Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 384 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er det jo, at den, og ikke den nærliggende Borg, ligger paa Bankens højeste
Del. Bygningens Grundform er det græske Kors. Fra. et firkantet
Midtparti, over hvilket et større firkantet Taarn hæver sig til en Højde af omtr.
70 Al., træde de 4 korte og smalle Korsarme frem, hver begrænset af et
ottekantet Taarn. De 4 Taarne havde Navn efter Helgeninderne St. Anna,
St. Catharina, St. Maria Magdalena og St. Gertrud, medens Midttaarnet
var helliget til Jomfru Maria. I Midtpartiet stod der fire, over 10 Al. høje
Granitsøjler, der bare Midttaarnet. Det Indre var hvælvet; Midtpartiet
havde Krydshvælvinger, Korsarmene Tøndehvælvinger og Hjørnetaarnenes
nederste Del en Slags mangesidige Kuppelhvælvinger. I Tidernes Løb ramtes

Kalundborg Kirke og Ligkapel.

denne sjældne Bygning af forskellige Uheld, ligesom den ogsaa undergik
Forandringer og fik Tilbygninger, der skadede Helhedsindtrykket. Aar 1314
brændte den, det vil sige Tagværket og Spirene, og efter Murværkets
Forskellighed synes ved Genopførelsen Taarnenes Spidsgavle, mellem hvilke de
pyramideformede Spir skære ned, at være satte til og Spirene at være
gjorte noget højere. I den senere Middelalder blev der tilbygget i det
nordøstre Hjørne et hvælvet Sakristi med en Midtsøjle og i det sydvestre et
lille Kapel. Senere føjedes der smagløse Portaler i Rococcostil til
Indgangene, og flere af Spidsgavlene bleve nedtagne paa Grund af Brøstfældighed.
Omtr. 1776 var der atter Ild i Kirken, hvis Taarntrapper kun vare
af Træ. Men det største Uheld ramte Kirken 1827, da Midttaarnet styrtede
ned. Grunden til denne Katastrofe skal være, at man paa Chr. IV’s
Tid havde gravet en Kælder midt i Kirken, og man havde forudset Ulykken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>