- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
442

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt,
2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’
37. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aggersvold.

Hjembæk Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn, Vaabenhus paa Sydsiden og Sakristi
paa Nordsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af Kamp; senere er Kirken
bleven overhvælvet, ligesom de andre Dele ere tilføjede, væsentlig af Munkesten,
dog ogsaa med Anvendelse af Kamp i Taarnet. Korets Østgavl har Murstenskamme
paa den oprindelige Kampestensmur. I Skibet to oprindelige rundbuede Vinduer og
en rundbuet Dør; Korbuen er halvrund. Rigt udskaaren Altertavle i sildig
Renæssancestil med Fred. III’s Navnetræk og Jørgen Seefeldts og Karen Sehesteds Navne samt
Aarstallet 1655; udskaaren Prædikestol i samme Stil med Aaret 1651; Granitdøbefont.
Paa Skibets nordre Væg et godt skaaret Krucifiks. I Gulvet Ligstene over Præsterne
Niels Troelsen, † 1617, og Hans Svendsen, † 1670. Klokke fra Middelalderen uden
Indskrift. I Sakristiet er der Nedgang til den tidligere Gravhvælving. Ved Kirkens
Reparation 1861 blev en Mængde Ligkister nedsænkede paa Kirkegaarden. — Ved
Kirken ligger endnu den gamle Kirkelade, der er beboet.

Aggersvold laa først ved Marke By i Kundby Sogn og kaldtes Markegaard. Den
tilhørte 1587 Fr. Lange, hvis Søn Gunde Lange 1630 solgte Gaarden, der i Chr. IV’s
Tid blev flyttet til sin nuv. Plads (efter at Landsbyen Aggersvold var nedlagt), til
Henr. Vind, hvis Enke Margrethe Laxmand ægtede Generalmajor Achim v. Bredow,
† 1660, og ligesom den forrige Ejer begr. i Hjembæk Kirke. Margrethe Laxmand døde
1681, hvorefter Datteren Marie Margrethe v. Bredov ejede den, indtil hun 1691 solgte
den til Gehejmeraad Niels Benzon, hvis Sønner Jacob, Peder og Lars Benzon ejede
den, den ene efter den anden; den sidste solgte den 1737 (dengang Hovedgaardstakst
med Skovsk., Kirke og Bøndergods 416 Tdr. Hrtk.) til Herman Leopoldus senere
Løvenskiold (se S. 409), hvis Søn Severin Løvenskiold solgte den 1751 til Lieutenant
Chr. Lautrup, der atter 1753 solgte den for 23,000 Rd. til Kammerherre Peder Juel
til Hverringe, og denne afhændede den 1760 til Laur. Svitzer. Han solgte den 1777
for 45,000 Rd. til C. A. Frost, Forpagter paa Gavnø, som 1791 solgte den for 58,500 Rd.
til J. Fr. van Deurs; denne afhændede den 1805 for 158,000 Rd. til Otto Joach. Greve
Moltke, som Aaret efter solgte den for 163,000 Rd. til Kammerjunker Carl Lerche.
Kort efter fik den en ny Ejer i Harald Rothe († 1848), efter hvem Sønnen Kammerherre
C. P. Rothe arvede den., og 1865 købtes den af C. A. Greve Lerche til Lerchenborg
(† 1885) for 500,000 Rd. Nuv. Ejer er Enkegrevinde Lerche, f. Tillisch. —
Gaarden afbrændte 1832 paa Hovedbygningen nær; dog blev den straks efter
opført paa ny. Den er smuk og ret anselig i 2 Stokværk og med Frontespice.

I Sognet har der været en Kilde (ved Kildebjærgsbakken), som i den katolske
Tid var Valfartssted, og hvor der indtil for faa Aar siden aarlig holdtes Kildemarked.

Svinninge Sogn, Anneks til Hjembæk, omgives af dette og Kundby
Sogne, Ods Herred (Hørve og Vallekilde S.) og Skippinge Herred (Særslev
S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2¼ Mil V. for Holbæk og
3¼ Mil Ø. N. Ø. for Kalundborg. De i det hele gode, lerede, dog hen imod
Hjembæk noget lettere Jorder ere gennemgaaende lavtliggende og jævne.
Ved Udtørringen af Lammefjorden har Sognet vundet 104 Tdr. Ld.;
ligeledes har det vundet noget ved Udtørringen af Lammefjordens mindre Arm,
Svinninge Vejle[1]. Fra S. til N. løber Svinninge Aa. Gennem Sognet gaar
fra Ø. til V. Holbæk-Kalundborg Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2553 Tdr. Ld., hvoraf 1286 besaaede (deraf med
Hvede 196, Rug 115, Byg 465, Havre 319, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh.
67, til Grøntf. 23, Kartofler 8, andre Rodfr. 86), medens der henlaa til Afgræsn. 236,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 912, Have 25, Skov 20, Moser og Kær 1, Byggegr. 24,
Veje, Vandareal m. m. 49 Tdr. Kreaturhold 1893: 252 Heste, 1004 Stkr. Hornkv.


[1] Svinninge Vejles Tørlægning begyndte 1850. Efter at Landkanalerne, der omgive den, og som
ere under offentligt Tilsyn, og Midtkanalen rationelt ere opgravede, og efter at der er bygget
en Vejrmølle, som driver en Vandskrue, bliver Arealet nu forvandlet til Agerjord, der giver
en ganske god Afgrøde. Arealet (omtr. 300 Tdr. Ld.) ejes af et Interessentskab, der bestaar af
Omegnens større Gaarde, og er fordelt mellem Svinninge og Hørve samt Vallekilde (Ods H.) og
Særslev Sogne (Skippinge H.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free