- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
352

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Prædikestol ere Træskærerarbejder fra Chr. IV’s Tid (den sidste med Aarstallet
1628 ved Opgangen); Granitdøbefont i Bægerform. Den ene Klokke fra 1563 er
skænket af Mogens Krabbe til Vegholm.

Paa Kirkebakken har fordum staaet en Gaard, omgiven af Volde og Grave, hvor
mulig boede den Herlogus i Kaxtorppæ, som nævnes i et Dokument fra 1391.

Paa et Sted i Sognet skal der ved Gravning være truffet paa Murværk, efter
Sagnet Rester af en gammel Kirke. „Det var Nisserne, der ved at bortføre Stenene
fra den nuv. Kirkes Plads tvang Folkene til at flytte Kirken derhen.“

Havdrup Sogn omgives af Snoldelev S., Annekset Solrød, Jersie og
Skjensved S. samt Ramsø Herred (Ørsted S.). Kirken, mod Nordøst i Sognet,
ligger omtr. 1½ Mil S. Ø. for Roskilde, 1½ Mil N. N. V. for Kjøge og
4 Mil S. V. for Kbh. De gennemgaaende jævne og mod S. og V. lavtliggende
Jorder ere stærkt lerede og af fortrinlig Beskaffenhed, naar undtages den nu
udtørrede Ulvemoses Jorder, der som opdreven Mosejord ere mindre gode.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1290 Tdr. Ld., hvoraf 682 besaaede (deraf med
Hvede 39, Rug 141, Byg 194, Havre 162, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 65,
til Grøntf. 49, Kartofler 4, andre Rodfrugter 20), medens der henlaa til Afgræsning 181,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 349, Have 24, Moser og Kær 24, Byggegr. 13, Veje m. m.
17 Tdr. Kreaturhold 1893: 128 Heste, 445 Stkr. Hornkv. (deraf 304 Køer), 120
Faar, 316 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var
1/1 1885: 1227/8 Td. Der var 16 Selvejergaarde med 94½, 92 Huse med 227/8 Td.
Hrtk. og 8 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 257/8 Td.).
Befolkningen, 1/2 1890: 569 (1801: 152, 1840: 277, 1860: 382, 1880: 555), boede i 137
Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 38 levede af immat. Virksomh.,
256 af Jordbrug, 161 af Industri, 40 af Handel, 35 af andre Erhverv, 26 af deres
Midler, og 13 vare under Fattigv. Gennem den vestl. Del af Sognet gaar Jærnbanen
fra Roskilde til Kjøge, gennem den nordøstl. Del Landevejen mellem disse to Byer.

I Sognet Byen: Havdrup, ved Landevejen mellem Roskilde og Kjøge,
med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle. Ulvemosen med Havdrup
Jærnbanestation
samt Telegrafstation og Postekspedition, Missionshus (opf. 1894),
Privatskole i Forb. med et Forsamlingshus, Lægebolig, Kro, Mølle, Bageri,
Savværk, Købmandshandeler m. m.

Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: 2 Gaarde i Havdrup (den ene 13J/2
Td. Hrtk., 119 Tdr. Ld., alt Ager, den anden, Havdrupgd., 12¼ Td. Hrtk.,
138 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager; 1 Hus; Udlodden er en Del
af Ulvemose; under Gaarden drives desuden i Forpagtning 38 Tdr. Ld. i
Solrød S., Arvefæste til Sognekaldet af Vallø Stift; ved Gaarden er der
oprettet Avlscentrer for Opdræt af Svin).

Havdrup S., der danner een Sognekommune med Annekset Solrød, hører
under Tune Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt,
2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1.
Udskrivningskr.’ 63. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.

Havdrup Kirke er meget lille og bygget af Kridtsten i den sædvanlige
Grundform. Koret har flad Altervæg mod Øst. Korbuen er spids (senere udvidet), de ligeledes
spidsbuede Hvælvinger ere senere indbyggede. Paa Korets nordre Side ses et lille,
nu lukket, rundbuet Vindue. Taarnet er senere tilbygget af røde Mursten i Rundbuestil;
Vinduerne udvidede. Altertavlen er et Maleri af F. C. Lund: Christus velsigner
de smaa Børn; Prædikestol og Døbefont ere fra den nyere Tid,

I Middelalderen udgjorde Havdrup, Solrød, Jersie og Skjensved Sogne hver et
eget Kirkesogn. Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at Havdrup og Skjensved
Kirker skulde nedbrydes og Folkene søge Jersie Kirke, hvortil Solrød henlagdes som
Anneks. Men denne Ordning kom dog ikke i Stand paa den Maade, idet Jersie og Solrød
vel sammenlagdes, men Havdrup og Skjensved Kirker bleve staaende og gjordes til
eet Pastorat. Først 1812 blev Skjensved Anneks til Jersie, og omtr. 4 Aar efter
blev Solrød Anneks til Havdrup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free