- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
390

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og senere er blevet benyttet til, vides ikke (at det, som formodet, har været
Fæstningstaarn, er ganske ugrundet); i 19. Aarh. har det tjent som Sygehus;
nu bebos det af Privatfolk (se Tegn. af ældre nord. Arkitektur, III Saml.,
3. R., Pl. 11–15). Bedre kendes derimod Anvendelsen af en anden
middelalderlig Bygning, der ligger i Adelgade skraas over for Fattiggaarden. Den
bestaar af to, under en ret Vinkel sammenstødende Fløje, der i de oprindelige
Partier ere opførte af nu overkalkede Munkesten. Bygningen er ikke af
een Støbning. Den lave søndre Fløj har fra først af sikkert kun været eet
Værelse dyb og er i nyere Tid gjort bredere. Saavel under denne, hvis
Façade ud mod Adelgade til Dels er blindingsprydet, som under den vestre
Fløj strække sig gamle Kældere. Flere Omstændigheder, som Fund af gammel
Grundmur i den bagved liggende Have og Tilstedeværelsen af gammel Mur
i Munkeforbandt i det bagved liggende Huses nordre Ydermur, kunde tyde
paa, at Bygningen fra først af har været et tre- eller firefløjet Kompleks
med en smal Gaard i Midten. I Middelalderen tilhørte dette Hus Roskildebisperne;
men den Tradition, at Esbern Snare skulde have opført det til Brug
for sin Broder Absalon, kan ikke være rigtig, da det først hidrører fra den
senere Middelalder. Aar 1538 tilskødedes Dele af Bispegaarden til Privatfolk,
og det følgende Aar blev den vestre Fløj overladt Byen til Raadhus, i hvilken
Anledn. den udvidedes baade mod N. og S. med Tilbygninger, til Dels af
Bindingsværk (nu atter fjernede); i den søndre Udbygning boede
Arrestforvareren, i den nordre var Tingstuen; Arresterne vare dels i Kælderen, dels
i den med Bjælkeloft dækkede Stueetage, hvor Raadhussalen ogsaa var. Efter
at Byen 1854 havde faaet sit nye Raadhus, blev det gamle en Tid udlejet
til Beboelse, og nu bruges det til Materialhus for Fattiggaarden. Søndre
Fløj er i privat Eje. — Af gamle Bindingsværkshuse med smukke
arkitektoniske Enkeltheder maa særlig nævnes et Par to Stokværk høje Huse i
Kirkestræde (det ene, Nr. 310, har tidligere været Friskole; se Afbild. S. 389)
samt en Gaard paa Hjørnet af Skibbrogade og Lindegade (tidligere Borgerskole)
med fremspringende Bjælkehoveder og Indskriften: J. N. B. H. 1681.
Ejendommeligt er det at se, hvor hyppigt ikke alene til ældre Bindingsværksbygninger,
men ogsaa til nyere Smaahuse der er anvendt Munkesten; de ere
tagne dels fra det ødelagte Kalundborg Slot, hvorfra Sten endog udførtes til
Aarhus, dels fra det nedstyrtede Midttaarn paa Kirken. — Endelig findes i
Købmand Raaes Gaard, „Lindegaarden“ Vest for Kirken en interessant Sal i
Roccocostil omtr. fra Fr. III’s Tid (nu benyttet til Pakrum).

*



Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 3566;
1801 havde Byen 1322, 1840: 2211, 1860: 2587, 1880: 3167 Indb.

Landdistriktet (se S. 383) havde s. Aar 239 Indb. (1801: 121,
1840: 168, 1860: 208, 1880: 238).

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper, omfattende
baade Forsørgere og forsørgede: 443 levede af immateriel Virksomhed,
1311 af Industri, 815 af Handel og Omsætning, 69 af Søfart, 212 af
Fiskeri, 178 af Jordbrug, medens 440 fordeltes paa andre Erhverv, 73
levede af deres Midler, 17 nød Almisse, 4 hensade i Fængsel, og 4 vare
sindssyge. — Fiskeriet har ved Siden af Haandværk og Handel en stor
Betydning (Sild, Aal, Torsk og Rødspætter; for Finansaaret 1894–95
angives dog i Fiskeriberetningen Fiskernes Antal for Mullerup, Rersø,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free