Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bakke, der betegner Voldstedet for det gamle Nebbe Slot. I Sorø Kirke ligger
begraven dominus Andreas Thagesun de Nebby, domina Ingefrit uxor Andreæ. En
Slægtning af disse var aabenbart den Fru Ingefred Tagesdatter, som 1324 skrev
sig til Nebbe og da var Enke efter Hr. Peder Nielsen (Galen) af Taasinge. Nebbe
solgtes 1355 af Brødrene Peder og Jacob Jacobsen til Peder Lauridsen Panter, hvis
Sønner Peder og Laurids Pedersen 1364 pantsatte Nebbe til Hr. Johannes Æuær,
som straks afhændede sin Panteret til Kongen, hvorimod Anders Pedersen 1380
solgte sin Ejendomsret til Bispen i Roskilde. Af kongelige Lensmænd paa Slottet
nævnes Hr. Fikke Moltke 1369–70 og Hr. Joh. Tyborg eller Tyrebag 1371, Efter
1400 nævnes Slottet ikke mere.
Herslev Sogn og en Del af Kornerup Sogn skal tidligere have dannet en Ø, der
adskiltes fra det øvrige Land ved to Fjordvige, nu Lejre og Kornerup Aa.
Kornerup Sogn, Herredets mindste Sogn, omgives af Herslev S.,
Annekset Svogerslev og Glim Sogn samt Voldborg Herred (Allerslev og
Gjevninge S.), hvorfra det adskilles ved Lejre Aa. De middelgode, mest
lermuldede Jorder ere bakkede. I Sognet Svogerslev, Bue og Kornerup Søer
(omtr. 67, 14 og 16 Tdr. Ld.), gennem hvilke Kornerup Aa løber.
Fladeindholdet var 16/7 88: 932 Tdr. Ld., hvoraf 419 besaaede (deraf med Hvede
11, Rug 85, Byg 145, Havre 104, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh. 38, til
Grøntf. 14, Kartofler 8, andre Rodfr. 7), medens der henlaa til Afgræsn. 122, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 306, Have 8, Skov 2, Moser og Kær 58, Byggegr. 9, Hegn og Veje 8
Tdr. Kreaturhold 1893: 75 Heste, 298 Stkr. Hornkv. (deraf 175 Køer), 97 Faar,
249 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85:
833/8 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 20¾, 1 Arvefæstegd. med 4¾, 9 Fæstegd.
med 57¼, 19 Huse med ½ Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr.
Hrtk. (med 16¼ Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 226 (1801: 175, 1840: 258, 1860:
246, 1880: 241), boede i 37 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
16 levede af immat. Virksomh., 144 af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 41 af Industri, 5 af
andre Erhv., 8 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Roskilde til Holbæk.
I Sognet Byen: Kornerup (gl. Form Kornæthorp), ved Landevejen mellem
Roskilde og Holbæk, med Kirke, Præstegd., Skole (fælles for Kornerup og
Svogerslev, beliggende paa den sidstes Grund), Mølle og Dampbageri (Lillemølle);
Kornerup By har efter en stor Brand 1865 faaet en Del teglhængte
Huse. — Nær ved Byen ligger Kornerupgaard, der hører til Grevskabet
Ledreborg, 16 Tdr. Hrtk., 142 Tdr. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager; om
Skov se under Ledreborg; i Søerne en Del Fiskeri og Rørskær.
Kornerup S., der danner een Sognekommune med Annekset Svogerslev,
hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt,
2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’
55. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg.
Kornerup Kirke, forhen kaldet St. Andreas Kirke, er en af de mindste i Landet
og bestaar af Skib og firkantet Kor, Vaabenhus paa Sydsiden og Sakristi paa Korets
Nordside. Kirken har intet Taarn, men et lille Træspir, hvori Klokkerne hænge,
over Skibets vestre Ende. Kirkens Mure bestaa indtil en Højde af omtr. 3 Al. af
Kamp, derover af røde Munkesten; men den uregelmæssige Anvendelse af disse
Materialer tyder paa, at Kirken fra først af helt har været af Kamp, men senere er
undergaaet en delvis Ombygning. Skibet har fladt Loft, Koret er hvælvet, Vinduerne
ere spidsbuede; 1862 lod Besidderen af Ledreborg Kirken restaurere. Altertavlen er et
mærkeligt gammelt Skab med Fløje, hvori ses i Midten St. Andreas med sit skraa
Kors og paa Fløjene de 12 Apostle. I Alterbordet fandtes 1867 en Malmlysestage
med Indskriften: „Thenne staga gaf Jens Nielsen af Kornerop millæ til altare Sti
Andreæ“. Skriften synes at vise hen til Beg. af 16. Aarh. Udskaaren Prædikestol fra
Fr. II’s Tid med Lensmanden paa Lindholm, Adam Normans Navn og Vaaben; Døbefont
med kunstigt Smedearbejde og Indskriften: „Heinrich Müller. Sophie Hansdatter.
1665.“ Sidestykker af gl. Kirkestole fra 1585.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
