- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
428

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omtr. 100 Eng, Resten Ager; til Ejendommen hører 1 Gaard i Verup og
20 Fæste- og Lejehuse; stor Hovedbygning med 3 Tdr. Ld. Have) og
1 Gaard i Nidløse (Kirkebakkegd., 13¼ Td. Hrtk., 140 Tdr. Ld., alt Ager
og Eng; 6 Huse).

Nidløse S., der danner en egen Sognekommune, hører under Sorø Birks
Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Sorø Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og
Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 44. Lægd. Sognet
hører i gejstl. Henseende under Arts og Løve Herreders Provsti. Kirken
tilhører Sorø Akademi.

Nidløse Kirke bestaar af Skib med et i Ø. lige afsluttet Kor, Taarn i V. og
Vaabenhus paa Sydsiden. Det ældste Parti, den vestl. Del af Skibet, stammer fra
den ældre romanske Periode og er væsentlig opført af Kamp; senere er der indbygget
Hvælvinger. Taarnet er fra den yngre Middelalder og er opført af Munkesten, blandet
med enkelte Kampesten. Vaabenhuset er væsentlig fra nyere Tid. Paa Grund af
Brøstfældighed var ved Midten af 19. Aarh. en Ombygning nødvendig, og 1847
nedbrødes Koret og Hvælvingerne i Skibet; dette forlængedes og dækkedes med tre
Krydshvælvinger, Koret med en. Ved en Restauration 1865–66 ommuredes en Del af Taarnet,
og Vaabenhuset opførtes saa godt som fra nyt. Alterramme med Billede, af C.
Schleisner: Christus i Gethsemane, er fra 1865; Prædikestol fra 19. Aarh.;
Granitdøbefont, vist fra Kirkens ældste Tid. Ligsten i Skibets Gulv, vistnok over Præsten
Hans Albertsen Meyer, † 1709 (se J. B. Løffler, Sorø Akademis Landsbykirker, Kbh.
1896, S. 54). — Paa Kirkegaarden et 1892 opf. Ligkapel.

Nidløsegaard er oprettet af Oberst Rabe v. Kalckreuth († 1743) af 4 nedlagte
Bøndergaarde. Ved Testamente af 3/11 1743 henlagde han Nidløsegaard med sin anden
Ejendom Hellestrup (Flinterup S., Alsted Herred) til en Pensionsanstalt for 10
aldrende og trængende, vel fortjente Officerer „eller andre skikkelige Mennesker“ og 10
fattige paa Godserne, ligesom han traf andre Bestemmelser til Fordel for Fæsterne.
Men da Stiftelsen paa Grund af den paa Godserne hvilende Gæld ikke kunde sættes
i Virksomhed, bleve disse ved Fund. af 14/5 1751 henlagte under Sorø Akademi med
de dem efter Testamentet paahvilende Forpligtelser.

Niels Aagesen „de Kungstwed“ nævnes 1300; 1398 gav Niels Grubbe og hans
Hustru Helene Svendsdatter deres fædrene Gaard i Kongsted til Sorø Kloster, hvor
de selv toge Broderskab. Fru Helene havde for øvrigt alt 1389 givet en Fjerdedel
at denne sin Hovedgaard til Nidløse Kirke.

En nu forsvunden By (?) Ebberup nævnes 1454.

Ved Nidløse ligge flere (1890 fredlyste) Oldtidsminder, nemlig en Gangbygning i
en Høj, et fritstaaende sekssidet Gravkammer og en etkamret Langdysse. — I Kongsted
er (1896) fredlyst en etkamret Langdysse. — Paa Bakken „Lilleø“ i Aamosen er der
fundet flere Oldsager, som tyde paa, at der her i Stenalderen har været Bopladser.

Tersløse Sogn omgives af Stenlille og Nidløse Sogne, Løve Herred
(Skjellebjærg Sogn, Anneks til Tersløse) og Sorø Amt (Slagelse og Alsted
Herred). Kirken, i den sydl. Del af Sognet, ligger omtr. 3¾ Mil S. V.
for Holbæk og 1½ Mil N. V. for Sorø. De dels sand- og dels lermuldede
Jorder ere noget højtliggende med Engstrækninger langs Hareholms Aa mod
S. og Bjørnevads Aa mod V., der ved Sognets Sydvestgrænse forene sig
til Tude Aa. I Sognet en Del Skov (Bøge Sk., under Sorø Akademi).

Fladeindholdet var 16/7 88: 3594 Tdr. Ld., hvoraf 1833 besaaede (deraf med
Hvede 98, Rug 351, Byg 696, Havre 389, Boghvede 6, Ærter og Vikker 17, Blandsæd
til Modenh. 91, til Grøntf. 74, Kartofler 46, andre Rodfr. 63), medens der henlaa til
Afgræsn. 561, Høslæt, Brak, Eng m. m. 795, Have 27, Skov 302, Moser og Kær 6,
Byggegr. 31, Veje, Vandareal m. m. 39 Tdr. Kreaturhold 1893: 287 Heste, 1008
Stkr. Hornkv. (deraf 689 Køer), 298 Faar, 948 Svin og 33 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1/1 95: 304,9 Td. Der var 36 Selvejergaarde med
162,3, 12 Arvefæstegd. med 86,8, 121 Huse med 38,3 Td. Hrtk. og 60 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 90: 1127 (1801: 657, 1840: 900, 1860: 1120, 1880: 1197),
boede i 232 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 55 levede af
immat. Virksomh., 717 af Jordbrug. 176 af Industri, 37 af Handel, 84 af andre Erhv.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free