- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
438

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opdagedes 1860 en Køkkenmødding paa Kanten af en gammel Havstok ved
Lammefjorden; nu er den forsvunden, da den som Fyld førtes ud i Fjorden ved
Tørlægningen.

Gislinge Sogn, Anneks til Hagested S., omgives af dette, Tudse og
Kundby Sogne samt mod N. af Lammefjorden, ved hvis Udtørring Sognet
har vundet 647 Tdr. Ld. De for det meste lermuldede, enkelte Steder
sandede Jorder ere jævne og gennemgaaende lavtliggende. Mod N. og langs
Gislinge Aa, der danner Østgrænsen, er der Enge. Gennem Sognet gaar
Holbæk-Kalundborg Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2558 Tdr. Ld., hvoraf 1052 besaaede (deraf
med Hvede 105, Rug 137, Byg 341, Havre 236, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til
Modenh. 70, til Grøntf. 70, Kartofler 12, andre Rodfr. 63), medens der henlaa til
Afgræsn. 201, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1190, Have 16, Moser og Kær 49, udyrkede
Strækninger 7, Byggegr. 16, Veje, Vandareal m. m. 27 Tdr. Kreaturhold 1893:
183 Heste, 811 Stkr. Hornkv. (deraf 566 Køer), 401 Faar, 841 Svin og 8 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 230,1 Td. Der var 26
Selvejergaarde med 160,2, 9 Arvefæstegd. med 39,8, 2 Fæstegd. med 15,7, 37 Huse
med 14,4 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 600 (1801:
317, 1840: 500, 1860: 576, 1880: 586), boede i 110 Gaarde og Huse og fordeltes
efter Erhverv saaledes: 8 levede af immat. Virksomh., 420 af Jordbrug, 75 af
Industri, 14 af Handel, 24 af andre Erhverv, 36 af deres Midler, og 23 vare under
Fattigv.

I Sognet Byen Gislinge, lidt N. for Holbæk-Kalundborg Landevej, med
Kirke, Skole, Fattighus (opr. 1828 af Simon Groth Clausen til Gislingegd.;
8 Pladser), Forsamlingshus (opf. 1890) og Andelsmejeri (Birkely). S. for
Gislinge By skal der være Station paa Odsherredsbanen. — S. for Landevejen
Hovedgaarden Gislingegaard, 60 Tdr. Hrtk., 480 Tdr. Ld., hvoraf
470 Ager og Eng; 4 Fæste- og 2 Lejehuse uden særskilt Hrtk.

Gislinge S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr.
som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 34. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Hørbygaard.

Gislinge Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn og Vaabenhus paa
Skibets Sydside. Den ældste Del, Skib og Kor (Skibet er dog senere forhøjet), er
opført af Munkesten paa Granitsokkel i Rundbuestil (i Skibet og Koret ses endnu
nogle oprindelige rundbuede Vinduer); senere er Kirken bleven overhvælvet og Taarn
og Vaabenhus tilføjede; i de nederste Dele af de to sidste er Kamp ogsaa benyttet
som Materiale. Ny Altertavle med fritstaaende Søjler og Frontespice samt støbt og
forgyldt Krucifiks; Alterbordet er Renæssancearbejde med Fremstilling af Christus
og en kvindelig og mandlig Engel; Prædikestol udskaaren i Renæssancestil;
Granitdøbefont med Rebsnoning. Over Korbuen et gammelt Krucifiks. Klokke fra 1469.

Gislingegaard blev opr. if. kgl. Bevilling af 8/4 1730 for Konferensraad Peder Benzon
af nogle Gaarde i Gislinge By. Efter hans Død solgtes den ved Auktion 1737 for
3700 Rd. (Hovedgaardstakst 20 Tdr. Hrtk., Bøndergods 254 Tdr.) til Amtsforvalter
Jacob Jørgensen, og efter dennes Død atter ved Auktion 1740 til Kancelliraad H. J.
Jacobsen Hvalsøe, der 1747 afhændede den til Claus Buch. Dennes Søn Alb. Phil.
Buch solgte den 1759 til Brygger i Kjøbenhavn O. Mandix, efter hvis Død den 1769
købtes af F. Carl Chr. v. Støcken, der 1771 solgte den for 18,700 Rd. til Justitsraad
E. Svitzer, som 1794 afhændede den for 57,000 Rd. til Joh. Frisenborg. Derpaa
solgtes den for 96,500 Rd. 1805 til Dr. Lund og Forvalter Klein, hvilke atter 1806
solgte den for 120,000 Rd. til Kaptejn H. C. Astrup, og 1809 købtes den for 150,000
Rd. af S, Groth Clausen. Men derefter sank dens Værdi; 1828 købte den sidstes
Søn den for 49,000 Rd. 1843 købte Kammerherre Baron Løvenskiold den for 155,000
Rd., 1873 V. T. Plenge den for 280,000 Kr.; dennes Søn S. Plenge, den nuv. Ejer,
overtog den 1884 for 430,000 Kr. — Hovedbygningen er opført 1879 i gotisk Stil
med takkede Gavle og Frontespice.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free