Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højelse Kirke, paa en høj Banke med vid Udsigt, er en ret anselig Bygning, der
bestaar af Skib, Taarn, Sakristi paa Nord- og Vaabenhus paa Sydsiden. Kirken er
bygget i Spidsbuestil af Mursten paa en Fod af Kamp og har 5 Hvælvinger, der ere
bedækkede med Kalkmalerier og Ornamenter fra 15. Aarh. (restaurerede 1879 af J.
Kornerup). Figurmalerierne indskrænke sig dog til de 3 østl. Hvælvinger og
fremstille Treenigheden, Samson, der vrider Løvens Gab op, St. Antonius, Kongerne David
og den vise Salomon, Dommedag med Himmerig og Helvede, St. Jørgen med Dragen,
og Skabelsen med Adam og Eva; alt er stærkt stiliseret og noget mangelfuldt i
Tegning,en men et velbevaret Stykke Middelalder (se Magn. Petersen, Kalkmalerier,
S. 92). Altertavle af Storck: Chr. velsigner de smaa Børn. I Kirken ligge begravne
Elisabeth og Birgitte Bille til Gl.-Kjøgegaard; Sognepræst Claus Hansen († 1695) og
Hustru Dorthea Pedersdatter Gad; en Mindetavle over Sognepræst Mathias Bircherod,
† 1750. Den ene Klokke, fra 1517, har en Indskrift, der viser, at Kirken i den
katolske Tid har været viet til St. Mikkel. — Paa Kirkegaarden Gravsten over
Konsistorialraad Mandrup Peder Kruuse, † 1846, der var Præst her i 59 Aar og Provst
i Ramsø Herred, bekendt som noget af en Videnskabsmand og Digter.
Johannes Andersen af Aszindrup solgte 1395 en Gaard i Kjøge til Peder Lykke.
Det er snarere til Højelse end til Ølsemagle Sogn, at Sagnet om den hellige
Margrethe (se S. 306) knytter sig.
Ved Ølby har der været en hellig Kilde, som laa paa Skraaningen af en Banke,
og som endnu ved Midten af 19. Aarh. besøgtes St. Hansnat.
I en stor Høj ved Ølby blev der 1880 fundet en Kiste, der var dannet af en
flakt og udhulet Egestamme, hvori der var Levninger af et ubrændt Kvindelig med
en Dolk og flere Broncesmykker.
Ølsemagle Sogn, Anneks til Kjøge, omgives af Kjøge Bugt, Højelse
S. og Tune Herred (Jersie S.), hvorfra det adskilles ved Skjensved Aa.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil N. for Kjøge og noget
over 2 Mil S. S. Ø. for Roskilde. De lermuldede Jorder ere lave og side.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1534 Tdr. Ld., hvoraf 786 besaaede (deraf med
Hvede 18, Rug 159, Byg 250, Havre 174, Ærter og Vikker 46, Blandsæd til Modenh. 17,
til Grøntf. 102, Kartofler 9, andre Rodfr. 10), medens der henlaa til Afgræsn. 224,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 21, udyrkede Strækn. 3, Byggegr. 11, Veje m. m. 25 Tdr.
Kreaturhold 1893: 178 Heste, 580 Stkr. Hornkv. (deraf 392 Køer), 275 Faar, 559
Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85:
168½ Tdr. Der var 29 Selvejergaarde med 122, 9 Arvefæstegd. med 32¾, 1 Fæstegd.
med 4¼, 41 Huse med 9¼ Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 429 (1801: 251, 1840: 362, 1860: 407, 1880: 451), boede i 87 Gaarde og
Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 27 levede af immat. Virksomh., 294 af
Jordbrug, 3 af Gartneri, 49 af Industri, 3 af Handel, 19 af andre Erhv., 24 af deres Midler,
10 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Jærnbanen mellem Roskilde og Kjøge.
I Sognet Byen Ølsemagle, ved den sydsjæll. Jærnbane, med Kirke og
Skole. — Ved den gamle Landevej mellem Kbh. og Kjøge, hvor Gaarden
Driftsbrohus ligger, laa den nu nedlagte Skillingskro (se S. 233).
Ølsemagle S., der danner en egen Sognekommune, hører under Ramsø
Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2.
Landstingskreds og Kbh’s Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 78.
Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.
Ølsemagle Kirke er opført af Mursten med Taarn og Hvælvinger. Altertavlen er
udskaaren med flere paamalede Skriftsteder; paa Alteret staar en efter Thorvaldsen
udskaaren Christusfigur; Granitdøbefont. I et Siderum en Ligsten over Peder Hansen,
Præst til Ølsemagle-Lellinge, † 1654. En af Klokkerne er fra Middelalderen.
Væbneren Ove Steeg skrev sig 1398–1401 af Ølsemagle.
Ved Ølsemagle har der været en hellig Kilde ved Foden af „Dysagerbakken“.
Ølsemagle dannede tidligere med Lellinge Sogn i Bjeverskov Herred et eget
Sognekald; men det nedlagdes efter Ølsemagle Præstegaards Brand 1732, hvorefter
Ølsemagle blev Anneks til Kjøge, og Lellinge til Højelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
