Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 338 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der hører under Aastrup (se S. 331), har omtr. 19 Tdr. Hrtk. — Desuden
mærkes de 5 Møller ved Vintermølle Aa (Vintremølle; i et Brev fra 15.
Aarh. kaldte Hwinede Møller): Øverste Vinter M., under Trudsholm, Øvre
Vinter M., Vinter Stampe (Stampen er nedlagt), Mellemste Vinter M.,
med Bryggeri, og Nederste Vinter M., under Trudsholm.

Sonnerup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr.
som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 36. Lægd. Kirken tilhører
Stamhuset Rosenkrantz.

Sonnerup Kirke er en af de ældste og mærkeligste Fraadstenskirker (fra omtr.
1150) paa Sjælland. Bygningsæmnet er utvivlsomt hentet fra det nærliggende, nu
nedlagte Fraadstensbrud ved Vintermølle. Kirken bestaar af Skib, Kor med
Korrunding, et Taarn i Vest og et
Vaabenhus i Syd, alt af Fraadsten
undtagen Taarnet, der er
af Mursten, og som har smukke,
med Blindinger forsynede
Kamgavle, ligesom Vaabenhuset.
Kirken har et meget interessant
Udseende, idet de gamle Kvadre
staa ubedækkede. Den har
rundbuede Vinduer, af hvilke dog
kun eet, paa Korets Nordside,
er oprindeligt, og har fra først
af haft Bjælkeloft og Kalkmalerier
paa de glittede Vægge; men
i den senere Middelalder er der
indbygget Hvælvinger af
Mursten. Kirken er undergaaet
mange Forandringer; men dog
træder den oprindelige Stil frem
i den halvrunde Korbue, der
bæres af smaa Sidesøjler med
Tærningkapitæler. I 1875 lod
Grev Scheel til Ryegaard
den-restaurere under Ledelse af
Arkit. Georg E. W. Møller og
føre tilbage til den gamle Stil.
Fra denne Restauration stammer
Koret med Korrunding og
Tøndehvælving og det søndre
Vaabenhus. Hvælvingerne ere bevarede,
Kalkmalerierne ere overhvidtede,
og Kirken er stærkt dekoreret
med romanske Motiver (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S 87). Alter og Prædikestol
ere smukt udskaarne Billedskærerarbejder i Renæssancestil; i Altertavlens Ramme,
der bærer Aarstallet 1626, er indsat et nyt Maleri af C. F. Andersen: Christus i
Gethsemane. Granitdøbefont med udhugne Kors. Nogle gamle Stolestader ere fra
1610. I Vaabenhuset er der indmuret to gamle Ligstene, den ene fra 1616.

Enkeltheder fra Sonnerup Kirke. Fundne ved Restaurationen af Arkit. G. Møller.

I Ordrup laa fordum en Hovedgaard, der efter sine Ejere bar Navnet
Grubbe-Ordrup. Alt i Erik Menveds Tid nævnes dominus Johannes Sywndæsson „de
oræthorp“, men 1330 tilhørte Gaarden Peder Grubbe, en under Valdemar Atterdag
højt anset Mand, der ogsaa ejede Skullerupholm. Hans Søn Jens Grubbe ejede
Ordrup 1387, men døde barnløs. Enken, Elne Palnesdatter, ægtede Jep Jensen
Godov, der 1413 pantsatte og solgte Ordrup m. m. til Hr. Axel Pedersen Thott,
hvis Moder var en Søster til Jens Grubbe. Han udkøbte nu nogle Parthavere i
Gaarden, Broder- og Søsterbørn af Kanniken Jens Knudsen i Aarhus, men førte
derefter en langvarig Retstrætte om Ordrup med Hr. Anders Jepsen Lunge og Hr.
Jørgen Rud, hvis Hustru var Datter af Fru Elne Palnesdatters 1. Ægteskab med
Hr. Ove Hase. Efter Anders Jepsens Død kom hans Krav paa Gaarden til dennes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>