- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
381

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sortebrødreklosteret — Byens eneste Munkebolig — er stiftet 1269 eller vei
snarere 1275; 1276 indviede Roskildebispen Peder Bang Klosterets Kirkegaard. Aar
1287 brændte Klosteret sammen med Byen, og da Kongemorderne hærgede Holbæk
1229, er Klosteret sikkert heller ikke gaaet fri. Om dets senere Skæbne ved man kun
lidt. Aar 1323 lod Christoffer II Klosterkirken opføre, vistnok efter en Brand, og
s. Aar indviedes den af Børglumbispen. Dronning Dorothea skænkede 1456
Munkene en større Pengesum, for at de skulde læse Messer over hende, og i
Testamenter betænktes de af og til med Gaver. Ikke desto mindre vare de ved
Reformationen saa fattige, at de 1535 maatte forlade Klosteret og overlade det med
Grev Christoffers Samtykke til Byen. Kort efter tog Chr. III det vel i Besiddelse
i den Hensigt at bruge det til Forbedring af Holbæk Slot; men 1536 kom det atter
i Borgernes Eje. Det var et Kompleks af tre (maaske 4), under rette Vinkler
sammenstødende Fløje, af hvilke endnu den søndre og vestre staa tilbage, om end i
stærkt ændret Skikkelse, som Kapel, Skole osv. (se S. 374 og 376). I den vestre
Fløj havde efter Reformationen Byens Latinskole Lokale indtil sin Ophævelse 1740,
og her boede ogsaa Rektoren (den næstsidste Rektor var Torkil Baden, † 1732);
derefter fik den danske Skole Plads her. Kirken, der udgjorde den nordre Fløj,
blev, som omtalt S. 373, nedbrudt 1869. Har Klostergaarden oprindelig ogsaa
været lukket mod Ø., maa Fløjen her tidlig være forsvunden, da den ikke findes
paa Byplanen i Resens Atlas 1670. — Til Holbæk har vistnok hørt en St.
Jørgensgaard
for spedalske.

Holbæk havde foruden Klosterkirken sin egen Sognekirke, helliget St. Nicolaus.
Den skal have staaet paa Algadens søndre Side (Hjørnet af Nygade, se S. 377)
paa det Sted, hvor den gamle Amtstuegaard ved Beg. af 19. Aarh. laa (den blev
udparcelleret 1846, og dens store, smukke Have gav for en Del Plads til et stort
Dampbrænderi), og ved Gravning i det omkringliggende Terræn, navnlig N. for
Gaden, har man fundet en Mængde Menneskeben, et Bevis paa, at Kirkegaarden har
været temmelig stor. Efter Reformationen stod Kirken øde og forfaldt efterhaanden
mere og mere, hvorfor Fred. II 1573 skænkede saavel den som Pladsen, hvorpaa den
stod, til Lensmanden paa Holbæk Slot, Christoffer v. Festenberg (Pax) med
Tilladelse til, at han maatte nedbryde den og anvende Materialet, som han selv vilde.
I dens Sted blev Klosterkirken Byens Sognekirke (se S. 373).

Holbæk havde flere Gange været hjemsøgt af Ildebrand, bl. a. 1513 (og vist
ogsaa 1560, da det bliver befalet Borgerne at ombytte Straatagene med teglhængte
Tage). Tilbagegangen for Byen begyndte med Svenskekrigen 1658–60, da Slottet
blev ødelagt, og da Byen led under Fjendens Hærgninger, og den sank snart ned
til at være en ubetydelig By. Aar 1672 havde den 879 Indb. (1682 takseredes
alle Bygningerne til 10,339 Rd.), 1769 1211 (Aaret efter var samtlige Bygningers
Assurancesum 140,470 Rd.) og 1787 1159 Indb. Aarene 1719–88 opførtes der
ikke en eneste ny Bygning, og i Pontoppidans Danske Atlas (VI S. 193) hedder
det 1774: „Byens Handel og Næring er paa 40 Aar utroelig aftaget, saa at Byens
Indvaanere til største Delen ere meget forarmede og ringe“. Først ved Slutn. af
18. Aarh. begyndte Byen at komme til Kræfter under det almindelige Opsving i
Landets Handelsforhold, og ved større Foranstaltninger i 19. Aarh., navnlig
Anlæggelsen af Havnen, har den været i jævn Fremgang.

I 17. og 18. Aarh. har Holbæk fra Tid til anden haft Garnison, for det meste
af Ryttereskadroner. Ogsaa i 19. Aarh. har den været Garnisonsby.

Litt.: F. R. Friis, Bidrag til Holbæks Historie, Holbæk 1875.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 13:46:18 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free