- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
332

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indskrift, læst bagfra lyder: „Anno Domini MDXVIII Herren Oluf Anderssen, Oluf
Hemmingsen. Laudate Deum in cymbalis bene sonantibus.“ Ved en Reparation 1858
fandtes under Koret en muret Begravelse med Rester af Egetræskister.

Aastrup Hovedgaard tilhørte i 16. og 17. Aarh. de to Adelsslægter Krabbe og
Kruse, deribl. Rigsraad Erik Krabbe til Bustrup († 1564 paa Aastrup), som bl. a. er
bekendt for sine litterære Sysler, og som gav Stødet til Baselerudgaven 1534 af Saxo.
Ved Sønnens, Glob Krabbes, barnløse Død tilfaldt Aastrup dennes Broder Christian,
men synes kort efter at være bleven afhændet til Rigsraad Enevold Kruse, der byggede
Gaardens Hovedfløj (den østre), hvor hans Navn og Aaret 1613 staar over Porten.
Hans Søn Tyge Kruses Enke, Karen Sehested, ægtede Jørgen Seefeld, der 1651
ejede Aastrup, som han vistnok har arvet ved sin Stifsøn, den yngre Tyge Kruses
tidlige Død. Seefeld skødede Gaarden 25/4 1664 til Rentemester Mogens Friis til
Faurskov, som dog alt 1/5 s. A. solgte den til Etatsraad Peder Lauritzen Scavenius.
Derefter ejedes den af Generalprokuror Niels Benzon, hvis Søn Konferensraad Peder
Benzon 11/6 1714 solgte den til Generallieutenant Gregers Juel († 1733), hvis Søn,
Kammerherre Peder Juel solgte den 1736 for 42,000 Rd. til Joh. Eichel, Etatsraad
og Borgmester i Kbh. (Godset var dengang i alt 845½ Td. Hrtk.), der 20/5 s. A.
oprettede Gaard og Gods til et Stamhus, som siden ved Giftermaal kom i Familien
Bartholins Besiddelse, idet Justitiarius Caspar Christoffer Bartholin ægtede Elisabeth
Hedevig, Datter af Etatsraad Just Valentin Eichel (som havde faaet den 1737), indtil
Etatsraad J. Bartholin-Eichel efter kgl. Resol. af 14/5 1803 solgte Gaarden 1805 for
312,000 Rd. D. C. og 200 hollandske Dukater til Generalkrigskommissær v. Schmidten.
Denne solgte 1810 Aastrup for 400,000 Rd. D. C. til Kaptejn og Grosserer Hans
Peter Kofoed, en bornholmsk Skibsfører, der ved sine mange oversøiske Rejser havde
erhvervet sig en Formue, † 1812, hvorefter hans Enke, Marie, beholdt begge hans
efterladte Godser, Aastrup og Holbæk Ladegaard, som hun selv bestyrede med saa
stor Sparsommelighed, at Formuen betydelig forøgedes, og hun kunde udfolde en
stor Godgørenhed; hun døde 1838 som Etatsraadinde efter at have stiftet store Legater.
Ved Auktionen 1838 købtes Aastrup for 161,200 Rd. af Grev Siegfred Raben, der
1842 afhændede den for 195,000 Rd. til Kammerherre, Lensgreve Fr. Vilh. Dannemand
(se videre S. 331). 1884 solgte Grev Dannemand Aastrup til Godsejer Fr.
Brockdorff, men paa Grund af det tidligere Testamente blev Salget ved Højesteretsdom
af 1890 kendt ugyldigt. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven
med Grave, og som Grev Dannemand har ladet restaurere, er opført af røde Sten og
bestaar af to Fløje med høje Gavle; Kælderne ere hvælvede. Gennem den store
smukke Have løber Elverdams Aa. — Aastrup hører if. kgl. Bevilling i kirkelig
Henseende til Soderup Sogn, Merløse H., Holbæk Amt.

Ved Landevejen til Holbæk staar en af Etatsraad J. Bartholin-Eichel 1794 rejst
Mindesten for Stavnsbaandets Løsning.

I Dronning Margrethes Tid nævnes Sivende Nielssen af Torckelstorp.

I Sognet ligge flere fredlyste Gravhøje ved Kirke- og Vester-Saaby. — Ved
Skomagerkroen har ligget et af Vejvæsenet forstyrret Gravkammer fra Stenalderen, paa
hvis Dækstens Underflade der var indridset 7 af de for Stene med Helleristninger
ejendommelige Hjulkors.

Kidserup Sogn, Anneks til Saaby, omgives af dette, Allerslev, Hvalsø
og Særløse Sogne. Kirken, i den sydl. Del af Sognet, ligger omtr. 1¾
Mil S. V. for Roskilde. De middelgode, mod V. noget stenede og grusede
Jorder ere gennemgaaende højtliggende og ujævne med mellemliggende
Mosestrækninger. Omtr. en Femtedel er bedækket med Skov (Bæsted Skov
under Grevskabet Ledreborg).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1815 Tdr. Ld., hvoraf 771 besaaede (deraf med
Hvede 45, Rug 147, Byg 263, Havre 200, Boghvede 8, Ærter og Vikker 11, Blandsæd
til Modenh. 62, til Grøntf. 14, Kartofler 5, andre Rodfr. 16), medens der henlaa til
Afgræsn. 271, Høslæt, Brak, Eng m. m. 408, Have 14, Skov 313, Moser og Kær 16,
Byggegr. 9, Hegn og Veje 13 Tdr. Kreaturhold 1893: 107 Heste, 438 Stkr. Hornkv.
(deraf 320 Køer), 115 Faar, 252 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 1457/8 Td. Der var 1 Selvejergaard med 685/8, 2
Arve-fæstegd. med 12¼, 8 Fæstegd. med 51½, 37 Huse med 11 Tdr. Hrtk. og 4
jordløse Huse (næsten alle Fæstehuse). 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (Grevskabet
Ledreborg har i alt 66 Tdr. i dette Sogn). Befolkningen, 1/2 1890: 324 (1801:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free