Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt Merløse Herred (Butterup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
omtr. 1¾ Mil V. for Holbæk. De lermuldede, meget frugtbare Jorder
(Amtets „Smørhul“) ere i Midten bakkede med flere høje Punkter
(Drusebjærg, 151 F., 47,4 M., Lundebjærg, 146 F., 45,8 M., Gedebjærg, 145 F.,
45,5 M.); mod N. er der lave Engstrækninger, mod S. Ø. ligger den store
Kundby Mose, hvorigennem Gislinge Aa løber fra S. til N. Gennem den
nordlige Del af Sognet gaar Holbæk-Kalundborg Landevej. En Del Skov
(Lod Sk., hørende til Vognstrup).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 7225 Tdr. Ld., hvoraf 2979 besaaede (deraf med
Hvede 245, Rug 391, Byg 1154, Havre 750, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh.
180, til Grøntf. 62, Kartofler 26, andre Rodfrugter 150), medens der henlaa til
Afgræsning 660, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3177, Have 64, Skov 38, Moser og Kær 131,
udyrkede Strækn. 4, Byggegr. 48, Veje, Vandareal 124 Tdr. Kreaturhold 1893:
480 Heste, 2096 Stk. Hornkv. (deraf 1462 Køer), 547 Faar, 1967 Svin og 69 Geder.
Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 734,2 Td. Der
var 59 Selvejergaarde med 415,2, 39 Arvefæstegd. med 234,1, 9 Fæstegd. med 37,6,
142 Huse med 47,2 Td. Hrtk. og 62 jordløse Huse (Halvdelen af Husene i Fæste).
Befolkningen, 1/2 1890: 1830, (1801: 1038, 1840: 1478, 1860: 1796, 1880: 1876),
boede i 333 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 49 levede af
immat. Virksomhed, 1114 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 287 af Industri, 51 af Handel,
169 af andre Erhv., 123 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kundby med Kirke, der ses vidt omkring, Præstegd.,
Skole, Haandgerningsskole, Kommunens Fattiggaard (40 Pladser), Hospital
(opr. 1760 af Sognepræst E. Chr. Benzon; 8 Pladser, Kapital 4000 Kr.),
Forsamlingshus (opf. 1890) og Andelsmejeri; Sandby med Skole og Missionshus;
Thorslunde med Skole; Marke med Andelsmejeri; Trønninge med
Skole. Saml. af Huse: Maglebjærg.
Hovedgaarden Vognstrup eller Vognserup, der hører under Baroniet
Løvenborg, har 9S1/8 Td. Hrtk., omtr. 820 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 750
ere bortforpagtede (heraf omtr. 300 Eng, Resten Ager), Resten er dels
bortlejet, dels indtaget til Have, Gaardsplads osv. — Desuden 2 Gaarde paa
over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaarden Cathrinedal med Mølle, 37¾ Td. Ager
og Engs Hrtk., 11 Tdr. Skovsk., 443 Tdr. Ld. (deraf under 14 Huse 6 Tdr.
A. og E. Hrtk., 54 Tdr. Ld.), hvoraf 75 Skov, Resten Ager og Eng;
Engarealet ligger i Svinninge, Skovarealet i Jyderup, Resten i Kundby Sogn.
Storgaarden i Trønninge (13 Tdr. Hrtk., omtr. 100 Tdr. Ld., hvoraf 15
Eng, Resten Ager).
Kundby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Tudse
Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds
og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 35. Lægd. Kirken
tilhører Sognets Beboere.
Kundby Kirke er en temmelig stor Bygning (med Taarnet 64 Al. lang), der
bestaar af Skib, Taarn i Vest, Vaabenhus paa Sydsiden og to Begravelseskapeller
paa Nordsiden, hvoraf det vestl. nu benyttes som Ligkapel. Det ældste Parti, den
vestl. Del af Skibet, er opført af Kamp og har flere oprindelige rundbuede Vinduer.
Senere er der indbygget Hvælvinger (2 Krydshvælvinger i Midten, 2 Tøndehvælvinger
ved hver Ende), ligesom ogsaa de andre Dele ere tilføjede, alt af Munkesten,
dog ogsaa med Anvendelse af Kamp (saaledes i det østl. Kapel; det vestl. Kapel
og Taarnet have Sokkel af Kamp). Spor af Kalkmalerier, der tyde paa, at den ældre
Del af Kirken helt har været bemalet; ogsaa Hvælvingen i det vestl. Kapel er
dekoreret (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 110). Smukt udskaaren Altertavle i
Renæssancestil fra 1612 med Anders Dresselbergs og Karen Skinkels Vaabener;
Prædikestol fra 1636, ligeledes i Renæssancestil; Døbefont udskaaren i Egetræ. I Koret er
indsat to Ligstene, den ene over Peder Rud til Vognstrup, † 1559, og Hustru Grete,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
