- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
341

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvede 6, Rug 332, Byg 450, Havre 355, Ærter og Vikker 47, Blandsæd til Modenh.
114, til Grøntf. 60, Kartofler 16, andre Rodfr. 51), medens der henlaa til Afgræsn.
330, Høslæt, Brak, Eng m. m. 681, Have 63, Skov 209, Moser og Kær 45, Byggegr.
33, Veje, Vandareal m. m. 41 Tdr. Kreaturhold 1893: 246 Heste, 863 Stkr. Hornkv.
(deraf 598 Køer), 605 Faar og 724 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 2813/4 Td. Der var 30 Selvejergaarde med 2123/8, 14 Arvefæstegd. med 18¾, 4 Fæstegd. med 165/8, 85 Huse med 21¾ Td. Hrtk. og 14
jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 85¼ Td.). Befolkningen, 1/2
1890: 641 (1801: 514, 1840: 651, 1860: 735, 1880: 719), boede i 131 Gaarde og
Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat. Virksomh., 350 af
Jordbrug, 3 af Gartneri, 27 af Fiskeri, 96 af Industri, 19 af Handel, 74 af andre
Erhv., 14 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv. Fiskeriet har nogen
Betydning ved Siden af Hovederhvervet, Landbruget. Gennem Sognet gaar
Hovedlandevejen gennem Horns Herred til Frederikssund.

I Sognet Byerne: Sæby med Kirke, Præstegd. og Skole (med Taarn),
fælles for Byen Sæby og Gjershøj Sogn; Biltris med Skole.

Hovedgaarden Egholm, der hører til Stamhuset Egholm[1], har 104½
Td. Hrtk., 1010 Tdr. Ld., hvoraf 122 Eng, 71 Skov og 33 Mose, samt
Egholm Plantage paa omtr. 9 Tdr. Hrtk. Ager og Eng, 135 Tdr. Ld. paa
nedlagt Bøndergods (desuden til Gaarden omtr. 56 Tdr. Hrtk. Fæstegods,
Vellerup, Ferslev og Skibby Kirker i Horns Herred, Egholm hollandske
Vejrmølle
, Egholm Møllegaard, 16 Tdr. Hrtk., 152 Tdr. Ld., Afbyggergaarden
Fagerhult (den sidste i Ferslev S., Horns H.), 15¾ Td. Hrtk., 139
Tdr. Ld.

Sæby S., der danner een Sognekommune med Annekset Gjershøj, hører
under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstuedistrikt og Jægerspris
Gods og Horns Herreds Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns
Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 84. Lægd. Kirken tilhører
Ejeren af Krabbesholm.

Sæby Kirke er i sin nuværende Skikkelse helt ny. Men en nøjere Undersøgelse af
Murene oven over Hvælvingerne viser, at den oprindelig, i alt Fald til Dels, har
været opført af Fraadsten. En Del af Kirken siges at være nedstyrtet Juleaften
1824, og den er derefter (af dav. Kirkeejer Gehejmekonferensraad Holten) ombygget
eller skalmuret med smaa gule Mursten i gotisk Stil. Den har nu Skib, Kor med
Korrunding og to Korsarme foruden Taarnet, hvis Mures indre Del endnu bestaar
af store røde Mursten i Munkeskifte. Hele Kirken er hvælvet. Altertavle af
Eckersberg (fra 1823): De to Kvinder, der komme til Christus efter Opstandelsen. I Skibet
to Gibsbasreliefs: Christus velsigner de smaa Børn og Opvækkelsen af Enkens Søn
af Nain. I nordre Korsarm Marmortavler over Oluf Rosenkrantz, † 1687, og Hustru
Birgitte Krabbe, † 1685. Deres Billeder, som før hængte i Kirken, flyttedes med
ministeriel Tilladelse 1891 til Krabbesholm paa den Betingelse, at de vedblivende var
Kirkens Ejendom. Endvidere findes et Maleri af Sognepræsten Jens Hassing, malet
1773. Under nordre Fløj findes nogle, nu tilmurede Begravelser.

Aar 1383 pantsatte Priorisse og Konvent i Vor Frue Kloster i Roskilde til Clement
dictus Haghæ armiger alt det Gods i Sæby, Voldburgs Herred, som afg. Erik Nielsen
af Hyrningsholm havde givet for sin Sjæls Salighed til Klosteret, og Erik Nielsen
havde i Pant af Tyge Grubbe af Tersløse. Clem. Hage skrev sig endnu 1388 af Sæby.

Alt 1405 nævnes Predbjørn Podebusk som Ejer af Egholm. Hans Datter Gissel
synes først at have været gift med Hans Grubendal, som 1436 skrev sig til Egholm,
men ægtede siden Hr. Jens Due (Thott). Efter deres barnløse Død kom Egholm til
Eiler Hak, hvis Datter Lene bragte Gaarden til Hr. Hans Krafse, og i denne Familie
var den til 1633, da Otte Krafse solgte den til Grev Henr. Holk, hvis Enke Hilleborg
Krafsesdatter 1639 overlod Gaarden til Otte Krafse, som 1640 solgte den til Holger
Rosenkrantz den rige til Glimminge († 1647). Derefter ejedes den af hans Søn, den


[1] Stamhuset Egholm har Hrtk. af alle Slags 203 Tdr., hvoraf under Hovedgaarden m. v. 138
Tdr., Bøndergods 65 Tdr., Kirke- og Kongetiende 90 Tdr., Fideikommiskapital 964,574,
Bankaktier 11,400 Kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free