- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
422

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Skov (Bonderup og Merløse Sk., hørende til Bonderup og Merløsegaard,
samt Mølle Sk., hørende til Ringstedkloster).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 5541 Tdr. Ld., hvoraf 2485 besaaede (deraf med
Hvede 174, Rug 472, Byg 767, Havre 649, Ærter og Vikker 60, Blandsæd til Modenh.
150, til Grøntf. 115, Kartofler 33, andre Rodfr. 64), medens der henlaa til Afgræsn.
843, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1380, Have 56, Skov 504, Moser og Kær 66, Byggegr.
59, Veje, Vandareal m. m. 148 Tdr. Kreaturhold 1893: 406 Heste, 1610 Stkr.
Hornkv. (deraf 1128 Køer), 459 Faar, 1335 Svin og 74 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 482,5 Td. Der var 13 Selvejergaarde med 184,1, 47 Arvefæstegd. med 240,3, 2 Fæstegd med 13,6, 119 Huse med 44,5 Td. Hrtk. og
81 jordløse Huse. (Til 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 148,8 Tdr.).
Befolkningen, 1890: 1439 (1801: 890, 1840: 1387, 1860: 1720, 1880: 1578), boede i
264 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 97 levede af immat.
Virksomh., 742 af Jordbrug, 274 af Industri, 48 af Handel, 168 af andre Erhverv, 33 af
deres Midler, og 77 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Holbæk-Ringsted
Landevej.

I Sognet Byerne: Tostrup (Taastrup), ved Holbæk-Ringsted Landevej,
med Kirke, Præstegd. og Skole; ved samme Landevej Merløse med Kro,
Mølle, Ølbryggeri, Andelsmejeri og Fattiggaard (for Tostrup og Uggerløse
Sogne, 52 Pladser), og Ordrup med Skole; Mølleborup; Havborup med
Skole; Udstrup; Søtofte ved Gyrstinge Sø; en Del af Kyringe (Resten i
Stenmagle S., Alsted Herred, Sorø Amt).

Hovedgaarden Bonderup har 71½ Td. Ager og Engs Hrtk., 4 Tdr.
Skovsk., 786 Tdr. Ld., hvoraf 62 Eng, 50 Skov, Resten Ager (heraf drives
under Gaarden 68 Tdr. Hartk., 616 Tdr. Ld. Ager, 72 Tdr. Ld. Eng);
desuden af Arvefæstegods 97½, Fæstegods 7 Tdr. Hartk., beliggende i Tostrup,
Uggerløse, Stenlille, Stenmagle og Munkebjærgby Sogne (til Gaarden hører
Uggerløse Kirke og, udenfor Sognet, Sandlyng Skov i Stenmagle Sogn,
omtr. 1 Td. A. og E. Hrtk., 12½ Td. Skovsk., omtr. 260 Tdr. Ld., hvoraf
90 Eng). Hovedgaarden Merløsegaard har omtr. 55 Tdr. Ager og Engs
Hrtk., 13¾ Td. Skovsk., 831 Tdr. Ld., hvoraf 8 Eng, 267 Skov, Resten
Ager (heraf drives under Gaarden 49 Tdr. Hrtk., 514 Tdr. Ld. Ager, 8 Tdr.
Ld. Eng); desuden af Arvefæstegods omtr. 160, Fæstegods 5¼ Tdr. Hrtk.
Begge Hovedgaardene høre til den Suhrske Stiftelse. — Endvidere Avlsgaarden
Mallingsminde (l3¼ Td, Hrtk., 156 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager;
1 Hus; stor gammel Have) og den mindre Gaard Hammershus (hvor Maleren
Chr. Skougaard, hvis Fader dengang ejede Gaarden, er født 4/4 1817).

Tostrup S., der danner en egen Sognekommune, hører under Merløse
Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskr.
og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 21. Lægd.
Kirken tilhører den Suhrske Stiftelse.

Tostrup Kirke bestaar af et anseligt Skib, hvis vestre Del er den oprindelige
Kampestensbygning, højt Taarn, paa hvis nordre Side der er indhugget: Anno 1578,
Vaabenhus med en smuk Dør fra 1587 og Sakristi, begge paa Nordsiden. Indgangen
til Kirken er nu i vestre Ende under Taarnet. Det indre Rum er dækket af 4
Hvælvinger med røde Murstensribber. Altertavlen er et Maleri af Olrik fra 1867: Christus
i Gethsemane; rigt udskaaren Prædikestol; Døbefont udskaaren i Egetræ i Barokstil.
I Sakristiet to gamle Ligstene, den ene over Præsten Johannes Stag, † 1572. — Paa
Kirkegaarden blev der ved Kirkens Reparation for omtr. 25 Aar siden nedgravet
en Del Ligkister, der vare blevne optagne i Kirken.

Bonderup, ved Holbæk-Ringsted Landevej, har bl. a. tilhørt Otte Norby, † 1592 (begr.
i Tostrup Kirke). Aar 1625 ejedes den af Fru Else Thott, Hans Lindenovs, gift anden
Gang med Corfits Ulfeld til Tvis, som 1631 solgte Bonderup til Kansler Chr. Friis.
Senere tilhørte den Brødrene Chr. og Jørgen Bille, som 1680 solgte den (32 Tdr. Hrtk.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free