- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
311

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haver osv. indtager omtr. 70 Tdr. Ld. Hele Godset er af Hrtk. 58¾ Td.,
665 Tdr. Ld.; deraf ere de to (bortforpagtede) Avlsgaarde Bistrup Parcelgaard,
34 Tdr. Hrtk,, noget over 400 Tdr. Ld., og Hørgaarden omtr. 30
Tdr. Ld.; desuden hører til Godset omtr. 20 Husmandshuse og den
saakaldte Skolelod; den øvrige Del af Hospitalet og Godset tilhører Kjøbenhavns
Kommune og bestyres af Magistratens 2. Afdeling. Godsets Overskud var
i 1896 75,876 Kr.; Udgifterne til Hospitalet, der nu er indrettet til omtr.
1100 Patienter (13/12 1895: 1006, hvoraf 432 Mænd og 574 Kvinder),
vare s. Aar 221,987 Kr. Hospitalets Kapitalformue er 866,923 Kr. Ved
Hospitalet er ansat en Overlæge, 2 Afdelingslæger, 1 Reservelæge, en
Inspektør, en Bogholder, en Forvalter og en Præst; der er over 250
Funktionærer og andre Personer, der ere knyttede til Hospitalet.

Desuden mærkes Cellulosefabrikken Kattingeværk (med Udsigtstaarn), der
beskæftiger 1 Bestyrer, 45 Mænd og 3 Kvinder og aarlig producerer omtr.
3,300,000 Pd.; Haraldsborg Mølle (om Haraldsborg Voldsted se S. 199),
og Ladegaards Mølle.

St. Jørgensbjærg S., der danner en egen Sognekommune, hører under
de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr., ligesom under samme
Udskrivningskr.’ Lægd som Hovedsognet, Roskilde Frue Sogn. Kirken er
Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke, S. 221).

St. Jørgensbjærg Kirke, (tidligere St. Clemens, se nedenfor), smukt beliggende
paa en Bakke uden for Roskilde ved Fjorden, stammer i sine ældste Dele, Skib og
firkantet Kor, fra 12. Aarh.s 1. Halvdel og er opført af store tilhugne Fraadsten.
De oprindelige Vinduer ere rundbuede, meget smaa og sidde højt; Fodstykket er en
simpel skraa Kant; paa de ydre Hjørner ses svære Halvsøjler, noget enestaaende i
vore Kirker, hvilket leder Tanken hen paa Træbygningskunstens Hjørnesøjler i de
norske Stavkirker. Buen, der forener Skibet med Koret, er spids, men maa antages at
være bleven udvidet og forandret i senere Tid. Kirken har fra først af været dækket
med fladt Bjælkeloft, men vistnok ved Midten af 13. Aarh. har den faaet Hvælvinger
af Mursten, og et Par Aarhundreder senere er der tilføjet et Taarn mod Vest og et
Vaabenhus mod Syd. Kirken blev 1868 omhyggelig restaureret og dekoreret i gammel
Stil (der fandtes ved denne Lejlighed nogle Kalkmalerier); 1880 restaureredes det
Ydre. Den i en smuk Ramme med Søjler indfattede Altertavle er malet 1862 af A.
Dorph: Christus i Gethsemane. Den dygtigt, i Egetræ udskaarne Prædikestol er fra
Chr. IV’s Tid (restaur. 1869). I Skibet hænger et stort gammelt Krucifiks, der tidligere
har haft sin Plads over Korbuen. I Kirken en Gravsten over Fru Hildeborg, † 1535,
Datter af Peder Bille til Svanholm. En Klokke fra 1435 bærer Navnet Jacob (se J.
B. Løffler
, Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 18).

St. Jørgensbjærg eller, som det i ældre Tider kaldtes, „Spitalsbjærg“ eller
„Speidelberg“ har Navn efter den St. Jørgensgaard for spedalske, som opførtes derpaa
1253, og som knyttedes til den henved 100 Aar ældre St. Clemens Kirke, hvorfor
den længe førte Navn efter denne. Aar 1320 skødede saaledes „communitas
hospitalis leprosorum apud beatum Clementem“ til St. Klare Kloster i Roskilde en
Møllegrund, og i et Brev af 1348 kaldes Hospitalet ved samme Navn. Senere fik imidlertid
Kirken Navn efter St. Jørgensgaard. Hospitalets Historie er saa godt som ukendt.
Det styredes af en Forstander med en Hospitalsværge ved Siden (1310 nævnes
saaledes Sacerus provisor tune hospitalis tutor, og dominus Olauus Byornsson decanus
Roskildensis), og det betænktes flere Gange med Gaver, saaledes 1261, 1263, 1299,
1307, 1490, 1501 og 1505. Franciscus Hispanier, senere Chr. III’s Herold, fik 1530 Løfte
paa St. Jørgens Gaard og Kirke efter sin Hustrus Død; men hun overlevede ham
i mange Aar. 1570 henlagdes Hospitalet til Duebrødrekloster (se S. 192). Kort efter ere
Bygningerne sikkert nedrevne; de findes i alt Fald ikke afsatte i Resens Atlas.

I Middelalderen var Bistrup (ɔ: Biskopstorp) en Roskilde Bisper tilhørende Gaard,
ved hvilken der laa en By med Kirke af samme Navn[1]. Paa Grund af Stedets heldige


[1] I Middelalderen har Bistrup været et eget Sogn (i et Brev 1421 nævnes „Siørstrup i Bidstrup
Sogn“); Kirken var i Ry for Hellighed (1402, fortaltes der, flod der Blod af et Krucifiks) og
besøgtes endnu en Tid efter Reformationen af mange Pilgrimme, „galne og syge Mennesker“.
Ligeledes omtales en „Christi Blods Kilde“ (ɔ. Kilden ved Christi Blods Kirke) ved Byen. Vel
mest paa Grund af dette „Afguderi“ blev der ved kgl. Ordre af 1574 givet Befaling til, at
Bistrup (og St. Ibs) Kirke skulde nedrives til Istandsættelsen af „Kirken paa Spedalsbjærget“.
Om Befalingen straks er bleven udfort, vides ikke (St. Ibs blev i alt Fald ikke nedbrudt, se
S. 200); men rimeligvis er Bistrup dengang ophævet som eget Sogn og lagt til St Jorgensbjærg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:26:48 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free