Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
25 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv. I den sydlige Del Landevejen til
Kalundborg og Slagelse. Den paatænkte Bane fra Høng over Ruds-Vedby til
Tølløse vil komme til at gaa gennem Sognet.
I Sognet Byerne: Tersløse, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Fattiggaard for Kommunen (40 Pl.). Missionshus (opf. 1895), Kro, Mølle
og Andelsmejeri (Storgaard); Brandstrup med Skole; Karsholte med
Andelsmejeri; Atterup.
Hovedgaarden Tersløsegaard, Arvefæste under Sorø Akademi, til hvilken
nu slet ingen Jorder høre, da Resten, 34 Tdr. Ld., er bortsolgt 1896 med
Forpligtelse til at flytte Forpagtergaarden og Udhusene ud paa Lodden inden
20 Aar. — Desuden Avlsgaarden Brandstrupgd. (125/8 Td. Hrtk., 130 Tdr.
Ld., alt Ager; 4 Huse) og den mindre Gd. Dianelund, Skovfogedbolig.
Tersløse S., der danner een Sognekommune med Annekset Skjellebjærg
i Løve Herred, hører under Sorø Birks Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og
Sorø Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr.
samt 2. Udskrivningskr.’ 45. Lægd. Sognet hører i gejstl. Henseende under
Arts og Løve Herreders Provsti. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Tersløse Kirke bestaar af et Skib, hvis østl. Del tjener til Kor, Taarn i Vest,
Vaabenhus ved søndre og et ret anseligt Kapel ved nordre Side af Skibet. Det ældste
Parti, Skibets vestre Del, er fra 12. Aarh’s Midte og er væsentlig opført af Kamp;
kun eet lille rundbuet Vindue paa Sydsiden er bevaret. Senere er Bjælkeloftet blevet
ombyttet med Krydshvælvinger, omkring Aar 1500 er der foretaget store Tilbygninger
af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp, Taarn med en anselig
Murbue ind til Skibet og med en Krydshvælving over den nederste Del opførtes,
Koret nedbrødes, og Skibet forlængedes mod Ø., over det nye Kor spændtes en
Krydshvælving, og den oprindelige Korbue udvidedes. Det i Tiden stærkt ommurede
Vaabenhus samt Kapellet ere ligeledes dækkede med Hvælvinger, Kirken er restaureret
1864–65. Alterramme og Alterbillede (af C. Schleisner: Christus) ere ligesom
Prædikestolen fra 1875; Døbefonten af rødbrun Granit er vistnok den oprindelige. I Kapellet
findes to Gravstene (tidligere i Koret), den ene over Erik Madsen Bølle til Tersløsegaard
(† 1562) og hans Hustru Fru Sophie Rud († 1555) med deres Billeder i hel
Figur; den anden, den næststørste og en af de rigeste, Danmark ejer, er over Erik
Bølles Datter, Kirsten, Jesper Krafses Enke († 1604) med hendes Billede i hel Figur.
Familien Klingenberg til Tersløse havde tidligere en aaben Begravelse i Taarnet (se
J. B. Løffler, Sorø Akademis Landsbykirker, S. 59).
Tersløsegaard, opstaaet af nedlagte Bøndergaarde i Tersløse By, skal have tilhørt
Anders Graa, som var gift med Esbern Snares Datter Cecilie; 1344–60 ejedes den
af Jon Grubbe, 1364 af Niels Grubbe, dennes Søn Ingemar Grubbe 1406, Tyge
Grubbe 1383–1412, Saxe Grubbe 1400, Niels eller Jens Grubbe 1411–21, hvis
Datter Anne ægtede Anders Jensen (Passov), der 1451–65 skrev sig til Tersløse;
deres Søn Christoffer Andersen besad Gaarden 1483. Til Tider synes den dog at
have haft flere Ejere; thi 1382 nævnes Væbneren Jens Tuesen (Due) til Tersløse
og 1408 Ridderen Hr. Hartvig Bryske. Den kom senere til Roskilde Bispestol og var
1518 beboet af Just Urne; efter Reformationen tilhørte den Erik Madsen Bølle og
Sønnen Mads Eriksen Bølle, † 1539, og derefter den ovennævnte Erik Bølle og hans
Datter Kirsten, derpaa Rigsraad Steen Brahe († 1604) og hans Søn Otte Brahe, samt
Henr. Lindenov, som 1668 solgte den til Rigsadmiral Henr. Bjelke († 1683). Hans
Datter Edele Elisabeth bragte Tersløse ved Giftermaal til Konferensraad, Generalpostdirektør
Poul Klingenberg til Højris osv. († 1723), hvis Datter Frederikke, Enke
efter Konferensraad A. T. Heespen († 1738), solgte den 1743 for 16,000 Rd. til
Etatsraad og Landsdommer Johannes Christensen, der atter 1745 solgte den til Ludv.
Holberg. Han oprettede af Tersløse og Brorup (Slagelse Landsogn, Sorø Amt) med
underliggende Bøndergods 6/3 1747 det Baroni, som han ved Test. af 20/1 1748 skænkede
til Sorø Akademi. Ved en Efterskrift paa Testamentet indrettede han tillige paa
Tersløsegaard et Enkesæde (i den søndre Sidefløj) med fri Bolig for en „skikkelig Enke“.
Hovedbygningen, der staar endnu omtr. som paa Holbergs Tid, i alt Fald i det
ydre, er en 1 Stokværk høj Bygning af Mur- og Bindingsværk med to mod Gaardspladsen
udløbende Sidefløje. Det er en uanselig Bygning, men af stor historisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
