- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
420

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Eriksholm 1682 til Admiral Niels Juel (mod Sæbygaard og Stenshede), hvis Datter,
Vibeke, ved Giftermaal bragte den til Generallieutenant Gregers Juel. Dennes Søn,
Kammerherre Peder Juel, solgte den og Holbæk Ladegaard 1752 (omtr. 800 Tdr. Hrtk.)
for 70,000 Rd. grov. Cr. til Justitsraad, senere Konferensraad Hans Diderik
Brinck-Seidelin til Hagestedgaard, der 5/7 1753 oprettede den og Hagestedgd. til et Stamhus.
Men allerede 1769 bortsolgtes Hagestedgd. if. kgl. Bevilling af 1760, og Sønnen
Konferensraad H. Brinck-Seidelin afhændede med kgl. Bevilling 1809 Stamhuset, der
substitueredes med en Fideikommiskapital. Efter Seidelins Død 1824 købtes Gaarden
af Statsminister Kaas, som Aaret efter solgte den til Landsoverretsassessor, Etatsraad
H. C. Jacobsen. Derefter overtoges den af dennes Svigersøn, Kammerherre C. v.
Holstein, efter hvis Død den købtes ved Auktion 1878 for 934,000 Kr. af Legationssekretær
C. W. Greve Ahlefeldt-Laurvigen, der besidder den nu. — Hovedbygningen
er opført i Slutn. af 18. Aarh. i to Stokværk med Frontespice; den store smukke
Have er til Dels holdt i fransk Stil; der er særlig smuk Udsigt over Fjorden fra
det murede Lysthus Belvedere.

Ud for Eriksholm Skov ligger den højtliggende Munkholm, der kun ved en smal
ganske lav, tidt overskyllet Landtange er forbundet med Landet, og hvor der er
fundet Murlevninger. Ved det inderste af Bramsnæs Vig, ved Asholm, er der en
Borgplads, hvor der ogsaa er fundet Murrester. — Flere Gravhøje og (langs Kysten)
Køkkenmøddinger vise, at der i Oldtiden har været Bopladser.

Soderup Sogn omgives af Annekset Eskilstrup og Tølløse Sogn,
Kjøbenhavns Amt (Voldborg Herred) og Sorø Amt (Ringsted H.). Kirken,
mod N. i Sognet, ligger omtr. 2½ Mil V. S. V. for Roskilde og 1¾ Mil
S. S. Ø. for Holbæk. Jorderne ere mod S. bakkede, sandede og grusede,
mod N. jævne og lermuldede, med Enge langs Elverdams Aa, der danner
Østgrænsen, og med Moser mod N. V. (en Del af Tysinge Mose).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4322 Tdr. Ld., hvoraf 2080 besaaede (deraf med
Hvede 25, Rug 520, Byg 639, Havre 576, Blandsæd til Modenh. 220, til Grøntf. 58,
Kartofler 16, andre Rodfr. 21), medens der henlaa til Afgræsn. 650, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1202, Have 54, Skov 66, Moser og Kær 65, Byggegr. 68, Veje, Vandareal
m. m. 137 Tdr. Kreaturhold 1893: 374 Heste, 1227 Stkr. Hornkv. (deraf 879
Køer), 443 Faar, 1176 Svin og 84 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 421,1 Td. Der var 4 Selvejergaarde med 81,2, 63
Arvefæstegd. med 276,2, 5 Fæstegd. med 36,8 101 Huse med 26,8 Td. Hrtk. og 82
jordløse Huse. Befolkningen, 1/1 1890: 1331 (1801: 729, 1840: 1078, 1860: 1243,
1880: 1411), boede i 257 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
43 levede af immat. Virksomh, 803 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 261 af Industri, 46 af
Handel, 86 af andre Erhverv., 34 af deres Midler, og 54 vare under Fattigv. Nogen Tørv,
særlig ved Ebberup og i Maglemose. Gennem Sognet gaar den nordvestsjæll. Jærnbane.

I Sognet Byerne: Soderup, ved den nordvestsjæll. Jærnbane, med Kirke,
Præstegd., Skole, Hospital (ved Kirken, opr. 1737 af Etatsraad J. V. Eichel
til Aastrup; Plads for 4 Lemmer) og Andelsmejeri (Langholm); Bukkerup med
Forsamlingshus (opf. 1891), Andelsmejeri og Andelsbageri; en til Bukkerup
hørende Mose, Maglemose, med Maglemosehuse; Tingerup med Skole; Smidstrup;
Ebberup; Dele af Kvarmløse og Nørre-Eskilstrup med Baptistkapellet
„Elim“ (opf. 1888) (se S. 417).

Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaarden Grønnebjærggd. (24 Tdr.
Hrtk., 290½ Td. Ld., hvoraf 30 Skov, 6½ Eng, Resten Ager; stor Have). —
Desuden mærkes Grønnebjærg Kro og Mølle, Elverdams, Fristrup og
Hesle Møller. (En Del af Aastrups Jorder ligger i Sognet, se S. 331).

Soderup S., der danner een Sognekommune med Annekset Eskilstrup,
hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt,
2. Landstingskreds og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’
19. Lægd. Kirken tilhører det Dannemandske Stift (Aastrup).

Soderup Kirke bestaar af et Skib, hvis ældste vestlige Del er opf. af Fraadsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free