- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
358

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Syv S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr.
som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 60. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Vibygaard.

Syv Kirke bestaar af Skib med Taarn og Vaabenhus paa Sydsiden. Den er
bygget af Kamp, Kridtsten og Munkesten, har brede, fladbuede Vinduer og
Hvælvinger i Spidsbuestil. Altertavlens Ramme, i hvilken et Maleri (fra 1661): Christus,
er i Renæssancestil med fritstaaende Søjler, der bære en Frontespice; et
Antemensale er i samme Stil; smukke Malmstager fra 1636, Prædikestol i Renæssancestil;
Granitdøbefont. Af de to smukke Klokker er den ældste støbt 1515 af Fastenove.
Paa et af Stolestaderne er indskaaret „Emmeke Sparre 1586“ og hans Vaaben. I
Kirkens Gulv ligger en Ligsten over Kirkeværge Peder Olufsen, † 1685, der efter en
tvivlsom Gætning er Peder Syvs Fader. — Paa Kirkegaarden Gravstene over Peder
Qvistgaard † 1831, og J. D. Chr. Schmidt, † 1883, Ejere af Vibygaard.

illustration placeholder
Jættestuen ved Øm.


Vibygaard er en meget gammel Hovedgaard, der i over 300 Aar tilhørte den
gamle sjællandske Slægt Sparre. Aar 1315 solgte nemlig Martinus Thrwelsson ac
filius suus Petrus de Wigby Gods til St. Klare Kloster i Roskilde, og denne Morten
Truelsen førte Sparrernes Vaaben. En Sønnesøn af Petrus de Wigby er den Peder
Mortensen, som 1397–1429 skrev sig til Vibygaard og vei er den samme som den
Peder Byssere i Viby, der 1391 afkøbte Christiern Kaas af Hessel hans Gods i Viby.
Peder Mortensen efterlod sig kun en Datter Sophie, der ægtede den senere
Rigskansler Hr. Jens Torbernsen til Bringstrup, som imidlertid ogsaa var en Sparre,
saa at Gaarden blev hos Slægten. Deres Søn Hr. Jep Jensen, der blev Rigskansler
efter Faderen, skrev sig 1453–58 til Vibygaard, men senere altid til Sandbygaard,
som han havde tilgiftet sig. De følgende Ejere, Fader og Søn, vare Torben Jepsen,
1508, Jep Torbernsen, Emmike Jepsen Sparre 1577, Emmike Emmiksen Sparre;
dennes Søn Claus Sparre synes at have solgt Vibygaard til Rentemester Steen Bech
(† 1648), som ejede den 1641. Hans Enke Ida Lindenov solgte den 1650 til
Rigsadmiral Ove Gjedde, som atter 1655 afhændede den til Rigsraad Otte Krag († 1666).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free