Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handel, 191 af andre Erhv., 44 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv. Sognet
gennemskæres af den nordvestsjæll. Jærnbane og Roskilde-Kalundborg Landevej, der
krydse hinanden, og mod N. Ø. af Roskilde-Holbæk Landevej.
I Sognet Byerne: Tølløse med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; mod
Ø. Tølløse Jærnbanestation med Telegrafstation og Postekspedition, Tølløse
Børnehjem (opr. 1887 af Gaardmandsdatter Karen Mortensen, Plads for 15
Børn), Menighedssal, privat Realskole, mange næringsdrivende m. m. (den
paatænkte Ruds-Vedbybane skal begynde ved Tølløse); Skov-Vallingerød;
Nørre-Vallingerød med Skole og Andelsmejeri; Tjørnede; Lunderød med
Skole; Skinnede med Forsamlingshus; Nyby; Mårup; Dele af Kvarmløse
og Nørre-Eskilstrup (se Soderup S.).
Hovedgaarden Tølløse, beliggende ved Tølløse By, Hovedsædet i
Baroniet Zeuthen, har 90 Tdr. Ager og Engs Hrtk., 9½ Td. Skovsk., 565 Tdr.
Ld. Ager, 91 Tdr. Eng, 227 Tdr. Skov. Hovedgaarden Sophieholm, ligeledes
hørende til Baroniet Zeuthen, har 32½ Td. Ager og Engs Hrtk. (hvorat
14½ i Asminderup S.), omtr. 420 Tdr. Ld., alt Ager. — Til Baroniet
Zeuthen hører 805¼ Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf under Hovedgaardene —
Tølløse, Søgaard, Sophieholm og Sonnerup — og anden fri Jord 208 Tdr.,
indtaget til Skov 460, Kirke- og Kongetiende 113½ Td., Bøndergods 437¾
Td., i Bankaktier 12,600 Kr. og i Fideikommiskapitaler 1,266,600 Kr.,
herunder Hjælpekapitalen 40,600 Kr. og et Legat paa 40,000 Kr.
Skovarealet er omtr. 1100 Tdr. Ld. Bortsolgt til Arvefæste er 468 Tdr. Hrtk.
Desuden i Sognet Missionshuset „Mamre Lund“ (opf. 1884).
Tølløse S., der danner een Sognekommune med Annekset Aagerup, hører
under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2.
Landstingskreds og Holbæks Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’
19. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Zeuthen.
Tølløse Kirke er oprindelig en meget gammel Fraadstenskirke, bestaaende af
Skib og firkantet Kor og med fladt Loft samt med Freskomalerier, af hvilke endnu
mærkelige Levninger ses oven over de senere indbyggede Hvælvinger. Paa søndre
Side er et 1647 af Fru Lene Barnekov opf. Kapel, der er aabent ind mod Kirken,
og hvori der ses et prægtigt, af Thomas Quillinus udført Monument af sort og
hvidt Marmor, sat af Etatsraad Fr. Gersdorff til Tølløse, for hans Hustru Elisabeth
Skeel, † 1690; paa begge Sider af Mindetavlen ses Tiden og Døden og foroven en
Basunengel. Marmortavle over Chr. Barnekov til Tølløse, der faldt i Halland 1612,
(bekendt fra det upaalidelige Sagn, hvorledes han frelste Kongen); hans Grav findes
(siden 1851) under Kapellet; over Tavlen hænger hans Sværd, der tidligere laa paa
Kisten; Mindetavlen, der er opsat af Baronesse Zeuthen, f. Komtesse Schulin, bærer
ogsaa Navnet paa hans Datter, Lene Barnekov, g. m. Tønne Friis. Altertavlen er
en Kopi efter A. Küchler: Lazari Opvækkelse; smuk Prædikestol i Renæssancestil;
gml. Granitdøbefont (fra 1851 i Tølløses Have). Kirken undergik 1851 en
Restauration, hvorved den beklædtes med Cement, maledes blegrød m. m., men tabte
meget af sit oprindelige Præg; 1889 byggedes der ved Kirken en Gravhvælving;
1896 er Kirken bleven restaureret indvendig (rigt bemalet med Dekorationer af Joh.
Schrøder). — Paa Kirkegaarden et (1884 opf.) Ligkapel.
Den som Digter bekendte Normand P. Christoffer Stenersen var Præst i Tølløse
fra 1764 til sin Død 1776; ligeledes var Etatsraad Christoffer Flor, Grundlægger af
Rødding Højskole, Præst her 1822–26.
Hovedgaarden Tølløse tilhørte i den katolske Tid Roskilde Bispestol og var i al
den Tid bortforlenet. Blandt Lensmændene kan nævnes Henrik af Tølløse 1465,
Mikkel Andersen (Jernskæg) 1473–75, Godske Mogensen 1503, Mads Lauridsen
Vasspyd 1505–12. Efter Reformationen overdrog Kongen Gaarden med en Del af Godset
til den sidste katolske Biskop i Aarhus, Ove Bilde, († 1555), hvorefter Gaarden ved
Mageskifte 1558 kom i Peder Oxes Eje (Herluf Trolle og efter hans Død Birgitte
Gøye havde den i Forlening til 1566, i de Aar, Peder Oxes Godser vare ham fratagne),
der i sit Dødsaar 1575 fuldførte den anselige Hovedbygning, som bestod af to paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
