- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
334

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Sognet ligge Borrevejle Sk., Iskældersk. og Rødskov, der høre til Lindholm.
Flere Holme i Fjorden høre til Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1631 Tdr. Ld., hvoraf 648 besaaede (deraf med
Hvede 22, Rug 138, Byg 210, Havre 160, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh.
57, til Grøntf. 6, Kartofler 10, andre Rodfrugter 25), medens der henlaa til Afgræsn.
260, Høslæt, Brak, Eng m. m. 362, Have 16, Skov 292, Moser og Kær 1, Byggegr.
13, Veje, Vandareal m. m. 39 Tdr. Kreaturhold 1893: 101 Heste, 436 Stkr. Hornkv.
(deraf 329 Køer), 119 Faar, 303 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 1617/8 Tdr. Der var 15 Selvejergaarde med 138¾, 3
Arvefæstegd. med 107/8, 5 Fæstegd. med l½, 49 Huse med 43/8 Td. Hrtk. og 14
jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 78 Tdr). Befolkningen, 1/2
1890: 467 (1801: 312, 1840: 410, 1860: 458, 1880: 451), boede i 112 Gaarde og
Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 35 levede af immat. Virksomh., 257 af
Jordbrug, 5 af Gartneri, 9 af Fiskeri, 58 af Industri, 14 af Handel, 62 af andre
Erhverv, 10 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv. Ved Siden af Landbruget
give Skovarbejde og Fiskeriet (Aal, Sild og lidt Ørred) noget Erhverv. Gennem Sognet
gaar Landevejen mellem Roskilde og Holbæk.

I Sognet Byen: Gjevninge med Kirke, Skole og Andelsmejeri
(Landmandslyst), og Slorup Huse (Gjevninge Overdrev).

Hovedgaarden Lindholm, der sammen med Bognæs udgør Fideikommisgodset
Lindholm og er i Personalunion med Selsø (se S. 172), 59 Tdr.
Hrtk. Ager og Eng, 40½ Td. Skovsk., 433 Tdr. Ld. Ager, 40 Tdr. Ld.
Eng og 292 Tdr. Ld. Skov. — Desuden mærkes Lindenborg Kro ved
Landevejen mellem Roskilde og Holbæk.

Gjevninge S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Herslev
i Sømme Herred, hører i administr. Henseende under samme Distrikter,
Landstings- og Folketingskr. som dette (se S. 314) samt under 1.
Udskrivningskr.’ 54. Lægd. Kirken tilhører Lindholm Fideikommis.

Gjevninge Kirke er lille og bestaar af Skib og firkantet Kor, hvortil senere er
tilføjet et Taarn mod Vest og et Vaabenhus mod S. samt ved Skibets Nordside en
Udbygning, der tidligere har været et Gravkapel for Besidderne af Lindholm, men
nu benyttes som Sakristi. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opført i Overgangsstil
af røde Munkesten, blandede med enkelte Fraadsten. To oprindelige smaa
Vinduer, et paa Skibets Sydside og et paa Korets Nordside, skimtes endnu. Triumfbuen
er halvrund, og Koret har i sin østre Mur en indvendig hvælvet, flad Alterniche.
Det uanselige Taarn har Baand af Fraadsten (i en af Fraadstenskvadrene paa
Nordsiden staar: „ano domini m d XIIII“, uden Tvivl Aaret for Taarnets Tilføjelse). Over
de senere indbyggede Hvælvinger findes Spor af Kalkmalerier. Vaabenhuset har
fladt Loft. Altertavle, Prædikestol og Døbefont ere fra 19. Aarh.s Beg. i Empirestil.
I Loftet hænge to smukke Lysekroner fra 18. Aarh. af slebet Glas. I Skibets Gulv
en Ligsten over Dorte Bredal, † 1734.

Lindholm var oprindelig 2 Gaarde, der tilhørte Vor Frue Kloster i Roskilde, som
vistnok havde bortforlenet dem ligesom Kornerupgaard til Væbneren Erik Jensen
(Godov), hvis Søn Hans Eriksen 1522 afstod dem til Klosteret; hans Broders Hustru
Fru Mette Mortensdatter beholdt imidlertid Lindholm i Stedet for den af hende
beboede Kornerupgaard, og der boede hun endnu 1568. Hendes Søn Erik Mortensen
fik 1568 Lensbrev paa Lindholm og Kronens Gods i Gjevninge, som han beholdt
til sin Død, hvorefter Lindholm, paa ny forenet med Kornerupgaard, bortforlenedes
til Adam Norman, † 1595 paa denne sin Forlening. Kronen mageskiftede Lindholm
1616 til Breide Rantzau, hvis Svigersøn Hans Johansen Lindenov 1633 solgte Gaarden
til Kansleren Chr. Friis til Kragerup. Dennes Søn Jørgen Friis skødede Lindholm
1664 til Dr., Prof. Rasmus Bartholin, † 1698, som sammen med Svigersønnen, Ole
Rømer, solgte den 1690 til Justitsraad, Overkrigskommissær Gothardt Braem, † 1702,
hvis Enke Anna Cathrine Werdelmann beholdt den og bragte den til sin anden Mand,
Etatsraad Wildschütz, og deres Arvinger solgte den ved Auktion 1728 for 28,600 Rd.
(Hovedgaardstakst omtr. 44 Tdr. Hrtk.) til Chr. Ludv. v. Plessen til Selsø, den senere
bekendte Statsminister, der først 1737 oprettede Lindholm Gaard og Gods „til 4
adelige forarmede Drenges Education“, men senere ved Testamente af 14/10 1749

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free