- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
396

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tak herfor den förste evangeliske Præst ved Kalundborg Vor Frue Kirke (fra 1540
ved Raklev Sogn, se dette). Kort efter omdannedes Klosteret til Ladegaard for Slottet,
og efter at dette var nedbrudt, blev Gaarden 1664 tilskødet den rige Hollænder
Gabriel Marselis (se nedenfor).

Foruden Vor Frue Kirke havde Byen i Middelalderen endnu en Kirke, St. Olai Kirke,
der laa i Byens nordvestlige Udkant, hvor nu Kirkegaarden af samme Navn ligger.
Den har vistnok været Byens egentlige Sognekirke, medens Vor Frue var Slotskirke.
Det nuv. Raklev Sogn hørte til den; men da dette fik sin egen Kirke, tabte St. Olai
sin Betydning, og efterhaanden som Øvre- og Nedrebyen smeltede sammen, hørte
man op at bruge den. Den blev dog staaende til ind i Beg. af 19. Aarh., men
benyttedes kun som Sømærke og som Gravkapel. Kirkens rigt forgyldte Altertavle
skal tidligere have staaet i Slotskapellet.

Mod Ø., lige uden for Kalundborg, paa det nuv. St. Jørgensbjærg, laa et St. Jørgens
Hospital
for spedalske, som allerede nævnes i den tidlige Middelalder, og hvortil
sikkert det Helligkors Kapel var knyttet, som i et Brev af 1495 (det Aar da det
blev annekteret til Vor Frue Kirke) omtales som staaende mellem St. Jørgensgaard og
Slottets Tegllade. Aar 1631 bleve Hospitalets Godser og Indtægter henlagte til
Vartov i Kjøbenhavn, imod at Kalundborg By stedse skulde have 6 Senge deri.

Alt dette sammen med, at der nævnes to Gilder, St. Knuds og St. Gertruds,
vidner om, at Kalundborg har været en ret betydelig By i Middelalderen. Af en
Fortegnelse af Købstædernes Afgifter fra 1270 nævnes Kalundborg som den fjerde
i Rækken (næst Roskilde, Kjøbenhavn og Næstved) efter Afgiftens Størrelse. De
første Privilegier, vi kende, bleve givne Byen af Kong Hans 1485 (da den fik samme
Privilegier som Roskilde og Kjøbenhavn), og disse Privilegier stadfæstedes senere
flere Gange, saaledes af Chr. III, Chr. IV og Fred. III. øvrebyen var i Middelalderen
den egentlige By og som saadan befæstet, idet den var omgiven med en Vold eller
snarere Mur, der hist og her var forstærket med Taarne[1]. Ogsaa længe efter at
der var sket Bebyggelser baade mod S. ned til Fjorden og mod Ø., beholdt Øvrebyen
Ry som den vigtigste Del; men svære Ildebrande, saaledes en under Kong
Hans og en 1617, samt Krige hærgede den; Grevens Fejde tog paa den, men endnu
værre var Svenskekrigen 1658–60, og da Borgen var sunken i Grus, var Øvrebyens
Rolle udspillet, og Nedrebyen blev den egentlige By, skønt ogsaa den havde lidt
voldsomt ved Fjendens Brandskatninger (1645 havde Kalundborg 1139, 1672 1058
Indb.). Men hvad der hjalp Nedrebyen op, var Handelen; thi det var Byens
Hovederhverv. I sidste Halvdel af 17. Aarh. tjentes der Penge ved den udenlandske Handel,
især paa Vest- og Sydeuropa, og dette varede ved til Midten af 18. Aarh., da den
afløstes af en betydelig Handel paa Norge (Byen havde 1732: 1232, 1769: 1267 og
1787: 1375 Indb.). Efter Tabet af Norge tog Kornhandelen Vej til England og Holland,
store Handelshuse i Kjøbenhavn grundede som alt nævnt Forretninger i Kalundborg,
og Byen havde sin Glansperiode, der dog kun var kortvarig; thi Kornhandelen tog
af, Udførselen til England ophørte, og Konkurrenterne i Slagelse og Holbæk fremstode
(se videre S. 383).

*



Om Hovedgaardene i Landdistriktet (se S. 383) nævnes følgende:

Kalundborg Ladegaard blev, efter at den var bleven købt af Marselis (se ovfr.),
under dennes Søn Frants Marselis ophøjet til fri Sædegaard 1687. Han solgte den
1703 til Grev Carl Ahlefeldt til Langeland, der desuden havde købt det senere
Lerchenborg, og efter hvis Død (1723) den udlagdes til Gehejmeraadinde Walter,
og efter at hun var død, solgtes den 1724 for 122,000 Rd. til Chr. Watkinson, engelsk
Købmand i Hamburg, † 1729, hvis Arving John Thornton afhændede den 1742 til
General og Gehejmeraad Chr. Grev Lerche, der 1755 oprettede Stamhuset Lerchenborg,
hvortil ogsaa Kalundborg Ladegaard kom til at høre (se Lerchenborg). Hans
Enke solgte dog efter kgl. Bevilling Kalundborg Ladegaard 1792 til Kammerraad P.
Bech for 70,000 Rd.; han afhændede den 1796 for 100,000 Rd. til Kommandør Otto
Fr. Stub, som 1807 solgte den til sin Svigersøn, Nordmanden Jak. Schnell for 196,000

[1] Endnu paa Resens Tid fandtes der Rester af Befæstningen. I Lindegaardens Have stod
saaledes Rester af et firkantet Taarn (Søtaarnet), og ved den søndre Del af Bymuren, der løb
tæt neden for Præstegade, var der Levninger af ikke mindre end 3 Taarne. Det lader dog til,
at denne Befæstning, i alt Fald delvis, allerede har været forfalden sent i 16. Aarh.; 1582 (og
ligeledes 1609) nævnes en Gaard, Taarngaarden, hvori der „i fordums Tid har staaet et
Taarn“, men af hvilket da kun et lille Stykke Mur stod tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free