- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
395

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fejde stod for øvrigt Slottet hen og forfaldt som Fæstning. Endelig blev det indtaget
af de svenske 1658, der lod Byens Borgere betale 400 Lod Sølv og 50 Rd. i rede
Penge, for at Fjenden ikke skulde stikke det i Brand, men desuagtet blev det nedbrudt
til Grunden.

Der er nu ikke Spor af Ruiner tilbage; men Stedet, hvor Borgen har ligget Ø. for
Kirken, kan tydelig ses; Gaderne „Volden“ og „Bag Slotsgraven“ angive Nord- og
Sydgrænsen for den. Af ældre bevarede Afbildninger kan man nogenlunde gøre sig
et Begreb om,
hvorledes den har set
ud. Fæstningsværkerne
have
udgjort omtrent en
Cirkel og bestode
af Volde, Mure og
Taarne med Grave
om; de stode
tillige i Forbindelse
med Byens egne
Mure (se nedenfor),
og indenfor den
indre Ringmur laa
Slottet selv eller
Hovedbygningen,
der var i flere
Stokværk, udgjorde 5
Længer og
indesluttede en
Slotsgaard med en
Brønd i Midten;
den ene Længe
skal paa hver Ende
have haft et Taarn,
hvoraf det ene
brugtes til Kapel,
det andet til
Fangetaarn. I den ydre
Ringmur var der
4, vistnok fritstaaende
Taarne, nemlig
Farshat, Folen,
der var det højeste,
og hvori Rigets
Dressel, ɔ: Arkiv,
gemtes, Malttaarnet
og Bagertaarnet.

illustration placeholder
Grundtegning af Kalundborg Slot.

Efter en gammel Tegning i Nationalmuseet.



1. Ridder Salen. 2. Fruer Stuen. 3. Fade-bur. 4. Cancelied. 5. Kierken.

6. Rust Kamred. 7. Borgerstuen. 8. Kiøckenet. 9. Spis-kamred. 10.

Spieskielderen. 11. Porten. 12. Junkers gemach. 13. Brønden. 14. Ring Muren.

15. Korn-hused. 16. Faders Hat. 17. Foelen. 18. Slots Porten. 19.

Malt-Torned. 20. Bryger-Torned. 21. Smede-Torned. 22. Graven om slotted og

Byen. 23. Logen til Skib. br.


Kalundborg havde
i Middelalderen kun
eet Kloster, et
Graabrødrekloster,
stiftet 1239 af den
for Munkevæsenet
saa ivrige Grevinde
Ingerd af Regenstein; dets Kirke blev dog først indviet 1279. Klosteret laa paa den
nuv. Kalundborg Ladegaards Plads, umiddelbart N. for Slotspladsen. Den Tilladelse,
Valdemar Atterdag 1361 indhentede hos Paven til at maatte flytte det, fordi det laa
for nær ved Slottet, kan saaledes ikke være bleven benyttet. I Klosteret fandt flere
Gange Ordenskapitler Sled, og dels her, dels under et Lindetræ paa Klosterets
Kirkegaard holdt Kongerne af og til Retterting. Aar 1517 indførtes den strengere
Ordensregel, Observantsen. Den sidste Guardian, Melchior Jensen, fremskyndede
selv Klosterets Ophævelse; paavirket af Luthers Lære tillod han Lensmanden paa
Kalundborg Slot efter Mogens Gøyes Ordre at udjage Munkene, 1532, og blev til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free