- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
327

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1809 mod, at der blev etableret en Fideikommiskapital, er den øvrige Del af Godset
forblevet i Familiens Eje; den nuv. Besidder er den som Politiker bekendte Joh.
Ludv. Carl Chr. Tido Greve Holstein (f. 1839). — I Parken nær ved Slottet flere
Marmorstatuer, bl. a. Jerichaus Adam og Eva, og paa den høje Skrænt lige over for
Slottet er 1886 af Godsets Beboere rejst en Støtte med Buste (udf. af Billedhugger
Carl Smith) af den nuv. Besidders Fader, Chr. Edzard Morits. Af sjældne Træer i
Haven og Parken nævnes en 50 F. høj, rank og pyramideformet Hvidgran, en 72 F.
høj, frugtbærende sort Valnød, 5 F. og 6 T. i Stammens Omf., en 53 F. høj Cerasus
avicum, over 6 F. i St. Omf., og en Negundo æceroides, 5 F. 4. T. i Stammens
Omfang. Ved Enden af den lange Allé, som fører fra Roskilde Landevej forbi Slottet,
ligger den Holstein-Ledreborgske Familiebegravelse som en mægtig Gravhøj.

illustration placeholder
A. Sepulchrum Haraldi Hyldetan. — B. Sella Regina, Dronningstenen

vulgo. — C. Locus, ubi Regia olim erat. — D. Hyldehøj; forfan ibi

homagia Regibus prostita. — E. Vallis Hertha Deæ, vulgo Ertedall. —

F. Amnis Lethræ, olim fluvius vastus. — G. Steenhøj; collis lapidibus

cinctus. — H. Olufshøj; Regis Olai sepulchrum. — I. Pons major,

Maglebro vulgo. — K. Equite olim regium Hestebjerg. — L. Stabulum

pullis deputatum olim, Folehøj. — M. Kirkehøj. — N. Frijshøj. —

P. Amnis Kornerupio defluens, Kornerup Aa dictus.




Lejre efter Stephanii Udgave af Saxo.


Allerede i Middelalderen udpegede man Landsbyen Lejre som det Sted, hvor det
gamle Kongesæde Hledre har haft sin Plads. Svend Aagesøn siger saaledes: „Lethra,
qvæ tunc famosissima Regis extitit curia, nunc autem Roskildensis vicina civitati, inter
abjectissima ferme vix colitur oppida“. Og senere Tider have holdt fast ved denne
Antagelse; da den
historiske Sans og
Interessen for
Oldtidsminderne begyndte at
vaagne, konstruerede
man hele Egnens
Topografi, saaledes som
Stephanius i hans
Udgave af Saxo (II, S.
74–75, se Billedet).
En Bondegaard midt i
Lejre By, der havde
bevaret Navnet
Kongsgaarden, vistes som
det Sted, hvor den
gamle Kongsgaard
havde ligget; den
langagtige Banke S.
for Byen, „Hestehøj“,
var Dan Mykilatis
Grav, og i „Friishøj“
N. V. for Byen
var Harald Hildetand
jordet; i Skoven mod
V. paaviste man
Herthas Offerlund, og i
Ertedalen
(„Herthadalen“) rejstes et
Stenalter paa det Sted,
hvor Herthadyrkelsen
mentes at have fundet
Sted[1]. Vore berømte historiske Navne sloge disse Fantasier fast som
Kendsgerninger (Worm, i „Monumenta danica“, Langebek i sine haandskrevne Samlinger
paa det kgl. Bibliotek, Suhm i Critisk Historie af Danmark, osv.), og der blev
skrevet store Værker om Egnen (J. P. Anchersen, Herthedal ved Leyre i Sjæland
og det gamle Dannemark 150 Aar før og efter Christi Fødsel, Kbh. 1745. — Fr.
Münter
, Lejre i Sjæll. i Beg. af 19. Aarh. i Skand. Literatur-Selskabs Skrifter, II.
1805). Ogsaa i den nyere Tid har man søgt at paavise det sandsynlige i, at det
gamle Kongesæde har haft sit Midtpunkt her, idet Lejre og Kornerup Aa skulle
have dannet Fjorde, der i Oldtiden forenedes ved Lejre By, saaledes at Stedet inderst
inde i Vigen med Indsejlinger fra Roskilde Fjord var bekvemt for den Tids Befæstninger
(se J. G. Forchhammer og Jap. Steenstrup, Beretn. om Lejre-Egnens geognost.
Forhold, i Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger,
1848, S. 62 fl., ogsaa trykt i Forchhammer, Steenstrup og Worsaae, Undersøgelser


[1] Allerede Thietmar af Merseburg († 1028) omtaler Ofringerne „ved Kongerigets Hovedstad,
Lederon kaldet, i den Landsdel, der nævnes Selon“, og til hvilke „alle kom sammen“ med 9
Aars Mellemrum (se Henry Petersen, Om Nordboernes Gudsdyrkelse og Gudetro, Kbh. 1876, S. 8).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:26:48 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free