved Roskilde
Domkirke, til hvilket ogsaa 1808 annekteredes St. Jørgensbjærg (og det i 1809
nedlagte St. Ibs) Sogn.

illustration placeholder
Vor Frue Kirkes oprindelige Stil.


Himmelev Sogn samt Roskilde adelige Jomfrukloster omgives
af Roskilde By, St. Jørgensbjærg S., Roskilde Fjord, Aagerup og Fløng
Sogne samt Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt. Kirken, i den sydlige
Del af Sognet, ligger omtr. ¼ Mil N. for Roskilde. De for det meste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free