- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
393

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og en Ekspedient);
Telegrafstationen har en egen Bestyrer. Kalundborg er i direkte
Telefonforbindelse med Kjøbenhavn, Roskilde, Holbæk og Nykjøbing.

Anlægget af den nordvestsjællandske Jærnbane blev (efter lange
Forhandlinger og efter Fremkomsten af forskellige Projekter, bl. a. det at
føre Banen over Frederikssund og paa en fast Bro over Roskilde Fjord) if. Lov
af 26/2 1869 overdraget til det sjællandske Jærnbaneselskab ved Koncession
af 2/10 1871. Den 10½ Mil (79 Km.) lange Bane fra Roskilde over Holbæk
til Kalundborg, der byggedes af Privatbanken, antages i det hele at have
kostet omtr. 9,6 Mill. Kr., men stod kun Selsk. i 71/3 Mill; den aabnedes for
Driften 30/12 1874, foreløbig dog kun for en indskrænket Drift indtil 1/5 1875
(se S. 199). Ved de sjællandske Jærnbaners Køb if. Lov af 2/7 1880 overgik
den sammen med Selskabets øvrige Baner til Staten. Paa Banen befordredes der
i Driftsaaret 1894–95 (Finansaaret)
til Kalundborg 32,896 og fra
Kalundborg 33,113 Personer. Totalvægten af
Gods, Kreaturer osv., ankommet til
Kalundborg var 248,375, afgaaet fra
Kalundborg 340,355 Cntr. Samme Aar
var Transit til og fra Aarhus, Vejle og
Koldby, ankomne 6959, afgaaede 7763
Personer. Der er nu Forbindelse mellem
Kjøbenhavn og Kalundborg 5 Gange
dagl. begge Veje, hvoraf 2 ere
Person- og 1 Eksprestog ad hver Vej.

Kalundborg staar i daglig
Dampskibsforbindelse med Aarhus over
Samsø. Desuden har den 2 Gange
ugentlig direkte Damskibsforbindelse
med Kjøbenhavn over Sejrø og een
Gang ugentlig med Vejle.

*



illustration placeholder
„Kalundborg Slot i sin Velmacht“.

Efter Resen.



a) Farshat brugiis til fengsel. b) Kaltis foelen

fordi at Dronning Margrete lofvit Kong Albret

at ride den høyeste foele i Danmark og meenis

hand i den at hafve sidet fangen. c) Malttaarnet

fordi der giordis Malt. d) Hvorudi har været

Bagerofven. e) Kirchen. f) et fangetaarn hvorudi

Kong Christian 2. sad fangen.


Historie. Navnet Kalundborg (i
Valdemar II’s Jordebog Kalundæburgh og
Kalændæburgh, i 16. Aarh. Kallingborg; man
har ment, at Navnet skal komme af Kaa,
ɔ: Allike) opstaar først, da Esbern Snare omtr. 1170 havde anlagt den faste Borg
og Kirken her. Man ved dog, at der tidligere har ligget Beboelsespladser ved den
rolige og dybe Kalundborg Fjord eller, som den i gamle Dage kaldtes, Hærvig. Et
Fiskerleje af dette Navn skal have ligget paa den nuv. Bys Plads, og inderst inde i
Fjorden skal der have været en By, Rynkjøb, om hvis Navn endnu Rynkevangshuse
minde.

Kalundborg var dog i den förste Tid af underordnet Betydning ved Siden af Borgen,
som efter Esbern Snares Død gik over til hans Datter „Fru Ingeborg af Kalundborg“,
der var gift med den ansete Drost Peder Strangesøn († 1241), og som senere
beskyldtes for at have sluttet sig til Kong Valdemars Fjender, hvorfor Kalundborg
blev inddraget under Kronen 1262. I de næste Aar forfaldt Borgen saaledes, at den
norske Fribytter, Jarlen Mindre Alf, 1285 let fik den i sin Magt og plyndrede hele
Egnen. Erik Menved lod den paa ny befæste og gav sin Broder Christoffer den i
Forlening. Senere fik den hallandske Herremand Knud Porse den i Forlening af
Christoffer, da han var bleven Konge, som „Grevskabet Kalundborg“ sammen med
Samsø m. m. Efter dennes Død 1330 beholdt hans Enke Ingeborg Lenet. Men da
Valdemar Atterdag var kommen til Regeringen, gjorde han hende Besiddelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free